Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Anders Bondo Christensen fotograferet under de dramatiske forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anders Bondo: Nu starter vi på en frisk med KL

En glad lærerformand kalder ja'et et opgør med syv års dårlig forhold til KL.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historisk mange lærere har stemt, og tre ud af fire har stemt ja. Det er på trods af, at lærerne ikke fik det, de allerhelst ville have: en arbejdstidsaftale. Men aftalen skal i stedet vurderes ud fra alternativet, og det var en konflikt. Alligevel er der en udbredt skuffelse, erkender Anders Bondo Christensen. Også blandt de mange ja-stemmer.

»Jeg er selvfølgelig rigtig glad for resultatet. Men der er også mange, som er skuffede. Det respekterer jeg. Aftalen skal imidlertid ikke vurderes ud fra, hvad man kunne have fået, men alternativet«.

Du siger altså, at det er stort flertal på trods af resultatet og ikke på grund af?

»Nej... Det nemmeste for mig var at sige, at vi tager konflikten og gøre arbejdsgiverne til hovedfjenden. Alternativet var en ny konflikt på skoleområdet, og det var ikke attraktivt. Så havde vi bare cementeret de dårlige relationer, der har været til KL i syv år nu«.

Sammenlignet med eksempelvis FOA er andelen af ja-stemmer dog lavt. Hvordan kan det være?

»Vi har selvfølgelig den særlige situation med vores arbejdstid, som vi ikke kom i hus med. Men det her er et klart mandat til os om, at vi skal arbejdere videre. Det vigtige nu er, vi har indkaldt til ekstraordinær kongres på torsdag. Det er med henblik på, hvordan vi bruger de nye muligheder, der ligger i aftalen. Et er kommissionen, der skal komme med nogle anbefalinger senest i udgangen af 2019, men vi skal i gang nu. Hellere i dag end i morgen«.

Stort eftersyn af aftalemodel

Hvad har været bemærkelsesværdigt ved forhandlingsforløbet?

»Det er sammenholdet, der er skabt i fagbevægelsen. Jeg håber ikke, at det bare var den her overenskomst, det gælder. Selvom jeg ikke er chefforhandler næste gang, vil jeg gøre mit for, at det forbliver intakt«.

Vi kommer altså til at se musketéreden som et fast redskab i værktøjskassen fremover?

»Nej, det vil jeg ikke sige. Men vi skal være mere opmærksom på fagbevægelsens grundide, som er sammenholdet. Det havde vi glemt lidt, men det lærte vi igen i 2018«.

Michael Ziegler siger, at det gjorde forhandlingerne meget vanskelige...

»Ja, det var generende. Det kan jeg godt forstå«.

Men du siger alligevel, at vi ikke kommer til at se det på samme måde igen. Er det en erkendelse af, at i strammede solidaritetsskruen en tand for meget?

»Næ, overhovedet ikke. Det er en erkendelse af, at der ikke findes to ens overenskomster. Jeg har været med til samtlige siden 2005, og kan konstatere, at den næste ikke får samme udformning som sidst«.

Så den bliver tilpasset?

»Ja, og vi er da også blevet klogere. Internt i fagbevægelsen har vi fundet ud af, at vi skal være mere præcise, når vi siger det her. Hvordan sikrer vi en mere grundig kommunikation ud til baglandet? Der er masser, vi kan tage ved lære af«.

Skal aftalemodellen have et serviceeftersyn, som flere, inklusive statsministeren, har åbnet op for?

»Det mener jeg bestemt. Jeg håber meget, politikerne overlader det til parterne. Det er parternes system, og det må ikke være Christiansborg, der laver et serviceeftersyn. Det tror jeg nu heller ikke er det, statsministeren tænker«.

»Det ene, der skal ses på, er armslængdeprincippet. Det andet er asymmetrien i kampskridtene. Vi udtager 10 procent, som vi minimum skal til strejke, de svarer igen med total lockout af lærer og pædagoger for at smadre os økonomisk, uden de taber en krone. Det skal vi have set på, og det skal man gøre i fredstid, så jeg er rigtig glad for, at Danske Regioner og KL vil være med til det«

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden