Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Glade studenter ved og i storkespringvandet på Amagertorv i København.
Foto: Jens Dresling

Glade studenter ved og i storkespringvandet på Amagertorv i København.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

88.754 har søgt ind på en videregående uddannelse

Der var fredag klokken 12 frist til at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I alt 88.754 har i år søgt om optagelse på en videregående uddannelse.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på Twitter.

Det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser var til sammenligning 89.700 i 2018, hvilket var to procent færre end året før.

De 88.754 dækker både over ansøgninger i kvote 1- og kvote 2-systemet. Fristen for kvote 2-ansøgninger var allerede 15. marts, mens kvote 1-systemet var åbent indtil fredag klokken 12.

Trods det lavere antal ansøgere på de videregående uddannelser, er ministeren godt tilfreds.

»Stærkt at så mange har lyst til at uddanne sig. Det handler om vores fremtid«, skriver Ane Halsboe-Jørgensen på Twitter.

At den faldende tendens skulle fortsætte i år har virket sandsynligt, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriet i foråret meldte ud, at kvote 2-ansøgningerne også var færre sammenlignet med sidste år.

Således havde 53.403 personer inden 15. marts søgt ind på en videregående uddannelse, hvilket svarer til et fald på to procent i forhold til 2018.

Lidt mindre årgange

Dog kan noget af forklaringen måske findes i, at der de seneste år har været tale om lidt mindre ungdomsårgange.

Ansøgere via kvote 2 bliver vurderet på andet end deres karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, når de gerne vil ind på en videregående uddannelse.

I kvote 1 bliver ansøgeren derimod vurderet på baggrund af sit karaktergennemsnit efter en relevant gymnasial uddannelse.

En vurdering forudsætter dog, at ansøgeren har opfyldt eventuelle specifikke adgangskrav. For eksempel bestemte fag på et bestemt niveau.

Kvote 2-ansøgerne kan derimod eksempelvis lægge vægt på, at de har haft relevant arbejde eller særlige kurser, som giver dem brugbare kompetencer til det specifikke studie.

Hvorvidt det er lykkedes at komme ind på drømmestudiet, får alle ansøgere svar på 26. juli.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden