0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Godt nyt til unge i klemme: Pernille Rosenkrantz-Theil laver endnu et lynindgreb i optagelsesregler

De elever, der er kommet i klemme i optagelsessystemet, fordi de først nu søger ind på gymnasiet, kan alligevel komme til en optagelsesprøve, så de ikke skal vente et år.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil laver endnu et lynindgreb i optagelsesreglerne til gymnasiet. Det skal modsat de herskende regler være muligt for elever, der har fortrudt 10. klasse eller efterskole, at tage en optagelsesprøve og alligevel starte på gymnasiet i år.

Indtil i år har det været rektor på de enkelte gymnasier, som vurderede, om elever, der søgte for sent, skulle optages. Det skete gennem samtaler eller prøver på gymnasiet. Den mulighed blev fjernet under forrige undervisningsminister, Merete Riisager (LA).

Fra i år skulle alle elever, der ikke lever op til de formelle krav – herunder elever, der søgte for sent – til en national optagelsesprøve for at blive optaget på gymnasiet. Uagtet, at man allerede havde afsluttet 9. klasses afgangseksamen og var erklæret studieparat.

Men da den sidste officielle optagelsesprøve i år blev afholdt 16. august, er en gruppe elever, der har søgt for sent, kommet i klemme. Hvor mange det drejer sig om, vides ikke, men Undervisningsministeriet oplyser, at de har fået »en række« konkrete henvendelser, der har gjort opmærksom på problemet.

Har bestået 9. klasse

Det drejer sig blandt andet om elever, der har afsluttet 9. klasse og taget afgangseksamen. Men som på grund af de nye regler alligevel ikke kunne starte i gymnasiet uden at have været til en national optagelsesprøve.

»Det kan i princippet være elever, der har et snit på 12 og er fuldstændig parate til gymnasiet. Der kan være mange årsager til, at man ombestemmer sig, og det kan jo ske, når man er 15-16 år. Man kan tro, at efterskole er det rigtige, men ikke falde til. Det skal man ikke straffes for«, siger Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier.

Det er på den baggrund, at Pernille Rosenkrantz-Theil nu laver et lynindgreb, der gør det muligt for gymnasierne at afholde en optagelsesprøve for de elever, der er kommet i klemme.

»Som socialdemokratisk minister er jeg ikke sat i verden for at forhindre unge mennesker i at komme i gang med en uddannelse, som de åbenlyst er kvalificeret til. Derfor ændrer jeg reglerne med øjeblikkelig virkning, så de unge kan komme til den adgangsgivende prøve«, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i en mail til Politiken.

Det er godt, mener Birgitte Vedersø.

»Jeg er rigtig glad for det. Det er godt for eleverne. Det er besværligt for skolerne at afholde optagelsesprøver, men det må vi tage med. Det er jo synd for de elever, der har valgt forkert«, siger hun.

Systemet skal laves om

Optagelsesprøven varer ligesom de forrige prøver fire timer, og eleverne testes i dansk, matematik, engelsk og fysik. Den skal afholdes inden 1. november.

Lynindgrebet er ikke det første af sin slags i år. Så sent som i juli indførte Pernille Rosenkrantz-Theil på baggrund af Politikens henvendelse et hasteindgreb, der med øjeblikkelig virkning fjernede dele af de optagelsesprøvekrav, Merete Riisager havde indført ved optagelsesprøven til gymnasiet. Og nu er optagelsesreglerne så blevet ændret endnu en gang.

Birgitte Vedersø er glad for indgrebet, men siger, at det vidner om et »håbløst« system, der skal laves om inden næste år.

»Det er helt kaos. Vi har behov et system, hvor alle elever parathedsvurderes til alle typer uddannelser, når de afslutter 9. klasse. Det skal være gældende, uanset om de påbegynder 10. klasse i mellemtiden. Og det skal ske inden næste år, så der ikke er flere elever, der kommer i klemme«, siger hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil kan ikke sige, hvordan et muligt optagelsessystem skal se ud, men er enig i, at reglerne skal ændres.

»Jeg synes, at det her forløb har vist, at vi ikke er i mål med at lave nogle gennemskuelige og gennemtænkte optagelsesregler til gymnasiet. Nu afventer jeg evalueringen, som kommer i næste uge, og så vil jeg indkalde forligspartierne med henblik på at finde en løsning«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden