Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

I skolereformen fra 2014, blev det indført, at alle folkeskoleelever har ret til gennemsnitligt 45 minutters bevægelse om dagen. Men det er umuligt at gøre op, og måltallet bør droppes, siger skoleledernes formand.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Laveste tal i 4 år: Skoleelever bevæger sig mindre

6 ud af 10 folkeskoler giver eleverne 45 minutters bevægelse om dagen. Skolelederformand kritiserer undersøgelsen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kun 58 procent af landets folkeskoler svarer i en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden, at eleverne bevæger sig 45 minutter om dagen i snit, som loven siger.

Bevægelse er ellers en central del af skolereformen fra 2014, hvor skoledagen blev længere, og eleverne blev lovet en mere varieret skoledag. Undersøgelsen, som 280 folkeskoler har deltaget i, er den fjerde i rækken, og tallene for 45 minutters bevægelse er de laveste i de år, målingen er foretaget. I 2018 svarede 65 procent af skolerne, at de opfyldte 45 minutters bevægelse, mens tallet i 2017 hed 68 procent og i 2016 60 procent.

Problemet er, at når man har en skoledag, hvor man sidder meget ned og tager noter og hører sin lærer snakke, så føles otte timer som et ondt år. Det bliver trættende og ikke særlig motiverende

»Det er utilfredsstillende og kan tyde på, at bevægelse aldrig rigtig er kommet på dagsordenen ude på skolerne. Vi ved fra forskning, at det ofte er båret af ildsjæle derude, især idrætslærere. Men de står meget alene«, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

»Alarmerende få skoler har fået skabt de nødvendige strukturer. Konsekvensen er mistrivsel og kedsomhed hos eleverne. Der er brug for, at de nationale politikere får implementeret loven ordentligt, og at kommunalforvaltningerne laver tydelige handleplaner, så skolerne ved, hvor de skal hen, og hvor de kan finde hjælp og sparring«, tilføjer han.

Måltallet på 45 minutter har ingen værdi, fordi der er ingen, der kan tælle det. Man burde afskaffe det

Thea Enevoldsen, der er formand for Danske Skoleelever, kalder det »enormt ærgerligt«, at kun 6 ud af 10 skoler i undersøgelsen siger, at de følger loven.

»Vi kan genkende billedet mange steder. Problemet er, at når man har en skoledag, hvor man sidder meget ned og tager noter og hører sin lærer snakke, så føles otte timer som et ondt år. Det bliver trættende og ikke særlig motiverende«, siger hun.

Hun opfordrer elevrådene til at tage fat i deres lærere og sætte sig selv i spil, så pulsen kan komme mere op i løbet af skoledagen.

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, er kritisk over for undersøgelsen, fordi det kun er én person fra hver skole, eksempelvis skolelederen, der har svaret på vegne af alle klasser.

»Sådan noget statistik kan jeg ikke bruge til noget som helst. Det er så lidt validt, at det er ligegyldigt. Måltallet på 45 minutter har ingen værdi, fordi der er ingen, der kan tælle det. Man burde afskaffe det og i stedet lade skolebestyrelsen få tilsynspligt og tage dialogen med forældre og elever om, hvorvidt man når det, man vil med hensyn til bevægelse«.

Stén Knuth, der er idrætsordfører for Venstre og næstformand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, finder det dog »alarmerende, at så mange skoler selv vurderer, at de ikke lever op til lovens krav«.

Derfor har Venstre indkaldt undervisningsministeren i samråd.

»Vi har jo selv lige haft ansvaret, så vi kommer ikke til at klaske hende op ad væggen for det her, men vi skal have en dialog om, hvordan vi får løst den her udfordring«.

Thomas Gyldal Petersen, der er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Undervisningsudvalg, siger, at KL har inviteret de centrale parter på området til dialog.

»Det er ikke god politisk ledelse, hvis kommunalbestyrelsen og forvaltningen skal detailstyre skolen. Men de enkelte lærere skal selvfølgelig have mulighed for at trække på andres erfaring og systematik, hvis de har brug for det«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden