Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Team 3. c fra Ny Hollænderskolen på Frederiksberg var nomineret til Politikens Undervisningspris på grund af deres gode samarbejde mellem teamets lærere og pædagog. De bruger 45 minutter om ugen på fælles forberedelse og evaluering, men oplever ikke, at det er nok.
Foto: Mads Nissen

Team 3. c fra Ny Hollænderskolen på Frederiksberg var nomineret til Politikens Undervisningspris på grund af deres gode samarbejde mellem teamets lærere og pædagog. De bruger 45 minutter om ugen på fælles forberedelse og evaluering, men oplever ikke, at det er nok.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

8 ud af 10 lærere bruger mindre end et kvarter om ugen på forberedelse med pædagoger

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er presset af tidsmangel og forskellige skemaer, viser en ny undersøgelse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et kvarter. Det er så lang tid, 8 ud af 10 lærere højest bruger om ugen på at planlægge og evaluere undervisningen sammen med pædagoger. Knap halvdelen bruger 0 minutter på fælles forberedelse.

Det viser en ny undersøgelse af samarbejdet mellem de to faggrupper, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag. Undersøgelsen, der er den største, siden pædagoger med folkeskolereformen i 2014 blev en del af undervisningen, viser samtidig, at netop fælles planlægning og evaluering af undervisningen er afgørende for, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er velfungerende og bidrager til trivsel og et godt læringsmiljø.

»Fælles forberedelse og evaluering er vigtigt, fordi det giver læreren og pædagogen mulighed for at bringe deres fagligheder i spil og for at dele deres erfaringer fra arbejdet i klassen, så de arbejder i samme retning. Så det er et væsentligt opmærksomhedspunkt, at vores undersøgelse viser, at man ude på skolerne bruger så lidt tid på det«, siger Lise Tingleff, der er er chef for grundskoleområdet hos EVA.

Konsekvensen er jo, at man arbejder parallelt i stedet for at udnytte det tværfaglige samarbejde.

Ikke tid til at mødes

Når de to faggrupper ikke mødes oftere, skyldes ifølge dem selv mangel på tid og logistiske udfordringer på grund af forskellige skemaer. I undersøgelsen, der består af to repræsentative spørgeskemaundersøgelse, angiver størstedelen af de adspurgte lærere, at de har svært ved at finde tid til at mødes. Knap halvdelen oplever, at de har svært ved at mødes, fordi de to faggrupper har forskellige skemaer, hvor pædagogerne ofte er i SFO’erne, når lærerne er færdige med at undervise.

»Men vi ved også fra andre undersøgelser, at når nye tiltag i skolen skal implementeres, så handler det også om at få ændret nogle af de faste samarbejdsmønstre«, siger Lise Tingleff.

Hos Danmarks Lærerforening og pædagogernes fagforening, Bupl, mener man, at undersøgelsen er et udtryk for, at der med folkeskolereformen fulgte for få ressourcer.

»Konsekvensen er jo, at man arbejder parallelt i stedet for at udnytte det tværfaglige samarbejde. Hvis et samarbejde mellem to professioner og to kulturer skal skabe et fælles tredje, så kræver det, at man har et fælles sprog. Vi ved, at der hvor man bruger rigtig mange kræfter og ressourcer på samarbejdet, der fungerer reformen langt bedre, for så forstår man at udnytte to professioner, som sammen har fokus på børnenes trivsel, dannelse og læring«, siger formand for Bupl Elisa Bergmann.

DL: Generelt problem med forberedelsestid

Hos Danmarks Lærerforening mener formand Anders Bondo, at der med folkeskolereformen er kommet for lidt tid til forberedelse.

»Vi har mange eksempler på lærere, der har en time til at forberede seks lektioner, og det er jo næsten en umulig opgave, så når forberedelsestiden er så enormt presset, så går det også ud over forberedelsestiden sammen med pædagogerne«, siger Anders Bondo.

Men der er jo sat tid af til forberedelse, så handler det ikke også om nogle vaner, der skal ændres, og at lærerne og pædagogerne prioriterer at mødes?

»Det kan godt ske, at der er nogen, der kan sidde og se det her for sig på et skrivebord. Men hvis man har en time til at forberede seks lektioner, så gælder det om at få stoffet klar til de seks lektioner, og så bliver spændende og anderledes undervisningsforløb bare ikke en del af virkeligheden. Det er så nemt at putte det ind under kultur. Der er alt for lidt tid til at kunne løse opgaven på en kvalificeret måde«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

KL og minister: Ikke godt nok

Hos Kommunernes Landsforening anerkender udviklingsdirektør Arne Eggert, at det ikke er godt nok, når de to faggrupper ikke bruger længere tid på at forberede og evaluere undervisningen, men han deler ikke de faglige organisationer opfattelse af, at problemet skyldes folkeskolereformen og for få ressourcer.

»Undersøgelsen giver en klar indikation af, at der er noget, vi skal gøre meget bedre, så potentialet i folkeskolereformen bliver foldet mere ud. Men når vi kigger ud over landet, så er der eksempler på steder, hvor man lykkedes bedre med at skabe tid og lave en skemaplanlægning, så der er tid til forberedelse og evaluering. De eksempler skal vi sprede udover kommunegrænserne«, siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med undervisningsminister Merete Riisager (LA), men i et skriftlig svar, skriver hun, at der er plads til forbedring i samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og at det er afgørende, at der findes gode modeller for, hvordan lærernes og pædagogernes kompetencer bedst muligt spiller sammen i skolen.

»Det er skolelederens job at sørge for, at de ansattes faglighed bliver sat i spil. Det gælder også i forhold til de øgede krav om fælles forberedelse, videndeling og deling af læringsforløb. Jeg har stor tiltro til, at skoleledere, lærere og pædagoger sammen finder de løsninger, der giver bedst mening på netop deres skole«, skriver hun.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden