Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Medlemstallene for de 0-12-årige er på landsplan steget med cirka 8.000 fra 2015 til 2016, mens andelen af de 13-18-årige, der er tilmeldt en idrætsforening efter skoletid, er faldet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn har stadig tid til sport trods længere skoledage

Frygten for, at længere skoledage skulle æde sig ind i idrætslivet, ser ud til at være overdrevet, mener DIF.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn og unge i skolealderen pakker stadig håndklædet i sportstasken og drøner til svømning, gymnastik eller holdsport, når klokken ringer ud om eftermiddagen.

Med folkeskolereformen længere skoledage fulgte en udbredt frygt for, at børnene ville være for trætte eller timerne for få til også at dyrke sport efter skoletid.

Men den frygt var tilsyneladende ubegrundet, viser de seneste medlemstal fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), hvor antallet af helt unge idrætsudøvere faktisk steg en smule sidste år.

Og det vækker begejstring hos direktør i DIF Morten Mølholm.

»Der var mange, der sagde, at det ville blive svært for foreningerne, så vi er jo super glade for, at vi ikke blot har holdt skansen, men faktisk også er steget en smule«, siger han.

Flere af de små og færre af de store dyrker idræt

Medlemstallene for de 0-12-årige er på landsplan steget med cirka 8.000 fra 2015 til 2016, mens andelen af de 13-18-årige, der er tilmeldt en idrætsforening efter skoletid, er faldet en smule.

Selv om foreningerne har fået flere af de yngste medlemmer, erkender DIF dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at børnene motionerer i samme grad som før reformen.

»Det man ikke kan se af vores medlemstal er, hvor ofte børnene dyrker idræt - altså om de har skåret ned på hyppigheden af deres deltagelse efter skolereformen«, siger Morten Mølholm.

Jeg  har mødt børn, der har sagt: 'Jeg gik til gymnastik tre gange før, nu gør jeg det kun en eller to gange, for jeg kan ikke nå det i min hverdag'

Samme bekymring har undervisningsminister Merete Riisager (LA), som jævnligt modtager breve fra forældre og børn, der ikke længere oplever, at der er tid til at dyrke idræt på samme niveau som før reformen.

»Når jeg har været ude på skoler, har jeg mødt børn, der har sagt: 'Jeg gik til gymnastik tre gange før, nu gør jeg det kun en eller to gange, for jeg kan ikke nå det i min hverdag'«, siger Merete Riisager.

Blandt andet derfor mener ministeren, at man skal være varsom med at konkludere noget på baggrund af den lille medlemsfremgang hos DIF.

»Man skal også huske på, at i den gruppe, der er kommet flere af (de 0-12-årige red.) kan man ikke se, om det er førskolebørnene eller skolebørnene, der er i fremdrift«.

»Og ser man på de større børn, er der faktisk en tilbagegang«, siger hun.

Derfor venter ministeren på resultaterne af den forskning, der følger reformen, før hun føler sig overbevist om, at reformen ikke har konsekvenser for idrætslivet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden