Arkivfoto.
Foto: Per Folkver (arkiv)

Arkivfoto.

Uddannelse

Interview: Pædagoger bruges for tit som pauseklovne i folkeskolen

Samarbejdet mellemlærere og pædagoger i skolen er lysår fra visionen i skolereformen, viser to rapporter. Der mangler tid til samarbejdet, og elever i de ældste klasser møder sjældent en pædagog. Det har en høj pris og den betaler børnene, siger formanden for Bupl, Elisa Bergmann.

Uddannelse

Himmel eller helvede?

Så langt er der fra de gode til de dårlige eksempler på den måde pædagoger i dag fungerer på landets klasseværelser.

Det bliver hurtigt klart, da Politiken møder Bupl’s formand Elisa Bergmann.

Vi starter i himlen. Ugen inden har Elisa Bergmann deltaget ved overrækkelsen af Politikens Undervisningspris og hyldet Team C fra Ny Hollænderskolen på Frederiksberg. Teamet består af tre lærere og en pædagog, som en stribe elever og forældre har indstillet, fordi holdet har evnet at lave en skoledag med indhold og afveksling. Det er netop det samarbejde mellem lærere og pædagoger kan, hvis det fungerer, siger Elisa Bergmann.

»Det er det, der er idealet. Nemlig at teamets medlemmer supplerer hinanden og har respekt for hinandens faglighed«, siger hun.

Hvad bidrager pædagoger med?

»Pædagoger kan supplere det læreren kan. Læreren skal have fokus på elevens faglige progression. Pædagoger har fokus på barnet som en del af en helhed, som på nogen tidspunkter skal lære nyt, andre gange være en god kammerat og på et tredje tidspunkt skal opleve, at de kan mestre nogen ting og har mod på livet«.

Så vidt så godt. Indstillingerne til Team C kan læses på politiken.dk og de viser, at eleverne og forældre er så tæt på himlen, som man nu kan komme i en jordisk skole.

Men er det undtagelsen, som bekræfter reglen om status for pædagogers status i skolen? En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt lærere og pædagogers samarbejde i den hidtil største undersøgelse og den viser, at 8 ud af 10 lærere højest bruger om ugen på at planlægge og evaluere undervisningen sammen med pædagoger. Knap halvdelen bruger 0 minutter på fælles forberedelse. Samme undersøgelse viser, at 9 procent af lærerne har et samarbejde med en pædagog i de ældste klasser, når det gælder fagene matematik og dansk. Til sammenligning gælder det 74 procent af lærerne i indskolingen og 30 procent af lærerne på mellemtrinnet.

Langt til ambitioner

Tallene afspejler måske ikke helvede. Men de viser, at der langt til ambitionerne for pædagoger og læreres samarbejde i skolereformen, som nu har været gældende i tre år.

Hvorfor går det så langsomt med at få pædagoger i sving i skolen?

»Mange ting spænder ben. Allerede da skolereformen blev indført, var der mange elementer på en gang. Der skulle skaffes flere timer i dansk og matematik. Samtidig fik eleverne engelsk allerede fra 1. klasse. Alle de ting har fået fokus. Kort efter jeg var startet som formand, havde vi folk fra Kommunernes Landsforening (KL) på besøg. På deres oversigter var samarbejdet mellem lærere og pædagoger placeret på en 12. plads«.

Jeg har hørt om pædagoger, som ikke vidste, hvor

undervisningen skulle foregå. De blev bedt om at møde op på skolen.

Så stod de i skolegården og anede ikke, hvor de skulle hen

Så samarbejdet er prioriteret for lavt?

»Ja. KL prioriterede samarbejdet mellem lærere og pædagoger for lavt «.

Er det ikke for enkelt at give kommunerne skylden?

» Jo. Situationen i dag skyldes også, at er nogle kulturelle barrierer i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolen er en institution, som er svær at ændre. Pædagoger og lærere kommer med to fagligheder og skal samarbejde. Men for mange kommuner har sagt til skolelederne: Find selv ud af det«

Så skoleledere har været ladt i stikken?

»Ja, i nogle kommuner. Der har også manglet penge, fordi nogle i kommuner i forvejen havde nedlagt fritidsklubberne, før skolereformen trådte i kraft. Nogle steder er pengene fosset over i skolen, og man har ikke formået at stille ønsker til, hvordan samarbejdet skal foregå. Så er det blevet op den enkelte skolebestyrelse eller skoleleder.«.

Hvordan kommer det til udtryk?

»Vi har i Bupl lige været ude og besøge seks skoler. Der kunne jeg se eksempler på, hvor afgørende det er, at skolelederne fokuserer på samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Desuden skal pædagoger med i planlægningen, så de ikke bare bliver pauseklovne i den understøttende undervisning sidst på skoledagen«.

Kan du give eksempler på, at pædagoger bliver pauseklovne.

»Ja, jeg har hørt om pædagoger, som ikke vidste, hvor undervisningen skulle foregå. Det blev bedt om at møde op på skolen. Så stod de i skolegården og anede ikke, hvor de skulle hen. Derfor handler det også meget om, hvordan skoledagen er organiseret. Hvis vi bliver ved med at holde fast i et fag, en lærer, en klasse og 45 minutter, så er det svært at være pædagog«.

Er pædagoger så klar til at møde den virkelighed, som er i mange skoler?

»Ja. Men der har jo været en omvæltning af den måde, man har været pædagog på. På fritidstilbuddet handler det om fællesskab og de sociale kompetencer. Den faglighed kommer pædagoger over med i skolen og tror måske, at skolen har plads til. Det har skolerne ikke altid«.

Fortid som skolepædagog

Elisa Bergmann har tidligere været skolepædagog med mellem 15 og 20 skemalagte lektioner om ugen i skoleklasser. Hun fortæller, at hun på den måde på egen krop har oplevet det kulturchok, det kan være. Men også den store forskel som pædagoger kan gøre for eleverne. Hvis de får lov.

Har kritiske lærere så ikke ret i, at pædagoger ikke forstår, hvad der forgår i skolen?

»Jo måske til dels. Men så skal vi huske, at skolen i dag ikke får alle elever med. En ud af fem kommer ikke godt fra skole og videre i livet. De børn, og alle de andre børn, vil have glæde af, at der er pædagoger på skolen. For nogen gange handler hjælpen til et barn om at få en voksen til at vogte toiletdøren, hvis barnet ikke tør låse døren. Det er svært at lære dansk, hvis man er ved at tisse i bukserne«.

Det behøver vel ikke være en pædagog, som vogter toiletdøren?

»Nej, men det bare et eksempel på, at det kan være bittesmå ting, som er afgørende for at elever kan lære noget.

Mange pædagoger i indskolingen

Elisa Bergmann nævner et andet konkret eksempel på, den forskel pædagoger kan gøre:

»Hvis jeg som pædagog møder Amalie om morgenen, tager jeg hende i hånden og følger hende ind i klassen. På den måde kan hun føle sig tryg i skolen. Så kan hun lære noget. Jeg kan også tale med Amalies forældre, når de kommer og henter hende på en anden måde end lærerne kan«, siger hun og peger på gode erfaringer med pædagoger i de første år i skolen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I indskolingen følger vi børnene tæt, og på den måde kan vi gøre en forskel. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger virker ikke, hvor man bliver kastet rundt som vikar og har 20 minutter det ene sted og så 20 minutter det andet sted. Som skolepædagog skal jeg kende de børn, jeg har med at gøre og jeg skal kende deres familier«

Pædagog kender ikke navne

Her halter det på mange skoler i København.

Bupl har sammen med professionshøjskolen UCC lavet en undersøgelse blandt skolepædagoger i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Den viser, at pædagogerne oplever, at de har flygtige relationer til kolleger – både lærere og andre pædagoger. Det er svært for dem at skabe sammenhæng mellem deres opgaver, og ofte er det forskellige børn, de har med at gøre i skolen og i fritidsordningen. Konklusionen er, at pædagogerne står i en umulig situation i skolen. En pædagog fortæller for eksempel om at have så kort tid sammen med børnene, at hun ikke kan huske deres navne

»Pædagoger, som ikke engang kender navnene på de børn, de møder, har de ikke en jordisk chance for at hjælpe børnene. Så bliver det mega frustrende at være pædagog«, siger Elisa Bergmann.

Er det ikke meget naturligt, at pædagoger ikke er i udskolingen. Det faglige skal vel fylde mere og mere.

»Nej, for vi kan se, at motivationen og lysten til at lære falder for mange elever i takt med at de bliver ældre«.

Er det skolens skyld?

»Ikke nødvendigvis eller altid. Det handler ikke om at placere skyld. Det handler om at finde ud af, hvordan vi kan give eleverne mod på livet og mod på at lære noget. Opgaven er forskellig fra barn til barn«.

Nogle vil sige, at det kan lærere da lige så godt løse.

»Jeg underkender på ingen måde, at relationsarbejde er afgørende for at lærerne kan lykkedes. Men lærerens opgave handler først og fremmest om at formidle et fag og undervise. Vi skal ikke dele fag og trivsel op - for det kan man ikke. Men uanset hvor dygtig en lærer er, så er der store klasser og høje krav i skolen. Vi har som samfund en forpligtelse til at få alle med«

Der er blevet 14 procent færre lærer og kun 3 procent færre børn fra 2009 til i dag. Kan du ikke forstå, at lærere hellere vil byde flere lærere end pædagoger velkommen?

»Nej, det kan jeg ikke. Vi taler om det, som om det er et nulsumsspil«.

Det er jo et nulsumspil i mange kommuner.

»Ja, men så vil jeg sige, at fritidsinstitutioner har betalt to mia. til skolereformen. Der skal vi have en fælles kamp med lærerne for at hæve det beløb«.

Et flertal på Christiansborg har ønsket en faglig opstramning i skolen. Vil pædagoger trække i retning af noget mere uambitiøst?

»Det er en misforståelse af pædagogikken og den faglighed, vi har. Vi vil noget med børnene og er ikke uambitiøse. Men vi skal stræbe efter andet og mere end at være på vej til næste faglige mål«.

Kan det så undre, at forprældre er skeptiske overfor pædagoger i skolen, hvis de har set fritidstilbud, som minder om en grillbar med playstation i det ene rum og Jumbobøger til læsning i det andet. ?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal blive bedre til at fortælle forældrene, hvad det handler om. For vi ved, at børn ved at spille playstation kan få et fællesskab, lære noget om sig selv og andre og måske endda også lære noget, som er fagligt«.

Har du ikke lyst til sige, at det var en dårlig idé at basere meget af skolereformen på pædagoger?

»Jo nogen gange. For vi har smidt guld på gaden ved at udsulte fritidspædagogikken. Prisen er høj og det er børn, som betaler den. Det gælder også børne- og unge kulturen, som er ved at gå tabt. Men omvendt ved jeg også fra min egen baggrund som skolepædagog, hvor stor forskel, vi kan gøre som pædagoger. Vi kan få børn til lykkedes bedre og få dem til at føle sig som del af et fællesskab. Derfor smider Bupl ikke håndklædet i ringen. Det handler om, hvad vi vil med børnene. Så er der en kamp om ressourcer, nulsumspil og så videre i skolen. Der kommer vi på sidstepladsen. For lærerne skal være der, men vi må være der«.

Himmel eller helvede. Hvor er vi nu?

»Vi laver løbende undersøgelser og det går bedre. Der er mange steder, hvor det går godt. Men der er mange ting, som skal være til stede for, at det går godt. Men det går alt for langsomt. Der skal være en stor portion vilje - og det kræver, at alle omkring skolen vil det, og at vilkårne er til stede«

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden