Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nima Taheri
Foto: Nima Taheri

På Gribskov Gymnasium er den første nordatlantiske gymnasieklasse startet op. Eleverne fra Grønland, Danmark, Island og Færøerne lærer om hinandens kulturer i skoletimerne.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange unge har fordomme om grønlændere

En ny undersøgelse viser, at halvdelen af de adspurgte elever forbinder grønlandske borgere med ord som ’misbrugere’ og ’sjuskede’. Eksperter og politikere vil have rigsfællesskabet på skoleskemaet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun en tredjedel gymnasieelever angiver at have modtaget undervisning om Grønland, og mange forbinder misbrug med grønlandske borgere.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Undervisningsministeriet. Her spurgte man 590 elever fra 9. klasse og 3. g om deres forhold til Grønland. Omkring halvdelen angav, at de i høj eller nogen grad associerer ordene ’sjuskede’ og ’misbrugere’ med grønlændere. Derudover angav 12 procent af eleverne, at de føler stor eller meget stor grad af samhørighed med grønlændere, mens 40 svarede, at de følte lille eller ingen samhørighed.

Selv om hun siger, at man er »nødt til« at »gøre op med fordommene«, kommer det ikke bag på Aaja Chemnitz, der sidder i Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit og er næstformand for Grønlandsudvalget, at de findes. Hun er tværtimod overrasket over, hvor mange der trods alt har fået lidt viden om Grønland i skolen.

»Det tal var højere, end jeg troede. Der er sociale problemer i Grønland, men også de velfungerende grønlændere møder rigtig meget uvidenhed«, siger hun.

I undersøgelsen knyttede en af de adspurgte elever en kommentar til sine svar, som går i spænd med det: »Den første, jeg har skrevet, er alkoholisme. Jeg har ikke nogen venner fra Grønland, og de grønlændere, jeg ser, hænger ud på pladser eller torve og drikker«.

Fordomme følger uvidenhed

Samtidig viser undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem følelsen af samhørighed og vidensniveauet om Grønland. Dem, der ikke føler samhørighed, er overvejende de samme elever, der har haft mange fejl i de dele af undersøgelsen, der handler om viden om Grønland.

Det ser landsformanden for Ungdommens Røde Kors, Troels Boldt Rømer, der har underskrevet et borgerforslag om, at undervisning i rigsfællesskabet skal være obligatorisk, som en vigtig viden.

»Det viser, at jo mere du ved om grønlændere, jo færre fordomme har du. Der er brug for mere oplysning og samhørighed«, siger han.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger, at der skal flere initiativer til at skabe samhørighed mellem danske og grønlandske unge, heriblandt tilskud til studieture.

»Vi skal have et levende, ligeværdigt og moderne fællesskab – også mellem de unge. Rodfæstede fordomme og negative forestillinger kan være svære at ændre. Det er et langt, sejt træk. Undersøgelsen peger heldigvis på, at mere viden kan være med til at nedbryde fordomme og skabe samhørighed«, siger hun.

Det er nogle sociale strukturer, der kommer af, at man har været underlagt en kolonimagt

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) ser også gerne, at Grønland kommer på skemaet.

»Når det kun er en tredjedel af gymnasieeleverne, der kan pege på, at de har fået undervisning om Grønland og rigsfællesskabet, skal vi sætte ind«, siger formanden for DGS, Martin Mejlgaard.

Hos Danske Gymnasier siger formand Birgitte Vedersø, der er rektor på Gefion Gymnasium, at problemstillingen er mere kompleks, end at den alene kan løses ved at sætte rigsfællesskabet på skoleskemaet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt, at vi drøfter det her. Men om det skal ind i fagene, er en politisk beslutning. Skolen kan ikke løse alle problemer. Det er rigtig skidt, at så mange elever associerer ordene ’sjuskede’ og ’misbrugere’ med grønlændere«, siger hun.

Hun påpeger samtidig, at man ikke skal glemme, at omkring 70 procent af de adspurgte svarede, at de associerer grønlændere med ord som ’stærke’ og ’beskedne’.

Undersøgelsen om elevernes associationer med grønlændere er lavet sådan, at eleverne har fået syv ord, hvor de skulle svarer om de i høj, nogen, ringe eller slet ingen grad associerede ordene med den grønlandske befolkning. Eleverne har svaret ved hvert ord.

Aki-Matilda Høegh-Dam, der er formand for Grønlandsudvalget og folketingsmedlem for partiet Siumut, siger, at et selvstændigt grønlandsk styre kan hjælpe med at gøre op med fordommene.

»Det er nogle sociale strukturer, der kommer af, at man har været underlagt en kolonimagt. Fordommene kan blive ved, til man bliver anset som ligeværdig med de andre. Det er også en af grundene til, at vi kæmper for at blive en stat«, siger hun.

Nogle elever i undersøgelsen peger på, at deres syn på grønlændere kommer fra den kultur, de er vokset op med i Danmark.

»Det kommer også fra folkejokes, vil jeg sige. Så sent som i forgårs så jeg et comedyshow, hvor de lavede sjov med, at dengang danskerne tog op til Grønland, var det eneste, vi efterlod, alkohol«, siger en gymnasieelev i et interview, der blev lavet som en del af undersøgelsen.

Ifølge Charlotte Løvstad, der har forsket i marginalisering af befolkningsgrupper på Via University College, er det logisk, at halvdelen af gymnasieeleverne tænker, at det grønlandske folk er ’misbrugere’ og ’sjuskede’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vores informationsstrøm er så hurtig, at vi kun forholder os til overskrifter og korte indtryk, som ofte er negative billeder af grønlændere«, siger hun.

I den justering af skolereformen, der blev vedtaget under den forrige regering i februar, skal undervisning i rigsfællesskabet være en del af historiefaget. Ifølge Aaja Chemnitz Larsen, der er næstformand i Grønlandsudvalget, er det ikke nok. Hun efterlyser også viden om Grønland i andre fag.

»Jeg så gerne, at undervisningen også handlede om det moderne Grønland. På den måde vil eleverne få mere viden om, hvordan Grønland ser ud i dag«, siger hun.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden