0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studerende kritiserer højere karakterkrav i både top og bund

De studerende mener, at øgede krav til optag på uddannelserne er udtryk for en mistillid til dem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

Arkivfoto: Gregers Tycho

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun på medicinstudiet, psykologi og international business, at det kræver et gennemsnit af de helt høje at komme ind.

På hele 89 videregående uddannelser, kræves i år et gennemsnit på over 9 for at komme ind på ønskestudiet - ni flere end sidste år.

Samtidig har både Københavns Universitet og Aarhus Universitet som noget nyt indført skærpede adgangskrav i form af et mindste karaktergennemsnit for at ansøge.

Alt sammen noget der presser de studerende, mener Sarah Siddique, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

»Karakterpresset er farligt på mange måder, blandt andet fordi vi ser, at unge er mere stressede end nogensinde før«.

»Det er vigtigt, at vi som unge kommer ud på arbejdsmarkedet som hele mennesker og ikke allerede får angst, stress og depression, inden vi kommer ud på arbejdsmarkedet«, siger hun.

Mangel på tiltro til elever

Også formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Malte Sauerland-Paulsen, erklærer sig utilfreds.

Han mener, at det er udtryk for en 'mistillid til eleverne', at man fra politisk side har gjort det muligt, at universiteterne kan indføre adgangskrav i form af minimumkarakterer.

»Når man sætter en grænse, der kun ligger lige over landsgennemsnittet for eksamenskaraktererne for eleverne på de gymnasiale uddannelser, betyder det, at man fra politisk side ikke har tiltro til, at en stor del af eleverne kan gennemføre en videregående uddannelse«, siger han.

I 2017 var landsgennemsnittet for studenter fra stx, hhx, htx, hf og hf-enkeltfag, samt eux-forløb på 6,3.

For en del af studenterne betyder det, at de får svært ved at komme ind på Københavns Universitet, hvor man fra i år har indført et krav om et minimumsgennemsnit på 6. Det blev muligt i 2016.

Også Aarhus Universitet har i år indført krav i bunden til de studerende.

Her skal man have 7 i gennemsnit samt 7 i matematik på højniveau, hvis man vil optages på uddannelserne datalogi, fysik og it-produktudvikling. Fra 2019 vil kravene gælde for alle fag på fakultetet Science and Technology.

Men i stedet for at fokusere på karakterer burde universiteterne helt revurdere deres optagesystem, lyder det fra Sarah Siddique.

»Vi synes, man skal nytænke systemet. På nuværende tidspunkt er karaktererne en form for udenadslære og ikke en afspejling af, hvad de enkelte elever kan«, siger hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter