Aula er på vej: Hvordan får man 2 millioner forældre, elever og lærere til at kommunikere digitalt?

Snart skal beskeder om lektier, undervisningsplaner og forældremøder ikke længere findes i SkoleIntra.

I stedet skal 2,2 millioner forældre, lærere og elever efter sommerferien logge ind på afløseren, Aula. Men hvordan gennemfører man så stor en operation?

Først og fremmest ved at finde ud af, hvad formålet overhovedet er med at kommunikere med forældrene, siger Christina Thenning Hansen. Hun står bag implementeringen af Aula, der bliver udført af det KL-ejede it-fællesskab i kommunerne, Kombit.

Christina Thenning Hansen er selv tidligere lærer og skoleleder, og hun understreger, at indførelsen af det nye system giver kommunerne en oplagt anledning til at diskutere, hvordan og hvor meget skolerne bør kommunikere med forældrene på den digitale platform. De overvejelser var nemlig ikke med, da SkoleIntra i sin tid kom ind lidt fra siden, uden at skoleledelserne fik lagt en strategi.

»Det helt centrale i denne implementering er, at vi gerne vil have, at det er meningen og formålet med forældrekommunikationen, der er afgørende for, hvordan man bruger Aula,« siger Christina Thenning Hansen.

Mens nogle forældre drukner i informationer, tørster andre efter flere. Nogle kan ikke finde frem til de relevante informationer, mens andre har brug for påmindelser. Og så er der tonen, som nogle gange kan være temmelig skæv.

Foto: Kombit

»Den store opgave er i virkeligheden at få øje på hinandens perspektiver. Hvordan oplever forældrene Aula? Hvordan oplever lærerne det? Og skal vi ikke i hver klasse, på hver skole, i hver kommune lave nogle retningslinjer?« spørger Christina Thenning Hansen.

»Det væsentlige er, at vi har et projekt, der handler om forældresamarbejde - det er ikke et it-projekt.«

Minder om et socialt medie

Hen over foråret 2019 vil Aula gradvist blive åbnet for kommunerne, og 1. august kan forældre og elever også komme på. Senere vil også dagtilbud blive koblet på Aula, som har en anslået pris på 350 millioner kroner. Deri ligger både udviklingsomkostninger, videreudvikling og drift over en 10-årig periode, og som udgangspunkt vil Aula kunne alt det samme som SkoleIntra - og så en bunke til.

Der vil blandt andet kun være én indgang til Aula. Det vil sige, at hvis man f.eks. har tre børn i både skole og daginstitution, skal man alligevel kun ind via ét sted i Aula. Og det bliver så brugervenligt, at alle forventes at kunne bruge platformen uden nogen vejledning - altså helt intuitivt.

»Aula er en superenkel løsning, som minder om sociale medier, uden at være et socialt medie. Det gør, at rigtig mange kan bruge det uden instruktion, fordi det er genkendeligt,« siger Christina Thenning Hansen.

Både lærere, forældre og elever kan som udgangspunkt kommunikere og dele ting med hinanden. I stil med 'Messenger' på Facebook vil det være muligt at oprette grupper, så beskederne kan skræddersyes til de relevante personer. Og for at Aula skal give mening på den enkelte skole, kan skolerne tilpasse deres behov og vælge til og fra i systemet. Det kan eksempelvis være, at nogle lærere gerne vil have mulighed for at give hyppige beskeder, mens andre kun vil give de allermest nødvendige informationer til forældrene.

»Meningen med Aula er, at det skal være forskelligt. Det skal afspejle balancen mellem hver enkelt skoles forældregruppe og kommunens strategi for brug af Aula. Og det skal fungere for treenigheden af forældre, elever og lærere,« siger Christina Thenning Hansen og konstaterer, at det kan resultere i ikke bare 98 kommuners forskellige implementeringer, men i virkeligheden i 1.700 folkeskolers forskellige brug af systemet.

Kritisk ven og færdselsregler

Sociolog og ph.d. Maria Ørskov har for nylig undersøgt den digitale kommunikation mellem skolen og hjemmet, og hun fandt bl.a., at kommunikationen kan risikere at forstærke sociale forskelle, fordi nogle forældre let navigerer rundt i den, mens andre slet ikke kan overskue den.

For at undgå at skabe et A- og B-hold med det nye Aula har Kombit ud over at gøre systemet så simpelt som muligt også inviteret Maria Ørskov ind som »en kritisk ven i projektet«. Hun og Christina Thenning Hansen har sammen taget rundt til landets skolechefer for at sætte skub i dialogen om forældresamarbejdet.

»Vi har sagt til dem: I skal som strategiske ledere forholde jer til, hvorfor vi overhovedet har denne kommunikation med forældrene, og hvad vil vi gerne opnå med den,« siger Christina Thenning Hansen.

Desuden skal skolerne også overveje, hvilke færdselsregler de vil have på Aula. En færdselsregel kan for eksempel være at holde den gode tone. Eller hvorvidt Aula også skal fungere som en opslagstavle, når et barn mangler sin sutsko. Eller om forældrene skal forvente at få - og svare - på beskeder fra dag til dag.

Og det samme gælder lærerne, understreger Christina Thenning Hansen:

»Der er meget adfærd fra de sociale medier, som går over på platformen. Skal man så som lærer være til rådighed hele døgnet? Eller er der en rimelighed i, hvornår man kan svare tilbage? Det er nogle færdselsregler, som læreren og skolen må sætte op.«

Mor er mere aktiv end far

Undervejs i arbejdet med at udvikle Aula har det vist sig, at mødre generelt er langt mere på banen end fædre.

Alligevel er der ikke noget mål om at få far til at logge mere på Aula, lyder det fra Christina Thenning Hansen. Generelt handler det om at få så mange som muligt med.

Projektlederen kunne også godt forestille sig, at skolerne i højere grad kan bruge Aula som et læringsredskab, så eleverne også får noget af ansvaret for kommunikationen.

»Man kunne for eksempel sige, at fra 7. klasse er det primært eleverne, man kommunikerer med om praktiske ting, og så nøjes forældrene med at kigge over skulderen. Aula er bygget til, at eleverne er med hele vejen, og vi skal sikre os, at det også bliver dem, det kommer til at handle om,« siger Christina Thenning Hansen.

Artiklen har oprindeligt været bragt i Politiken Skoleliv.