Når det ringer ud til frikvarter på Nordstjerneskolen, leger både seksårige og otteårige gladeligt med hinanden. Det er nemlig vant til, at man sagtens kan gå i klasse sammen, selvom der er tre års forskel.
Foto: Maud Lervik

Når det ringer ud til frikvarter på Nordstjerneskolen, leger både seksårige og otteårige gladeligt med hinanden. Det er nemlig vant til, at man sagtens kan gå i klasse sammen, selvom der er tre års forskel.

Uddannelse

Glem 0. klasse: Nordstjerneskolen har rystet posen

En skolestart, der er tilpasset den enkelte elev, giver mere ro i klassen og bedre faglige resultater, mener Nordstjerneskolen i Helsinge, som på sjette år oplever stor succes med først at lade eleverne starte, når de er fyldt seks år.

Uddannelse

Når man siger første skoledag, henledes de flestes tanker på seksårige iklædt blomstrede sommerkjoler eller Batman-T-shirts, som genert klamrer sig til den enorme gruppe af forældre, bedsteforældre og søskende, der tager billeder af poderne, som var de japanske turister ved Den lille Havfrue.

På Nordstjerneskolen i Helsinge foregår tingene anderledes. Selv om januarfrosten ligger som en gennemsigtig dug på asfalten i skolegården, er det ikke mange dage siden, første skoledag blev fejret. Ti nye elever startede. På den nordsjællandske skole findes hverken 0., 1. eller 2. klasse. I stedet er hele indskolingen delt op i seks klasser, hvor der fire gange om året starter nye elever. Konceptet kaldes rullende skolestart og betyder, at eleverne som regel først begynder i skole i det kvartal, de fylder seks år. Først når de fylder ni år og skal begynde i 3. klasse, bliver de del af en traditionel skoleklasse.

Seksårige Vilde Krossøy havde første skoledag i april.

»Selv om de er større, kan man godt lege sammen. De er rigtig gode til at lege fangeleg«, siger den lysehårede pige, som er ved at skifte tænder. Hun smiler skævt.

Det er seks år siden, at skolen reformerede indskolingen, da Gribskov Kommune åbnede for muligheden. I dag er skolen en ud af to, som har holdt fast.

»Vi havde udfordringer i forhold til aldersspænd og med, at ikke alle elever udviklede sig lige hurtigt. Det betød, at nogle altid var de sidste og var dem, der ikke var rigtig gode i klassen. Og hvad gør man så med dem? Der var flere ting, som gjorde, at vi tænkte, at det gav mening at lave noget helt andet, hvor det ikke handlede om barnets alder, men om dets udvikling« siger Lene Forsberg, som i dag er leder af indskolingen og var med til at starte den rullende skolestart for seks år siden.

Solene, Supernovaerne, Galakserne, Månerne, Asteroiderne og Planeterne. Det er navnene på de seks klasser, der udgør skolens indskoling, og som rummer børn på både seks, syv, otte og ni år. I stedet for at opdele dem efter alder, bliver de internt i klasserne inddelt efter niveau. Alle starter som astronauter, og når de er klar til næste niveau, bliver de satellitter og til sidst raketter. Det har intet med deres alder at gøre, men udelukkende deres faglige og sociale udvikling.

»Det enkelte barn bliver mødt der, hvor det er. De får succesoplevelser i deres egen læring. Barnet lærer at indgå i forskellige typer fællesskaber, så der er fokus på det enkelte barn, samtidig med at det får kompetencer socialt«, siger Karen Kaas, som er skoleleder på Nordstjerneskolen.

Et utal af ændringer

Stamklassen Galakserne spiser frokost, mens de lytter til historien om hvalen Gylde, der havner i en pøl med olie.
Foto: Maud Lervik

Stamklassen Galakserne spiser frokost, mens de lytter til historien om hvalen Gylde, der havner i en pøl med olie.

En lyshåret dreng gnasker på en skrællet gulerod, mens han stirrer åndsfraværende frem for sig. Ved siden af sidder en gruppe piger med lyserøde drikkedunke og er i gang med at tømme deres madkasser.

Jeg kan godt lide at gå i klasse med dem, der er mindre, fordi de er gode til at finde på anderledes lege

Spisepausen hos supernovaerne på Nordstjerneskolen i Helsinge ligner ved første øjekast pausen i andre klasser. Men kigger man nærmere på ejerne af madkasserne, er nogle elever tydeligt flere hoveder højere end andre.

»Jeg kan godt lide at gå i klasse med dem, som er mindre, fordi de er gode til at finde på anderledes lege. Mere fantasifulde lege. Men de larmer lidt nogle gange. Jeg glæder mig også til, at jeg skal i 3. klasse, fordi der er andre, man kender, og ikke så mange, der larmer«, siger Amalie Andersen på otte år, mens hun ondulerer en leverpostejmad.

Hendes jævnaldrende klassekammerater er enige.

»Nogle gange er det ret sjovt. Vi får lov til at hjælpe de mindre med at lave opgaver. Men nogle gange er de irriterende, fordi de driller og siger grimme ord«, siger Anton Hagemann på otte år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I løbet af de seneste seks år er konceptet ændret så mange gange, at ingen længere har tal på det. Der har nemlig været udfordringer og problemer ved at ryste posen så grundigt.

Det har taget tid at vænne både forældre og lærere til en helt ny undervisningsform.

»Jeg har været ansat her i ni år og har oplevet skiftet. Det har været ret fantastisk, fordi jeg har troet på, at det er det rigtige. Og jeg kan se, at det er det rigtige«, siger Dorte Rasmusen, som er lærer i indskolingen.

»Jeg har mulighed for at planlægge min undervisning, så børnene løftes lige dér, hvor de skal løftes. Jeg kan hele tiden tilpasse undervisningen den enkelte, mens jeg tidligere ville have stået alene med 18-24 elever og ville have været nødt til at ramme meget mere bredt«, siger Dorte Rasmusen.

Skoleleder Karen Kaas tror på, at flere folkeskoler kan have samme succes med rullende skolestart som Nordstjerneskolen, men det kræver ildsjæle, is i maven og en god portion held.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce