0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bevægelse i skolen kræver et fagligt løft

Lærere mangler efteruddannelse, hvis målet om 45 min. bevægelse skal lykkes, mener DIF. Det halter i udskolingen, erkender KL.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om der stadig er langt til målet om 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, er elever i folkeskolen glade for det øgede fokus på motion, viste en nylig analyse fra Det Nationale Forsknings- og Videnscenter for Velfærd. Eleverne efterspørger dog mere kvalificeret bevægelse, konkluderer analysen.

Siden 2015 har Dansk Idrætsforbund (DIF) samarbejdet med DGI, Dansk Skoleidræt og VIA UC om kurset ’Krop & Kompetencer’, hvis formål er at give lærere og pædagoger et kompetenceløft, så de bliver bedre til at udfolde skolereformens mål om mere idræt og bevægelse i skoledagen. Det sker blandt gennem øget dialog mellem skolerne og den kommunale skoleforvaltning. Men ifølge DIF er det kun 86 skoler i 10 kommuner, der har deltaget i projektet.

»Vi mærker et tydeligt behov for opkvalificering blandt lærerne. Idræt og bevægelse er det element i reformen, som har haft den største effekt på børnenes indlæring og trivsel – og er tilmed det element, som eleverne er mest glade for ifølge følgeforskningen på området. Vi synes, vi skylder flere elever at sørge for, at der er den nødvendige faglighed på skolerne, så de får en mere varieret skoledag«, siger Mikkel Nørtoft, afdelingsleder i DIF.

Eneste kommunale løsning

’Krop & Kompetencer’ er den eneste kommunalt forankrede løsning for efteruddannelse i idræt og bevægelse i folkeskolen. Ambitionen er at få 25 kommuner mere med i løbet af de næste fire år.

»Hvis ambitionerne fra reformen skal indfries, kræver det, at kommunerne tager mere ansvar. Man skal ikke lade det være op til den enkelte skole eller lærer at tænke idræt og bevægelse ind i undervisningen – så lader vi for mange børn i stikken«, siger Mikkel Nørtoft.

I Kommunernes Landsforening (KL) siger kontorchef Peter Pannula Toft at mange kommuner allerede er i gang med at understøtte lærernes undervisning i idræt og bevægelse.

»DIF’s projekt er super godt, men der er mange forskellige måder at lykkes med mere motion og bevægelse«, siger Peter Pannula Toft. Han anerkender dog, at det særligt er i folkeskolens ældste klasser, at udfordringen ligger.

»Er lærerne klædt godt nok på til at motivere lige præcis udskolingselever, når det kommer til idræt og bevægelse? Der er noget, der tyder på, at vi ikke har godt nok fat dér«, siger Peter Pannula Toft.

Da folkeskolereformen blev implementeret i 2014, var et af hovedmålene, at elever gennemsnitligt skal bevæge sig 45 minutter i løbet af en skoledag. Men der er lang vej endnu. Sidste år viste en rapport, som Oxford Research lavede for Dansk Skoleidræt og TrygFonden, at næsten hver tredje folkeskole ikke lever op til skolereformen, når det gælder bevægelse.

Læring og motion forbundet

Hvis ikke lærerne og pædagogerne får det nødvendige faglige løft, kan man godt opgive at nå reformmålet om 45 minutters kvalificeret bevægelse. Det siger Mona Have, der forsker ved Syddansk Universitet og bl.a. har lavet forsøg med danske skoleklasser i bevægelse.

»Hvis reformen skal lykkes, skal lærerne have indsigt i, hvordan idræt og bevægelse spiller ind på læring. Desuden skal de være i stand til at igangsætte og overskue fysisk aktivitet i klasserummet. Uanset hvilken type af bevægelse, man vælger at inddrage, har det stor betydning for eleverne, at lærerne er klædt ordentligt på fagligt«, siger hun.

Mona Haves forskning viser ligesom en række andre studier, at der er en tæt sammenhæng mellem indlæring og motion.

»Elever husker i langt højere grad den læring, de får, hvis de har været kropsligt aktive imens. Jo flere sanser man kan berige den faglige indkodning med, jo bedre – så det ikke bare bliver en masse puls og intensitet i undervisningen, som nemt kan føles som meningsløs hamsterhjulstræning«, forklarer Mona Have.

Skolelederne: Vi skal nok lykkes med opgaven

Formanden for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen, er enig i, at lærere og pædagoger i folkeskolen mangler opkvalificering i idræt og bevægelse – særligt i udskolingen. Han peger dog på, at eleverne selv kan være med til at varetage af nogle af elementerne i bevægelse.

»Man behøver ikke komplicere bevægelserne, men f.eks. lave små brain breaks, hvor man bruger 5-10 minutter på at gå udenfor og få ilt til hjernen«, siger Jakob Bonde Nielsen og nævner bevægelsesambassadører blandt eleverne og bevægelseskataloger som andre initiativer, hvor eleverne selv byder ind.

»Vi ser gode eksempler på, at bevægelse i skolen bliver taget mere seriøst, når eleverne selv står for det«, siger han.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, anerkender, at det i sidste ende er skoleledernes ansvar, at der sker noget på området. Han medgiver, at skolerne ikke har prioriteret bevægelse først, men at de heller ikke kan løfte alle reformmål på én gang.

»Vi skal nok lykkes med opgaven, og vi kan se for hvert år, der går, at der bliver lidt flere, der arbejder med idræt og bevægelse. Så vi har ikke travlt«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce