Udspillet er Pinds første som minister for de videregående uddannelser. Helt færdigt er det dog ikke, da der stadig mangler en pulje, som skal vægte kvalitet.
Foto: Jens Dresling

Udspillet er Pinds første som minister for de videregående uddannelser. Helt færdigt er det dog ikke, da der stadig mangler en pulje, som skal vægte kvalitet.

Uddannelse

Søren Pind har kvaler med kvaliteten på uddannelserne

Regeringen vil ændre på bevillingerne til landets uddannelser, men ministeren har ingen opskrift på, hvordan kvaliteten skal måles og vejes.

Uddannelse

Søren Pind er skam glad for sit udspil. Men sådan superstolt virker han egentlig ikke. Det er hans første større udspil i hans stadig nye rolle som uddannelses- og forskningsminister. Planen flytter rundt på grundprincipperne for, hvordan staten sender penge til de videregående uddannelser. Det samlede beløb er anseeligt: 13 milliarder kroner i alt, og udspillet berører potentielt 270.000 studerende.

Det store buzzword er ’kvalitet’. Det har det været længe. Udspillet bruger ordet mange gange. Det er bare lidt svært at få øje på, hvordan kvaliteten i uddannelserne i praksis kommer i højsædet.

»Det svæver lidt, når jeg spørger til det«, siger Pind om metoder til at måle kvalitet.

Venstre-regeringens regeringsgrundlag bebudede et opgør med det gældende såkaldte taxametersystem, som har været styrende for de videregående uddannelser i årtier. Det skulle laves om, »så det understøtter højere kvalitet på uddannelserne og beskæftigelse«, hed det.

En af Pinds forgængere, nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), igangsatte i ændringen af det gamle taxametersystem, som han sammenlignede med den østtyske bil Trabanten: enkel, forudsigelig og nem at masseproducere, sagde Lunde, men ikke en bil, der lever op til dagens krav til kvalitet og kompleksitet.

Væk fra pølsefabrikken

I årevis er taxametersystemet fra mange sider blevet kritiseret for at omdanne uddannelsesinstitutionerne til ’pølsefabrikker’.

Systemets hovedprincip er, at pengene bliver givet per bestået årsværk og ikke ud fra blødere, men vigtige kriterier, der belønner undervisningens kvalitet, evnen til at lære fra sig, undervisernes forskningsforankring eller dannelsesniveauet.

Vi er ikke færdige med at definere, hvad kvalitet egentlig er

Det er det, Pind, Lunde Larsen og andre har ønsket et opgør med. Kvalitet har været Søren Pinds mantra, siden han satte sig i stolen. Men han lægger ikke skjul på, at det er og har været op ad bakke at få bevillingssystemet drejet i retning af andre principper end de kendte gamle travere om hurtig studietid og høj produktivitet.

»For at sige det helt ærligt, kan jeg ikke helt forstå, at det skal være så svært. Men det skal det så åbenbart«, siger Søren Pind om øvelsen med at få defineret nogle operative kvalitetsmål.

»Jeg ville godt have en forandring af incitamenter, så det i højere grad blev sådan, at man også blev belønnet for den årlige kvalitet og den egentlige performance«, siger han og tilføjer: »Vi er ikke færdige med at definere, hvad kvalitet egentlig er«.

Pind lancerer i dag modellen, der skal ændre taxametersystemet, så det indtænker nye kriterier for bevilling til de videregående uddannelser. Ifølge hans model skal 70 procent af uddannelsesmilliarderne bestå af et såkaldt aktivitetstilskud, som svarer til det gamle taxametersystem. 20 procent bliver et grundtilskud, som lægges fast for uddannelserne i 4-årige perioder. Nyskabelsen er et såkaldt ’kvalitets- og resultattilskud’ på 10 procent af den samlede bevilling.

Kriterierne for at få udbetalt de sidste 10 procent af bevillingerne handler udelukkende om studietid og beskæftigelsesfrekvens efter endt studium. Uddannelsesinstitutionerne skal sørge for, at de studerende i gennemsnit bliver færdige maksimalt 3 måneder efter normeret tid. Og der lægges mål ind om, hvor hurtigt de studerende skal være i job, når de har fået deres afgangspapirer. Nogenlunde de samme kriterier, som allerede er dominerende i fremdrifts- og dimensioneringsreformer.

Kvalitets- og resultattilskuddet virker som kvalitet defineret som færdiggørelsestid og beskæftigelsesfrekvens – ikke andet?

»Men det kommer vi til at slås om. For det er ikke færdigdefineret. Jeg ved ikke, hvad du har set«.

Vi har læst jeres eget udspil. Der står, at kvalitets- og resultattilskuddet til den enkelte institution fordeles »på baggrund af institutionens samlede resultat for nyuddannedes overgang til beskæftigelse og de studerendes gennemsnitlige studietid«.

»Men der er en del af puljen, som ikke er færdigdefineret endnu. Der kommer også en kvalitetspulje«, siger Søren Pind.

En ambition om kvalitet

Puljen, han nævner, skal dog bygges op ved hjælp af de penge, staten sparer, når uddannelserne ikke henter kvalitets- og resultattilskuddet hjem.

Men hvornår regner du med, at de kvalitetsparametre er udviklet og brugbare?

»Det kommer vi til at få en løbende debat om. Hvornår lovforslaget er vedtaget, vil jeg nødig spå om«.

Det er godt med en sund kappestrid. Det er ikke et opgør med taxameterprincippet som sådan. Men der mangler nogle andre parametre, som vi prøver at putte ind

Men der skal udvikles værktøj til at måle kvaliteten?

»Ja, jeg vil meget gerne tættere på det. Det kommer i hvert fald til at gælde for puljen. Vi skal se, hvor tæt vi kan komme på det. Men det ved jeg ikke noget om endnu. Jeg kan desværre kun sige det som ambition«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kvalitets- og resultattilskuddet udgør altså 10 procent af de samlede bevillinger. Det har været vendt i koordinationsudvalget, om andelen skulle være større.

Der har i årevis været kritik af, at bevillingssystemet ikke ansporede til f.eks. beskæftigelsesfrekvens og uddannelsernes kvalitet. Er 10 procent nok?

»Det er et godt spørgsmål. Hvis det havde været en skat, havde folk sagt, at det her er skruen uden ende. Det, vi får nu, er et instrument. Vi har ikke haft et instrument før. Jeg tror mere på evolution end på revolution. Hvad enten det gælder europæiske eller danske systemer, tror jeg på, at man skal bygge på de systemer, man har. I denne sammenhæng ligger der et system, som godt kan forbedres. Jeg tror, de 10 procent vil det skabe en bevægelse. Et flyt i den retning. Fordi incitamenter virker«.

Taxametersystemet udgør 85 procent af bevillingen til universiteterne i dag. Det er så 70 procent i jeres model. Det vil sige, at langt hovedparten stadig er et taxametertilskud.

»Konkurrence er jo sundt. Det er godt med en sund kappestrid. Det er ikke et opgør med taxameterprincippet som sådan. Men der mangler nogle andre parametre, som vi prøver at putte ind«.

Men er det nok til at undgå den spekulation, som du selv har peget på, at der kan være ved, at universiteterne opretter en masse uddannelser for at tiltrække studerende?

»Det vil jeg følge meget nøje. Det håber jeg. Det er i hvert fald et forsøg på det«.

Hurra for humaniora

Vil mekanismen ikke være et yderligere pres på de små uddannelser? De små sprogfag for eksempel, hvor tunge stemmer i de store universiteters styrende organer vil argumentere for at presse dem yderligere, fordi de uddanner til arbejdsløshed?

»Det er derfor, vi har hævet grundtilskuddet. Dels for at sikre regionaliseringen af uddannelserne, men også for at sikre, at der er et råderum til at opretholde et ordentligt niveau på de livsvigtige uddannelser. Altså, jeg vil godt råbe hurra for humaniora«.

Hvordan så med en uddannelsestype som pædagoguddannelsen? Der er masser af studerende, som gennemfører til tiden og får arbejde. Men uddannelsens kvalitet er blevet kritiseret skarpt. De vil jo leve fremragende i dit system.

»Der er behov for, at vi forbedrer kvaliteten på pædagoguddannelsen. Det tager vi højde for her«.

Hvordan?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ændrer på taksterne«.

Hvad er det i den model, der sørger for, at pædagoguddannelsen bliver bedre?

»Vi hæver taksterne, for pædagogerne har fået for lidt. Der sker en intern omfordeling på takstområdet. Vi sammenlægger en masse takster, og vi hæver taksterne til pædagoguddannelsen«.

Ministeriet oplyser, at taksterne også forhøjes på socialrådgiveruddannelsen. Laborant- og radiografuddannelsernes takst bliver der til gengæld skåret i. Hvor meget vides endnu ikke. Eller hvor mange andre uddannelser, der skal betale for forbedring af det store pædagogstudium.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce