0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tre gymnasieelever fortæller, hvad de hellere vil vende med præsten end studievejlederen

På Roskilde Katedralskole er gymnasiepræsten Sarah Krøger Ziethen tilknyttet. Gymnasiet selv bruger hende for det meste i kriseberedskabet, hvis der eksempelvis er dødsfald.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

For 11 år siden tog biskoppen i Aalborg initiativ til, at have gymnasiepræster til landets gymnasier. Antallet er gennem årene steget til mellem 40 og 50 gymnasiepræster. Men det er et initiativ fra Folkekirken, hvilket gør det vanskeligt for nogle præster at skabe en fast tilknytning til deres lokale gymnasie. Fotocollage: Peter Hove Olesen

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiken besøgte Roskilde Katedralskole for at spørge eleverne, om de kendte til gymnasiepræsten Sarah Krøger Ziethen. De tre elever vi talte med, havde aldrig hørt om hverken Sarah Krøger Ziethen eller gymnasiepræster i det hele taget. Det til trods var de positivt stemte over for en eventuel snak med præsten, hvis ungdomslivet en dag skulle brænde på.

Mathias Aagaard på 17 år, kendte ikke til gymnasiepræsten Sarah Krøger Ziethen. Men nu hvor han ved, at hun er tilknyttet Roskilde Katedralskole, kunne han godt finde på at bruge hende, hvis der skulle opstå et behov for en snak med en voksen.

»De ting, som man normalt ikke har lyst til at snakke med drengene om, eller hvis man har det svært og gerne vil tale med en, der har tavshedspligt, så kan præsten være god. Jeg har selv haft nogle samtaler med vores studievejleder, men i de samtaler bliver det altid med fokus på skolen. Det bliver ofte en meget struktureret samtale, hvor man ikke kan få lov til at snakke om ens egentlige følelser. Vi har også en skolepsykolog, som man kan bruge, men hun er her en gang om ugen til samtlige elever. Det er heller ikke noget, jeg har lyst til at bruge, for jeg er bange for, at det bliver en meget pædagogisk samtale, der fokuserer på, at det er synd for mig, nu hvor jeg henvender mig«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden