Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Finn Frandsen (arkiv)
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pædagoger er sjældne gæster i de ældste klasser

9 ud af 10 lærere i de ældste klasser har intet samarbejde med pædagoger, viser ny rapport. Det går ud over eleverne, siger eksperter.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoletrætte elever i skolens ældste klasser skal lede længe for at finde en pædagog.

Kun 9 procent af lærerne har et samarbejde med en pædagog i de ældste klasser, når det gælder fagene matematik og dansk. Til sammenligning gælder det 74 procent af lærerne i indskolingen og 30 procent af lærerne på mellemtrinnet.

Det viser rapporten 'Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen', som Danmarks Evalueringsinstitut netop har offentliggjort. De få pædagoger i skolens ældste klasser betyder, at skolereformens ambitioner om samarbejde mellem lærere og pædagoger på alle klassetrin er langt fra virkelighed.

»Når nu vi hører om de gode erfaringer fra udskolingen, så får man da lyst til at stille spørgsmål til skolernes praksis og spørge, om de nu har udnyttet potentialet med pædagogerne«, siger Lise Tingleff, der er chef for grundskoleområdet hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og som har stået i spidsen for undersøgelsen. Hun er dog ikke overrasket over resultatet.

»Organisatorisk er det meget naturligt, at der er flere pædagoger i indskolingen, for det er der, pædagogerne er omkring SFO’en«, siger hun.

Rapporten fremhæver, at trivsel og det at fungere godt som klasse er lige så væsentligt i de ældste klasser, som i de første år i skolerne. Pædagogerne kan, ifølge rapporten, være med til at kaste endnu et blik på den enkelte elev og elevgruppen og på den måde bidrage til at få løst nogle konflikter og sikre et godt miljø i klassen. Rapporten henviser også til de nationale trivselsmålinger, som viser, at eleverne overordnet trives i hele skoleforløbet, men på en række områder ikke trives i udskolingen.

Elisa Bergmann, formand for pædagogernes fagforening, BUPL, ser gerne, at pædagoger kommer til at spille større rolle i de ældste klasser.

»Vi ved, at der hvor pædagogerne kan følge børnene tæt gennem længere tid, der har vi også mulighed for at gøre en stor forskel. Især når det handler om de børn, som er i udsatte positioner, og som har svært ved skolens ramme, og derfor giver det rigtig god mening, at pædagoger i højere grad også er tilknyttet mellemtrinnet og udskolingen, så vi kan være med til at sørge for at flere elever er klar til en ungdomsuddannelse - og kan sikre en god brobygning«, siger hun.

Spørger man eleverne er de på samme linje: »Det er et problem, at der er så få pædagoger i de ældste klasser. Man har en stor ressource i pædagogerne, som elever med sociale vanskeligheder kan have brug for. Det gælder også understøttende undervisning og åben skole«, siger Jakob Bonde Nielsen, der er formand for Danske Skoleelever.

»Jeg ved ikke, hvad det er for nogle idealistiske øjne, de kigger på det med i stedet for at forholde sig til den realitet, som skoleledere og lærere står med ude i dagligdagen«

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kritiserer rapporten fra EVA for at være langt fra virkeligheden på skolerne.

»Jeg ved ikke, hvad det er for nogle idealistiske øjne, de kigger på det med i stedet for at forholde sig til den realitet, som skoleledere og lærere står med ude i dagligdagen«, siger han.

Han mener ikke, at der er ressourcer til pædagoger i udskolingen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi skulle have flere pædagoger i undervisningen, er der kun et sted at tage ressourcer fra, og det er fra lærer-ressourcerne, og så skal lærerne undervise endnu flere timer, og så bliver der endnu mindre tid til at samarbejde og forberede undervisningen. Hvis man var parat til at tilføre milliarder til den danske folkeskole, så var det glimrende med mange flere pædagoger, men man har nedlagt 14 procent af lærerstillingerne på fem år, og elevtallet er kun faldet med 4 procent«, siger Anders Bondo Christensen.

Udviklingsdirektør Arne Eggert fra Kommunernes Landsforening (KL) siger, at kommunerne skal blive bedre til at dele de gode eksempler og lade sig inspirere af andre kommuners gode erfaringer med pædagoger på alle klassetrin.

»I indskolingen har vi arbejdet med pædagoger i skoletiden i årevis også før skolereformen, og det har været naturligt at pædagoger spillede en rolle her, fordi det er her, kommunerne har været i gang i længst tid«.

Og hvorfor lykkedes det så bedre ikke på mellemtrinnet og i udskolingen?

»Vi har lidt en tendens til at tro i det her land, at pædagoger bare er gode til at passe børn. Men hele filosofien bag skolereformen er jo, at pædagogernes med deres faglighed ser barnet på en anden måde end andre faggrupper, og den skal bringes i spil hele vejen igennem. Pædagogerne kan spille en vigtig rolle på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor nogle elevtyper er mindre motiveret, og der kan pædagoger jo noget helt særligt, så vi skal have spredt de gode erfaringer«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden