Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Peter Hove Olesen
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De tekniske uddannelser kan stadig ikke knække kvindekurven

Ansøgertallene til de videregående uddannelser viser, at der igen i år er en stor underrepræsentation af kvinder, der vælger de tekniske og digitale uddannelser.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere, studieledere og erhvervslivet har i årevis gerne villet rette op på det, der er en erklæret skævhed i det danske uddannelsessystem:

Alt for få kvinder søger ind på de såkaldte Stem-uddannelser, altså uddannelser, hvor de tekniske, naturvidenskabelige og digitale kompetencer er i fokus.

De seneste 10 år har andelen af kvindelige ansøgere ligget på omkring 30 procent. Et år en lille smule over, men så bare for igen at ryge lidt under. Og der er desværre ikke noget, der tyder på, at det i år vil lykkes at ændre billedet betydeligt, når det om få dage bliver offentliggjort, hvor mange og hvilke slags ansøgere der er blevet optaget på landets videregående uddannelser.

Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Politiken har fået. Heraf fremgår det, at kun 30 procent af ansøgerne til landets Stem-uddannelser er kvinder. Dermed har adskillige forsøg på at rette op på skævheden vist sig endnu ikke at slå igennem.

Det ærgrer interesseorganisationen for lederne ude på landets arbejdspladser.

Erhvervslivet står og råber og skriger efter kompetencerne

»Vi kan se, at kvinderne inden for de her områder faktisk er rigtig dygtige i folkeskolen. Men der sker noget, når kvinderne kommer til de videregående uddannelser. De vælger de her fag fra. Der er en barriere, som vi bliver nødt til at gøre en ekstra indsats for at få nedbrudt«, siger uddannelseschef hos Lederne Thomas Christensen.

»Erhvervslivet står og råber og skriger på kompetencerne. Og det her er altså en ulighed, som ikke rigtig har nogen god begrundelse«.

En pagt mod problemet

Et af de seneste forsøg på at prøve at gøre noget ved problemet er Teknologipagten.

Den blev iværksat på initiativ af den foregående regering og har siden april 2018 bestået af repræsentanter fra blandt andet flere ministerier, erhvervslivet, fagorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Alle har de med deres medlemskab sagt ja til at forsøge at skabe konkrete løsninger på, hvordan man får flere unge sporet ind på Stem-uddannelserne og en »digital og teknologisk fremtid«, som det hedder.

Teknologipagten har i sit opdrag fremhævet, at en større andel kvinder, der begynder på uddannelserne, bør være en del af løsningen.

»Både fordi efterspørgslen er der, og fordi vi ved, at diversitet i det hele taget på arbejdsmarkedet er godt for både innovationskraft og den enkeltes arbejdsliv«, forklarer Christian Vintergaard, der er administrerende direktør for Teknologipagtens sekretariat.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I øjeblikket arbejder sekretariatet på at finde projekter, der aktivt forsøger at få kvinder gjort interesseret i Stem-uddannelser. Målet er at undersøge, hvorvidt projekterne har haft en effekt, og om de eventuelt kan udbredes. Og Teknologipagten råder over en pulje, der kan hjælpe den slags initiativer på vej. Indtil nu har kun et par stykker fået støtte.

Teknologipagten er også i gang med at granske, om der i forskningen findes nogen bud på, hvad der kan motivere flere kvinder til at søge de tekniske, naturvidenskabelige og digitale fag. Indtil videre har arbejdet mest blot bestået i at indsamle materiale, men det er planen, at en ph.d.-studerende skal grave sig ned i forskningen for forhåbentlig at kunne destillere nogle brugbare svar derfra.

»De første indikationer viser, at kvinder vælger efter rollemodeller – altså hvis man kan se, at der er undervisere eller nogle kvinder, man karrieremæssigt kan spejle sig i, så kan det være en motiverende faktor. Blandt andet det skal vi dykke dybere ned i«, forklarer Christian Vintergaard.

Et gammelt problem

Netop et fokus på rollemodeller kan være en god vej at gå i forsøget på at rykke ved kønsbalancen, vurderer ph.d. Mette Lykke Nielsen, der ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

Hun tror, at man ville kunne skubbe på udviklingen med særligt målrettede politikker.

»Eksempelvis findes der allerede dygtige kvindelige forskere inden for Stem-fagene, men ikke så mange professorer. En idé kunne være at gøre det mere attraktivt for kvinder at få den slags stillinger«, forklarer Mette Lykke Nielsen.

»For ved at fastholde dem og fremhæve dem skaber man nogle gode rollemodeller, som virker tiltrækkende for andre kvinder. Og så bliver studiet måske mere attraktivt«, fortsætter hun.

Dog er det unægtelig en udfordring, som uddannelsesstederne er oppe imod, erkender forskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er jo noget, vi endnu ikke har fundet en løsning på, selv om vi har forsøgt siden 80’erne, hvor der blev ført en helt bevidst ligestillingspolitik og indført de første mandefagsstrategier«, bemærker Mette Lykke Nielsen.

Spørger man Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne, har han også et bud på, hvad der eventuelt kan gøres for at få flere kvinder gjort interesserede i Stem-fagene.

»Jeg undrer mig over, hvorfor man ikke i langt højere grad knytter uddannelserne til klimadebatten. Det her er jo et sted, hvor man virkelig som ung kan være med til at gøre en forskel«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden