Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når det ringer ud til frikvarter på Nordstjerneskolen, leger både seksårige og otteårige gladeligt med hinanden. Det er nemlig vant til, at man sagtens kan gå i klasse sammen, selvom der er tre års forskel.
Foto: Maud Lervik

Når det ringer ud til frikvarter på Nordstjerneskolen, leger både seksårige og otteårige gladeligt med hinanden. Det er nemlig vant til, at man sagtens kan gå i klasse sammen, selvom der er tre års forskel.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glem 0. klasse: Nordstjerneskolen har rystet posen

En skolestart, der er tilpasset den enkelte elev, giver mere ro i klassen og bedre faglige resultater, mener Nordstjerneskolen i Helsinge, som på sjette år oplever stor succes med først at lade eleverne starte, når de er fyldt seks år.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man siger første skoledag, henledes de flestes tanker på seksårige iklædt blomstrede sommerkjoler eller Batman-T-shirts, som genert klamrer sig til den enorme gruppe af forældre, bedsteforældre og søskende, der tager billeder af poderne, som var de japanske turister ved Den lille Havfrue.

På Nordstjerneskolen i Helsinge foregår tingene anderledes. Selv om januarfrosten ligger som en gennemsigtig dug på asfalten i skolegården, er det ikke mange dage siden, første skoledag blev fejret. Ti nye elever startede. På den nordsjællandske skole findes hverken 0., 1. eller 2. klasse. I stedet er hele indskolingen delt op i seks klasser, hvor der fire gange om året starter nye elever. Konceptet kaldes rullende skolestart og betyder, at eleverne som regel først begynder i skole i det kvartal, de fylder seks år. Først når de fylder ni år og skal begynde i 3. klasse, bliver de del af en traditionel skoleklasse.

Seksårige Vilde Krossøy havde første skoledag i april.

»Selv om de er større, kan man godt lege sammen. De er rigtig gode til at lege fangeleg«, siger den lysehårede pige, som er ved at skifte tænder. Hun smiler skævt.

Det er seks år siden, at skolen reformerede indskolingen, da Gribskov Kommune åbnede for muligheden. I dag er skolen en ud af to, som har holdt fast.

»Vi havde udfordringer i forhold til aldersspænd og med, at ikke alle elever udviklede sig lige hurtigt. Det betød, at nogle altid var de sidste og var dem, der ikke var rigtig gode i klassen. Og hvad gør man så med dem? Der var flere ting, som gjorde, at vi tænkte, at det gav mening at lave noget helt andet, hvor det ikke handlede om barnets alder, men om dets udvikling« siger Lene Forsberg, som i dag er leder af indskolingen og var med til at starte den rullende skolestart for seks år siden.

Solene, Supernovaerne, Galakserne, Månerne, Asteroiderne og Planeterne. Det er navnene på de seks klasser, der udgør skolens indskoling, og som rummer børn på både seks, syv, otte og ni år. I stedet for at opdele dem efter alder, bliver de internt i klasserne inddelt efter niveau. Alle starter som astronauter, og når de er klar til næste niveau, bliver de satellitter og til sidst raketter. Det har intet med deres alder at gøre, men udelukkende deres faglige og sociale udvikling.

»Det enkelte barn bliver mødt der, hvor det er. De får succesoplevelser i deres egen læring. Barnet lærer at indgå i forskellige typer fællesskaber, så der er fokus på det enkelte barn, samtidig med at det får kompetencer socialt«, siger Karen Kaas, som er skoleleder på Nordstjerneskolen.

Et utal af ændringer

Stamklassen Galakserne spiser frokost, mens de lytter til historien om hvalen Gylde, der havner i en pøl med olie.
Foto: Maud Lervik

Stamklassen Galakserne spiser frokost, mens de lytter til historien om hvalen Gylde, der havner i en pøl med olie.

En lyshåret dreng gnasker på en skrællet gulerod, mens han stirrer åndsfraværende frem for sig. Ved siden af sidder en gruppe piger med lyserøde drikkedunke og er i gang med at tømme deres madkasser.

Jeg kan godt lide at gå i klasse med dem, der er mindre, fordi de er gode til at finde på anderledes lege

Spisepausen hos supernovaerne på Nordstjerneskolen i Helsinge ligner ved første øjekast pausen i andre klasser. Men kigger man nærmere på ejerne af madkasserne, er nogle elever tydeligt flere hoveder højere end andre.

»Jeg kan godt lide at gå i klasse med dem, som er mindre, fordi de er gode til at finde på anderledes lege. Mere fantasifulde lege. Men de larmer lidt nogle gange. Jeg glæder mig også til, at jeg skal i 3. klasse, fordi der er andre, man kender, og ikke så mange, der larmer«, siger Amalie Andersen på otte år, mens hun ondulerer en leverpostejmad.

Hendes jævnaldrende klassekammerater er enige.

»Nogle gange er det ret sjovt. Vi får lov til at hjælpe de mindre med at lave opgaver. Men nogle gange er de irriterende, fordi de driller og siger grimme ord«, siger Anton Hagemann på otte år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I løbet af de seneste seks år er konceptet ændret så mange gange, at ingen længere har tal på det. Der har nemlig været udfordringer og problemer ved at ryste posen så grundigt.

Det har taget tid at vænne både forældre og lærere til en helt ny undervisningsform.

»Jeg har været ansat her i ni år og har oplevet skiftet. Det har været ret fantastisk, fordi jeg har troet på, at det er det rigtige. Og jeg kan se, at det er det rigtige«, siger Dorte Rasmusen, som er lærer i indskolingen.

»Jeg har mulighed for at planlægge min undervisning, så børnene løftes lige dér, hvor de skal løftes. Jeg kan hele tiden tilpasse undervisningen den enkelte, mens jeg tidligere ville have stået alene med 18-24 elever og ville have været nødt til at ramme meget mere bredt«, siger Dorte Rasmusen.

Skoleleder Karen Kaas tror på, at flere folkeskoler kan have samme succes med rullende skolestart som Nordstjerneskolen, men det kræver ildsjæle, is i maven og en god portion held.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden