Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningVanskeligt at administrere og til gengæld umuligt at forklare.
Det er to af hovedkonklusionerne i evalueringen af de nye optagelsesregler til gymnasiet, der blev vedtaget som en del af gymnasieforliget fra 2016, og som trådte i kraft i år.
Evalueringen bygger blandt andet på møder med repræsentanter fra elevorganisationerne, grundskolerne og gymnasierne. De siger alle uden undtagelse, at både lærere, studievejledere og elever har haft svært ved at gennemskue det nye system, ligesom flere grupper af ansøgere er kommet i klemme i de nye regler.
Evalueringsrapporten viser, at optagelsesprocessen har været »præget af usikkerhed«. Det gælder ansøgerne, der har haft »vanskeligt ved at forstå de nye adgangskrav og optagelsesprocessen«. Og det gælder de gymnasier og vejledere, der har skullet implementere det. Samtidig viser den, at eleverne har haft svært ved at få »klarhed over deres retstilling«.
Kompleksiteten i optagelsesprocessen har ifølge rapporten betydet, at det samlet set har været svært for gymnasierne at administrere reglerne korrekt.
De skærpede adgangskrav medførte markante ændringer i optagelsesproceduren til gymnasiet. Det gjorde for det første, at alle elever, der ikke lever op til de formelle krav, skal til en national optagelsesprøve for at blive optaget på gymnasiet. Det gælder blandt andet elever fra prøvefri efter- og friskoler og elever, der har søgt for sent. Også selv om de har afsluttet 9. klasses afgangseksamen og er erklæret studieparat.
Derudover fratog de nye regler rektorerne på landets gymnasier muligheden for at give dispensation til elever, der ikke bestod optagelsesprøven.
Evaluering bekræfter kritik
Kritikken har haglet ned over reglerne, siden de blev indført, og børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), har de seneste måneder indført to lynindgreb, der skulle forhindre, at elever kommer i klemme i processen.
Første gang i juli, hvor hun baggrund af Politikens henvendelse lempede de fagspecifikke karakterkrav for optagelsesprøven. Senest for en uge siden, hvor hun indførte en ekstra optagelsesprøve for de elever, der søgte optagelse for sent og ellers ikke kunne begynde i gymnasiet, fordi de officielle optagelsesprøver var afholdt.
Gymnasierektorer, lærere og elever har over sommeren beskyldt reglerne for at være uigennemskuelige og for at sætte ansøgere i unødig klemme. Derfor er Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier, ikke overrasket over udfaldet af evalueringen.
»Vi kan fuldstændig genkende de problemer, evalueringen skitserer. Usikkerheden for de unge. De komplicerede regler. Risikoen for at komme i klemme. Det er den samme kritik, vi har rejst fra begyndelsen, så det er en rigtig fornuftig evaluering set fra vores synspunkt«, siger hun.
Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, erkender at der er meget at rette op på.
»Det, der står tilbage efter evalueringen, er, at optagelsessystemet er fuldstændigt uigennemskueligt. Det er for komplekst. Det gælder både for institutionerne og for de unge. Aktørerne peger på, at systemet medfører usikkerhed omkring de unges retstilling. Det skal vi tage meget alvorligt«, siger hun.
Birgitte Vedersø siger derudover, at evalueringen viser, at reglerne bør laves om.
