Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Joachim Adrian
Uddannelse

Tre bud: Sådan kan man måle kvalitet i uddannelserne

Tænketank, studerende og rektorer kommer med deres bud til ministeren

Uddannelse

Ministeren er ikke tilfreds.

I et interview med Politiken lufter uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sin utilfredshed over, at det ikke kan lade sig gøre at få et klart svar på uddannelsernes kvalitet.

»Det her ministerium har cirka 50 milliarder kroner om året at gøre godt med. Rigtig mange af pengene går ganske vist til SU. Men som politiker, der ikke ønsker at blande sig i universiteternes indre liv, synes jeg, at det er utilfredsstillende, at jeg ikke kan få at vide, hvad kvaliteten er. Så kan du sige, hvad er definitionen på kvalitet«, siger Pind og svarer selv:

»Det må være det, som kommer ud af det«.

Ministeren har endnu ikke et klart svar på, hvordan kvaliteten skal måles. Derfor har Politiken indhentet tre bud på, hvad ministeren skal måle uddannelserne på.

Foto: Astrid Dalum

Stina Vrang Elias, administrerende direktør i uddannelsestænketanken DEA.

»Jeg er meget enig med ministeren i, at vi har svært ved at måle kvaliteten af uddannelserne. Først og fremmest synes jeg, at vi skal være bedre til at vurdere danske uddannelser i forhold til uddannelser i andre lande«.

»Hvis du ser på forskningsverdenen, er der internationale standarter for, hvordan kvaliteten måles. Det er vitterlig noget, vi mangler i forhold til uddannelserne«, siger hun og henviser til et norsk projekt, som arbejder på at sammenligne kvaliteten af uddannelser på tværs af grænser.

I projektet er der blandt andet fokus på, hvordan uddannelserne formår at inddrage tværfaglighed.

»Det kan godt bekymre mig, hvis målingerne fokuserer for meget på arbejdsmarkedet. Der kan godt være uddannelser, hvor det er nemt at afsætte de nyuddannede hurtigt, fordi der er stor mangel på lige netop den profession, men det siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten i uddannelsen«.

Ministeren lægger op til, at målingerne skal udnytte teknologiens muligheder for at indsamle store mængder af data. I den forbindelse fremhæver Stina Vrang Elias en række andre faktorer, som kan sige noget om uddannelsernes »værdiskabelse« på den lange bane.

»Det er ikke kun beskæftigelse. Det kan jo også handle om løn, evnen til at skifte job, længden på ledighedsperioder eller hvor mange ledighedsperioder den enkelte har på den lange bane«.

Hun foreslår, at målene tilpasses til den enkelte uddannelse.

»Inden for nogle uddannelser kan det også give mening at måle på, om man ender som leder. Inden for andre kan det være, at det slet ikke giver mening at måle på det, tværtimod«.

Foto: Boll Ivan Riordan

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sana Mahin Doost, formand i Danske Studerendes Fællesråd

»Først og fremmest synes jeg, at det er svært at måle kvaliteten kvantitativt. Kvalitet skabes først og fremmest i et samspil mellem studerende og forskere«.

De studerendes formand advarer mod at »reducere kvalitet til målinger«, men opfordrer i stedet for til, at uddannelserne måles på, hvor meget kontakt de studerende har med forskere.

»Hvis vi skulle opstille nogle parametre, skulle der måles på dialogen mellem forsker og studerende. Det kræver, at der er undervisning, og især undervisning på mindre hold i stedet for i de store forelæsningssale, så det er muligt at komme i kontakt med underviseren«, siger hun og nævner også mængden af feedback som en målbar størrelse.

»Jeg mener, at man skal lade være med at gøre de kortsigtede arbejdsmarkedsbehov til et mål for kvalitet i uddannelserne«.

Men hvad skal man kigge efter, hvis nu man vil måle på kvaliteten efter endt uddannelse?

»Jeg har ikke et konkret mål, som man kan måle på efter endt uddannelse, i stedet mener jeg, at vi skal fokusere på at skabe nogle  dimittender, som har en kvalitetsbaseret uddannelse. Det kan vi gøre med mere feedback og mere undervisning og mindre hold. Det er ret målbare størrelser«, siger formanden for de studerende.

Foto: DTU/Steen Brogaard

Anders Bjarklev, formand for rektorerne og rektor på DTU

»I mine øjne er det afgørende at se på, om de mennesker, vi uddanner, kan få beskæftigelse i de virksomheder, som de er interesseret i at få beskæftigelse i. Og så er det selvfølgelig også afgørende, at virksomhederne, som ansætter dem, er tilfredse«, siger rektorformanden og understreger, at det også er nødvendigt at kigge på rammerne for undervisningen, når kvaliteten skal gøres op:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er selvfølgelig også nødvendigt at se på aktiviteterne ude på studierne. Der hænger kvalitet i høj grad sammen med, om de studerende får mulighed for at bruge tid på studierne. Uanset hvilket fagområde vi snakker om, er jeg sikker på, at jo mere tid den studerende bruger, jo bedre bliver den studerende til sit fag. Og så er det selvfølgelig nødvendigt at kigge på undervisningstilbudene på uddannelserne«.

Er det relevant at måle på antallet af undervisningstimer, når kvaliteten skal opgøres?

»Der er nogle steder, hvor det er mere oplagt end andre, men jeg synes da, at det er rimeligt at sige, at når man læser på et universitet, skal man tilbydes et passende antal timer. Men det er også rimeligt at forvente, at voksne mennesker, som læser på en videregående uddannelse bruger et betydeligt antal timer på forberedelse«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce