0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Gymnasieelever med høje karakter fra grundskolen oplever i højere grad, at grundforløbet bidrager til, at de afklarer deres valg af studieretning, viser ny forskning om gymnasiereformen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Gymnasieelever betaler høj pris for klasseskift tre måneder inde i 1. g

Det nye grundforløb i gymnasiet har faglige og sociale omkostninger for eleverne, viser ny følgeforskning af gymnasiereformens første år.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I disse uger afslutter alle landets 1. g-elever det såkaldte grundforløb, hvor de i tre måneder har været i en grundforløbsklasse. Bagefter skal de vælge studieretning og starte i en helt ny klasse, hvor de skal gå resten af gymnasietiden.

Sådan har det været, siden gymnasiereformen trådte i kraft i 2017. Men overgangen fra grundklasser til studieretningsklasser er vanskelig og meget krævende for eleverne, både fagligt og socialt. Og det kan give store »relationelle og faglige omkostninger« for eleverne at skulle starte forfra efter tre måneder. Sådan lyder en af konklusionerne i ny følgeforskning af gymnasiereformen, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har lavet sammen med Rambøll for Undervisningsministeriet.

Forskellige elevtyper

»Når eleverne starter i gymnasiet, bruger de meget energi på at vænne sig til nye lærere og klassekammerater. Tre måneder efter skal de så igen bruge energi på nye lærere og en helt ny klasse. Det er hårdt for mange elever at skulle igennem den proces to gange i løbet af kort tid«, forklarer Kristine Heckser, der er chefkonsulent i EVA’s afdeling for ungdomsuddannelse.

I værste fald kan det give eleverne et meget stort pres og en kaotisk start i gymnasiet, hvor de oplever, at der er mange krav til dem.

Klasseskiftet er dog ikke entydigt negativt for alle typer af elever, fortæller hun:

»Nogle udadvendte typer synes, at det er herligt at skulle ind i en ny klasse, og de mere indadvendte typer synes, at det er rigtig svært at skulle starte forfra igen«.

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser på 80 gymnasier og kvalitative interview på 12 skoler indsamlet i foråret 2018, det vil sige i reformens første skoleår.

Kristine Heckser vurderer dog ikke, at konsekvenserne af klasseskiftet trækker spor helt ind i 2. og 3. g.

Men det tror Malte Sauerland-Paulsen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS.

»Vi er kritiske over for, at man skal skifte klasse. Vi synes, det er underligt både pædagogisk og socialt. Konsekvensen bliver, at mange elever føler, at det er sværere at engagere sig socialt, og det smitter af på motivationen, hvilket jeg tror kan skade fagligheden«, siger elevformanden.

Men et klasseskift burde vel ikke kunne påvirke eleverne mere end et par uger, til man lige er faldet til?

»Det kan være, men vi ved det jo ikke. Jeg tror, at den tid, der går med, at eleverne skal bruge tid på det skift, går ud over fagligheden«.

Formål: En bedre start

Et af formålene med gymnasiereformen var at ændre grundforløbet, så det blev mere »fagligt afklarende« for eleverne og gav dem en bedre start på deres gymnasietid.

Nogle af de vigtigste ændringer, der blev lavet, var, at grundforløbets varighed blev forkortet fra seks til tre måneder, og at antallet af studieretninger blev reduceret. Og at eleverne ikke længere skal beslutte, hvilken studieretning de ønsker at starte på, før de starter på gymnasiet.

Rapporten viser blandt andet også, at grundforløbet opleves som kompakt af ledere og lærere, at 56 procent af eleverne har savnet sociale introforløb i de blivende, nye klasser, og at over halvdelen af eleverne i mindre grad eller slet ikke oplever, at grundforløbet har betydning for deres valg af studieretning. Det var jo ellers netop intentionen. Omvendt oplever over halvdelen af eleverne, at grundforløbet giver et godt indblik i arbejdsformerne i de forskellige fag i gymnasiet.

Elevformand: For få får indblik

At kun halvdelen af eleverne siger, at grundforløbet har betydning for deres valg – og at de har fået et større indblik i alle fag – viser, at forløbet ikke har den ønskede effekt, vurderer Malte Sauerland-Paulsen.

»Halvdelen er ikke så mange, når det er meningen, at alle skal have det. Det viser, at det er svært at implementere en reform, når man samtidig skærer på uddannelse«, siger han.

Annonce

Ifølge Kristine Heckser er der stor forskel på, hvordan og hvor godt skolerne arbejder med grundforløbene. Men det er for tidligt at sige, at de nye grundforløb bør droppes, påpeger hun.

»Skolerne har stor frihed til, hvordan de vil tilrettelægge grundforløbene, og det oplever eleverne. Det er vigtigt, at de er opmærksomme på, at eleverne har forskellige behov for støtte – og at de både skal lande i det at gå i gymnasiet og samtidig blive afklaret om valg af studieretning og skal op til en grundforløbsprøve«, siger hun og tilføjer:

»I værste fald kan det give eleverne et meget stort pres og en kaotisk start i gymnasiet, hvor de oplever, at der er mange krav til dem. Så i første omgang skal skolerne lave grundforløb, der fungerer«.

Bedre introforløb

Ifølge formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, koster det meget energi for eleverne, at de skal finde sig til rette to gange i 1. g.

»Der er også rektorer, der er bekymrede over, om det tager for meget energi fra det, vi er sat i verden for, som er at gøre eleverne fagligt dygtige. Når man er 16 år, er relationerne til andre det helt centrale. Derfor kommer der til at gå meget energi med at finde sin plads socialt, og det skal vi finde nogle løsninger på«, siger Birgitte Vedersø.

Hun ser dog også en positiv sidegevinst, som er, at eleverne kommer til at kende hinanden på tværs af årgangen.

»Det her er en politisk beslutning, som har nogle omkostninger. Derfor er vores opgave at sikre gode introaktiviteter, så eleverne føler sig trygge. Ellers kommer de ikke til at fungere fagligt«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?