0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvert tredje barn med autisme magter ikke skolen

Antallet af børn med autisme, der i perioder ikke magter at gå i skole, er steget siden sidste år.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere og flere børn med autisme trives ikke i skolen. Det viser en ny inklusionsundersøgelse fra Landsforeningen Autisme.

Hvert tredje barn med autisme magter i perioder slet ikke at gå i skole, hvilket er en stigning siden undersøgelsen sidste år, hvor det var hvert fjerde barn.

»Det er meget bekymrende, at antallet af børn med autisme, der ikke kommer i skole, stiger. Antallet har i flere år ligget på et stabilt i forvejen højt niveau«, siger Heidi Thamestrup, der er landsformand i Landsforeningen Autisme.

»Bag de her tal er der rigtig mange børn, der har det virkelig skidt. Børn med autisme vil gerne følge reglerne til punkt og prikke, så når de først nægter at gå i skole, er det et udtryk for, at det står meget grelt til«, siger hun.

1139 forældre til børn med autisme har besvaret undersøgelsen.

35 procent svarer i undersøgelsen, at deres børn ikke kommer i skole i flere uger, måneder eller år. 49 procent svarer, at børnene er kede af at gå i skole. Og 71 procent oplever, at skolen ikke har tilstrækkelig viden om autisme.

Lange skoledage og løse rammer

Det er især lange skoledage, løse rammer, mange børn i klasserne og manglende støtte i timerne, der går ud over børn med autismes sociale og faglige liv, mener landsforeningen.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, mener dog ikke, at økonomien er til at give autistiske børn den skolegang, de kunne ønske sig.

»Vi ser en stigning i antallet af autister, men desværre ikke en stigning i antallet af kroner, der følger med. Så vi har fået en opgave, vi desværre ikke helt kan løse«, siger han til Ritzau.

Landsforeningen Autisme har årligt undersøgt børnenes trivsel i skolen, siden inklusionsloven blev indført i 2012.

»Det, vi ser, er ikke inklusion af børn med autisme, men at de bliver tvunget ind i folkeskolens rammer. Lærerne kommer på en umulig opgave, fordi de mangler tid og ressourcer til at tage højde for børnenes særlige behov«, siger Heidi Thamestrup.

Konsekvensen kan ifølge landsformanden være, at mange børn udvikler stress, angst eller forskellige psykiske lidelser oveni som en reaktion på den manglende inklusion i skolen.

Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse, der rammer cirka en procent af befolkningen. Landsforeningen skønner, at der er omkring 6000 børn med autisme i folkeskolen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden