Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt værktøj kan afsløre om opgaven er købt på nettet

Sproglige mønstre kan afsløre, om en elev selv har skrevet eksamensopgaven eller fået andre til det.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens mange gymnasieelever netop nu sidder og sveder over eksamensopgaver, er forskere fra Københavns Universitet klar med et nyt våben mod snyd.

Det nye værktøj kan afsløre, om det er eleven selv, der har skrevet opgaven, eller om besvarelsen er købt ude i byen og skrevet af en såkaldt ghostwriter.

»Når vi skriver, har vi vores egen personlige måde at skrive på. Det kan være den måde, man sætter kommaer på, de stavefejl vi laver, og de ord vi bruger«.

»Hvis man tager kombinationen af alle de ting, får man det, der svarer til et unikt fingeraftryk«, siger professor Stephen Alstrup.

Hvis man tager kombinationen af alle de ting, får man det, der svarer til et unikt fingeraftryk

Han står i spidsen for et forskningsprojekt, der har udviklet teknologien.

Det sker på baggrund af, at en ny form for snyd er dukket op de senere år: Opgavebesvarelser, der laves af andre mod betaling.

»Man kan se på internettet, at de her tjenester vokser frem og bliver mere udbredt«, siger Stephen Alstrup.

Det nye værktøj går ind og sammenligner tidligere opgavebesvarelser, som den studerende har lavet.

Frygter faglig udvikling forveklsles med snyd

Systemet tjekker det foretrukne ordvalg og den måde, man sætter kommaer på. Kort sagt den måde, den enkelte studerende plejer at formulere sig på.

Hvis der så er store uoverensstemmelser mellem tidligere opgaveløsninger og den aktuelle besvarelse, indikerer systemet, at der kan være tale om snyd.

Programmet, der meget nærliggende hedder 'Ghostwriter', bygger på kunstig intelligens, som er egnet til at genkende mønstre i for eksempel billeder og tekst.

Der har ifølge Stephen Alstrup ikke hidtil været værktøjer på markedet, der har kunnet spore besvarelser, der er unikke, men lavet af en anden person.

Malte Sauerland-Paulsen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er skeptisk i forhold til den nye metode.

»Jeg kan godt frygte, at man kan komme i en situation, hvor en elev måske på kort tid har gennemgået et stort fagligt løft og ændret sprogbrug«.

Så vil det da være superærgerligt, hvis systemet kommer og punker ham eller hende for at have snydt. Når det i virkeligheden er fordi, eleven har gennemgået en faglig udvikling

»Så vil det da være superærgerligt, hvis systemet kommer og punker ham eller hende for at have snydt. Når det i virkeligheden er fordi, eleven har gennemgået en faglig udvikling«, siger gymnasieelevernes formand.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden