Mange unge tænker på karakterer, men studievejleder Gitte Schou-Jensen prøver at få dem til at fokusere på deres interesser.
Foto: Louise Herrche Serup

Mange unge tænker på karakterer, men studievejleder Gitte Schou-Jensen prøver at få dem til at fokusere på deres interesser.

Uddannelse

Studievejleder: »De har mange muligheder, og det er spændende, men det kan også være angstprovokerende«

Mange unge, der sætter sig i stolen hos studievejleder Gitte Schou-Jensen, føler sig pressede af at skulle vælge helt rigtigt. Hun prøver at overbevise dem om, at et langt arbejdsliv afhænger af meget mere end et enkelt valg af uddannelse.

Uddannelse

Gitte Schou-Jensen, 46 år, studievejleder i Studievalg Sydjylland for ungdomsuddannelser i Grindsted og Fredericia.

»Jeg ved slet ikke, hvad jeg vil. Jeg føler mig fuldstændig på bar bund«.

Det er udsagn som det, jeg ofte hører, når en elev sidder over for mig til vejledning.

I 13-14 år har deres liv været planlagt med skolegang, men fra den sidste dag i gymnasiet ligger deres fremtid helt åben, og den skal de nu tage ansvar for.

De har mange muligheder, og det er spændende, men det kan også være angstprovokerende.

Vi taler om, hvad der skal ske efter den dag, hvor de får huen på. Jeg kan mærke på mange af dem, at de føler sig usikre og spekulerer på, om de er gode nok.

De føler et pres for at vælge rigtigt. De tænker, at de ikke må spilde deres tid, de skal lægge en plan, følge den og sørge for at komme hurtigt igennem uddannelsen, så de kan komme ud i et godt job.

Jeg forklarer dem, at det er helt naturligt at stå med den følelse. Det er vigtigt at få dem til at sænke skuldrene lidt og overbevise dem om, at der er en vej igennem det her.

Jeg fortæller dem, at når de lige er blevet studenter, kan de ikke vide, hvad der sker ude i fremtiden. De er nødt til at tage udgangspunkt i der, hvor de er nu og tage valg ud fra det.

Fuldstændig uoverskueligt

Hos nogle kan jeg mærke, at de er virkelig stressede over deres situation. Jeg tænker specielt på en pige, jeg talte med for nylig, som mange gange i løbet af samtalen sagde:

»Det her er så svært, det er fuldstændig uoverskueligt.« Jeg havde et par piger i træk til den slags samtaler.

De synes, det er svært at skulle vælge en uddannelse. I sådan en situation kan det være udfordrende for mig at komme igennem med mit budskab om, at de skal stille sig selv spørgsmålene: Hvad er jeg optaget af? Hvad kan jeg godt lide, og hvor er mine stærke sider?

Det kunne jeg næsten ikke komme igennem med hos hende, fordi hun havde propfodret sin hjerne med, at det her var rigtig svært og uoverskueligt. Hos hende var det en abstrakt følelse af angst for at komme til at vælge forkert – og den følelse står hun ikke alene med.

De unge har antennerne rigtig meget ude, og de hører også efter, når politikerne taler om, hvor mange der skal tage lange uddannelser, hvilke specifikke uddannelser det er bedst at tage, og hvor hurtigt de helst skal gennemføre.

Samtidig er de også vant til at blive målt og vejet, og de er meget resultatorienterede.

I 1. g, når vi er ude til vores første besøg i klasserne, fortæller vi dem, at det faktisk kun er fem procent af alle de videregående uddannelser, der kræver et karaktergennemsnit over ti. Og at det kun er ti procent, der kræver et gennemsnit over ni.

Det er en overraskelse for dem. De har en forestilling om, at karaktererne betyder nærmest alt.

Der er selvfølgelig nogle populære uddannelser, hvor karakterkravet er højt, men hvis man ikke tænker på noget i den retning, behøver man ikke lade sig presse af lige netop det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Aldrig lige ud ad landevejen

Mit indtryk er, at en del unge tænker i én til én:

»Hvis jeg tager den her uddannelse, kan jeg få det her job«.

Jeg prøver at bryde det billede op – blandt andet ved at bruge min egen karrierevej som eksempel: Jeg begyndte på socialrådgiveruddannelsen, droppede ud for senere at blive uddannet politibetjent. Og nu er jeg så vejleder i studievalg.

Det giver dem noget at tygge på i forhold til deres opfattelse af, at en fremtidig karriere gerne skulle køre lige ud ad landevejen – virkeligheden er, at der er veje på kryds og tværs. Man kan altid træffe nye valg og bygge mere uddannelse på, og det er en ny tankegang for mange af dem.

De kommer til at møde valg hele tiden i deres liv. Uddannelsesvalget er en lille del af det at forholde sig til, hvad det er for et liv, man gerne vil have. De skal klædes på til at kunne træffe valg generelt og særligt til at håndtere alle de overgange, der er i et liv.

Et godt råd til de unge ville være at turde træffe valg ud fra udgangspunktet: Hvor er jeg lige nu, og hvad kan jeg godt lide?

For man kan ikke vide, hvordan verden forandrer eller former sig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce