Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Det forjættede land for mange: Her det store auditorium på H.C. Ørsted Instituttet, Københavns Universitet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guide: Her er 7 overvejelser for dem, der ikke kom ind på den ønskede uddannelse

Blev der ikke plads på den videregående uddannelse, selv om du havde gode karakterer og kundskaber, kan du vælge at gå i panik. Du kan også gennemgå denne lille syvtrins-guide. Og trække vejret imens.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter kærlighed og fortrydelse er skuffelse den følelse, mennesker rammes oftest af. Siger i hvert fald nogle psykologer.

Det er næppe en stor trøst lige præcis nu, hvis man lige har fået besked om, at der ikke blev plads på den ønskede videregående uddannelse, man ellers har sukket efter at komme ind på.

Blandt de kvalificerede ansøgere til de videregående uddannelser var der i år over 8.400, der ikke kom ind. Det er færre end de foregående år, men for den enkelte er det ikke den store trøst.

Men skuffelse kan faktisk godt håndteres hen ad vejen med både praktiske og mentale midler, og det er Københavns Universitets sektionschef for vejledning og optagelse, Pernille Kindtler, en slags ekspert i.

Her er hendes 7-trins stige til bekæmpelse af dyb øv-stemning efter et afslag på en uddannelsesplads:

1. Kan det passe?

Allerførst skal du tjekke, om det er en fejl. Det sker - om end ikke særlig tit - at der er begået en fejl i behandlingen af en ansøgning.

»Hvis man kan se, at man har en højere karakterkvotient end den krævede på en uddannelse, vil man jo sige: Hov, hvorfor er jeg så ikke inde? I så fald skal man undersøge, om det overhovedet kan passe«, siger Pernille Kindtler.

Der er ikke et beredskab natten efter, at alle har fået besked, til at tage imod forespørgsler fra de frustrerede, Men næste morgen og de kommende dage har stort set alle videregående uddannelser studievejledere siddende til at tage imod dem, der ikke kan tro, at de blev nægtet adgang, fastslår Pernille Kindtler.

»Man skal selvfølgelig indstille sig på, at der er kø. Det er der ikke nogen grund til at gå i panik over, for hvis der virkelig er sket en fejl, så vil den den blive rettet, uanset hvornår den bliver fundet«, siger hun.

2. Har du overset et krav?

I de fleste tilfælde er afslaget dog korrekt nok.

Men måske skyldes forbløffelsen over afslaget hos den afviste så, at hun eller han ikke har været opmærksom på samtlige adgangskrav.

»Det kan være et fag i gymnasiet, som man skal have bestået, og som er et specifikt krav på netop det studie. Måske har man tænkt, at det fag fulgte jeg da - men man har overset, at det også skulle bestås«, forklarer Pernille Kindtler.

En anden kilde til misforståelse kan være, at man har overset, at universitetet har et karakterkrav. På KU skal man for eksempel have fået minimum 6,0 på sit studentereksamensbevis for at kunne søge ind.

Og - understreger Pernille Kindtler – de 6,0 beregnes vel at mærke uden den hurtigstartbonus, der gives til ansøgere, som søger optagelse på en videregående uddannelse senest to år efter afslutningen af den adgangsgivende eksamen. Bonussen består i, at eksamensbevisets karaktergennemsnit ganges med 1,08 og har har været gældende siden 2009. I år er i øvrigt sidste gang, denne bonusordning gælder.

Endnu en kilde til misforståelser er, at man som ansøger ikke har været opmærksom på, at man i proceduren er blevet rykket for noget, man ikke har fået afleveret. Et eller andet, der skulle være uploaded.

3. Bliv i skuffelsen - men ikke længe

Når det så er endelig afklaret, at den er god nok: ’Du kom ikke ind og der er ikke noget at gøre lige nu’, så understreger Pernille Kindtler, at »det selvfølgelig er helt i orden at være skuffet«.

»Der skal være plads til at være i den følelse og give plads til ærgrelsen. Og når det så er sket, skal man prøve at være rolig og søge svar på spørgsmålet: Hvad nu? Og der er jo mange veje at gå«.

4. Skal du absolut studere nu?

De afviste kan deles op i to hovedkategorier, påpeger Pernille Kindtler:

Dem der ikke kan vente længere, men bare skal i gang med at læse nu. Nærmest uanset hvad.

Og dem der har tiden på deres side og godt kan give det et skud igen næste år for at komme ind på den foretrukne uddannelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

5. Prøv noget der ligner

For de, der har en dybfølt oplevelse af at være totalt studieparate, og som kun venter på forelæsninger og fordybelse, er det vigtigt at få et billede af, om der er andre uddannelser, der minder om den foretrukne.

»Måske er der ledige pladser et andet sted i landet på det samme fag. Eller der kan være uddannelser, der minder om den, man ikke kom ind på. Er der ledige pladser der, kan man jo prøve det«, foreslår Pernille Kindtler og peger på, at det på Den Koordinerede Tilmeldings webadresse er muligt straks at se, hvor pladser står tomme rundt om i landet.

Også her kan man selvfølgelig kontakte studievejledninger og få støtte til at skabe et overblik.

6. Pust ud og vent

Men kan det vente med at få lov at studere lige præcis det fag, der er nummer 1 på ønskesedlen, så er næste skridt: Et realitetstjek. For kan det lade sig gøre næste år eller bliver situationen nogenlunde den samme?

»Her bør man tage kontakt til studievejledningen for at få en snak om, hvorvidt man var tæt på eller langt væk fra målet«, lyder Pernille Kindtlers råd.

Herunder er det oplagt med en snak, om hvad man kan gøre for at stå bedre i kvote 2 næste år.

»Men kvote 2 er et nåleøje«, understreger Pernille Kindtler, »så en samtale med en studievejleder er meget tilrådelig, inden man forsøger sig«.

Og bliver resultatet af de overvejelser, at ansøgeren venter et år, er der kun at sige, at et sabbatår med rejser, frivilligt arbejde eller job kan bidrage til at gøre én mere sikker på sit studievalg og måske opdage nye muligheder.

7. Eller gå længere ned på listen

Mange søger flere studier på én gang. Og for dem, der er kommet ind på deres 3. eller 4. prioritet, er der selvfølgelig et særligt arbejde i at tage stilling til, om de vil ’nøjes’ med det.

Og her lyder Pernille Kindtlers råd igen-igen: Snak med en studievejleder.

En studievejleder vil aldrig prøve at dirigere ansøgeren til at tage det ene eller andet valg, men kan være med til at vurdere, om det er realistisk at komme ind på ønskestudie nr. 1 senere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men selvfølgelig skal man også tale med de mennesker, der er tæt omkring én i hverdagen, og som man stoler på. Dem skal man selvfølgelig også trække på«.

Og måske er det en god idé at starte med vennerne og familien og andre nærtstående i den først tid efter afslaget. For hverken i morgen eller i overmorgen eller den næste uges har studievejlederne på de videregående uddannelser tid til lange dybe samtaler med de afviste - dér handler det mere om konkrete svar på konkrete spørgsmål.

Når der så falder lidt mere ro over ansøgerfeltet, bliver der mulighed for at en samtale med en vejleder om: Hvad nu?


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden