Fredag inden efterårsferien i 7. klasse døde Geeti Amiris far. Han blev begravet i ferien. Men tilbage i skolen fortalte Geeti Amiri det ikke til nogen.
»I den afghanske kultur handler det meget om at opretholde facaden,« forklarer hun.
Hun fik først fortalt det, da klassen skulle skrive en stil om det, de havde oplevet i efterårsferien.
Og da det blev tydeligt, at det var den ventil, der kunne få Geeti Amiri til at åbne op, skruede Geeti Amiris dansklærer, Palle, op for fristilene, som gradvist også begyndte at handle om den vold, hendes storebror udsatte hende for, da han blev familiens nye overhoved.
»Jeg har afleveret så mange fristile til Palle. Han var virkelig rummelig og kunne se, at jeg havde behov for at tale og for at føle mig anerkendt,« siger Geeti Amiri.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
