Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KUA, Københavns Universitet Amager.
Foto: Jacob Ehrbahn

KUA, Københavns Universitet Amager.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historisk stor undersøgelse: Nye humanister har sværest ved at se udbyttet af deres uddannelse

Nyuddannede humanister har sværest ved at se koblingen mellem deres uddannelse og de kompetencer, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det bør føre til eftertanke, siger ministeren, men humanister skal netop være generalister, mener universiteterne.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan du bruge din uddannelse i dit liv på arbejdsmarkedet? Det spørgsmål svarer humanister oftest nej på af alle nyuddannede.

Kandidater i fag som sprog, kunst, historie og kultur har sværere ved at se relevansen af deres uddannelse end kandidater fra andre fakulteter, viser en historisk stor undersøgelse af de studerende og dimittenders tilfredshed med deres uddannelser, som Uddannelsesministeriet har lavet. Her har 43.000 nyuddannede svaret på, hvorvidt der er overensstemmelse mellem det, de har lært på deres uddannelse, og de kompetencer, der efterspørges af deres nuværende eller seneste arbejdsgiver.

Det kan kun 58 procent af humanisterne erklære sig enige i, mens det er tilfældet for eksempelvis 80 procent af de sundhedsvidenskabelige kandidater. I gennemsnit er 67 procent af dimittenderne enige i, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og efterspurgte kompetencer.

Sammenholdt med, at humanister fortsat har den højeste ledighed blandt nyuddannede, mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), at tallene »bør resonere i de hellige haller«.

Ifølge et nyt notat fra ministeriet er cirka hver femte humanist ledig et år efter endt uddannelse.

»Jeg tilhører ikke dem, der banker løs på humaniora, for jeg mener, at det har sin plads«, indleder Søren Pind.

»Men det er klart, at tallenes tale er tydelig. Når man både har ledighedsudfordringer, og man samtidig har de laveste tal i forhold til brugbarhed, så mener jeg, at der er noget lærdom, vi kan uddrage«.

Hvilken lærdom er det?

»At det nogle steder godt kan lade sig gøre. At de studerende nogle steder mener, at det, de lærer, også kan bruges, når de bliver ansat«.

Han henviser til, at der er store forskelle, hvis man splitter tallene op på institutioner og studieretninger. For eksempel scorer religionssociologi på Københavns Universitet lavt, mens idéhistorie på Aarhus Universitet ligger helt i top.

Debatten om uddannelsernes kvalitet er taget til i styrke også på politisk niveau, i takt med at flere og flere unge er blevet optaget på en videregående uddannelse. Søren Pind bebuder, at han vil nedsætte et udvalg med netop fokus på kvalitet. Især af hensyn til de studerende.

»De skal dels ikke foranlediges til at tage en uddannelse, som ikke giver dem noget at bestille, og samtidig skal de heller ikke foranlediges til at tage en uddannelse, som de bagefter ikke føler, de kan bruge«, siger han.

Ikke godt nok

På Københavns Universitet mener Ulf Hedetoft, dekan på det humanistiske fakultet, ikke, at det er tilfredsstillende, at kun 58 procent kan se en sammenhæng mellem uddannelse og efterspurgte kompetencer.

»Det er for lavt«, konstaterer han og forklarer det med, at de fleste humanistiske uddannelser ikke er rettet mod et bestemt erhverv.

Men udfordringen er noget, som fakultetet arbejder med og har gjort i et par år.

»Vi lægger flere og flere projektorienterede forløb ind i flere og flere uddannelser, og det er blandt andet for at støtte de studerendes karrieremuligheder. Det tager tid, men det vil utvivlsomt vise sig inden for de næste to-tre år«, siger han.

Det kan bringe humanisterne op på niveau med de øvrige fagområder, vurderer han, men en 100 procents målsætning er urealistisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der vil altid være et gab. Arbejdsmarkedet står jo heller ikke stille, og vi bliver trods alt nødt til at opretholde en eller anden form for permanens i vores uddannelsestilbud. Vi kan godt tilpasse os, men vi kan ikke tilpasse os så løbende, at vi kan svare fuldstændig til det skiftende arbejdsmarked, som vi nu ser«, siger han.

Hanne Leth Andersen, der er rektor på RUC, peger på, at de humanistiske uddannelser allerede er kommet meget tættere på arbejdsmarkedet, end tilfældet var for år tilbage, hvor universitetet ikke prioriterede, hvad der ventede de studerende på den anden side særlig højt. Men der er også en fordel i, at alle uddannelser ikke er direkte rettet mod et bestemt job, der kræver bestemte kompetencer.

»Dybe analytiske og metodiske kompetencer giver en fleksibilitet, som vi skal bevare. Og så må vi også holde op med at tale det ned. Hvis man siger, at humanister er sådan en slags fænomen, som man skal finde arbejde til, så har man misforstået nogle meget væsentlige kompetencer«, siger hun og understreger, at der er et stort behov for stærke humanister.

Hun anerkender dog samtidig, at RUC har en opgave i at skabe samme overbevisning hos kandidaterne, så de kan overbevise arbejdsmarkedet om deres værd.

»Vi arbejder på at blive bedre til det som uddannelsesinstitution. Helt bestemt. Det handler ikke om uddannelsernes kvalitet. Det handler om, at vi skal hjælpe de studerende med løbende at sætte ord på, hvad de kan«, siger hun.

De gode skal belønnes

Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen, mener ikke, at tallene er problematiske.

»Når du læser en humanistisk uddannelse, får du typisk lov til at fordybe dig, og det er klart, at det er noget helt andet end at være på en arbejdsplads med mangefacetterede opgaver«, siger hun.

Hun oplever, at medlemmerne er frustrerede over dimittendledighed, men ikke over manglende kompetencer – og at omgivelserne i stigende grad får øjnene op for humanister. Fra 2011 til 2016 er antallet af humanister med job i kommunerne vokset med 33 procent, ligesom flere humanister får job i det private, viser nye tal fra fagforeningens medlemsdatabase, fremhæver hun.

Fra politisk hold er der en ny model på vej, der i fremtiden skal afgøre, hvordan pengene til uddannelsesinstitutionerne bliver fordelt. Da arbejdet blev sat i gang af daværende uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), var en ud af tre definerede ambitioner, at et nyt system skulle have fokus på uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet. I dag vil Søren Pind ikke svare på, om det bliver et paramenter, som uddannelserne i fremtiden skal belønnes efter. Han lægger dog ikke skjul på, at han gerne vil tilgodese de gode institutioner økonomisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På sigt mener jeg, at der skal være nogle økonomiske mekanismer, der belønner dem, der gør det godt, og som lukker de dele, der gør det dårligt«, siger han.

Er de her tal et tegn på, at nogen ikke gør det godt nok?

»Når det nu er første gang, vi har de her tal, vil jeg nødig stemple nogen. Men jeg synes, at man bør være optaget af, hvilken oplevelse de studerende har«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden