0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommuner risikerer ekstraregning ved udskydelse af nyt forældreintra

Det kan blive dyrt for mindst fire kommuner, som udskyder implementering af Forældreintras afløser, Aula.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fire kommuner har besluttet at vente med at tage it-systemet Aula i brug, skriver kommunen.dk.

Aula skal efter planen afløse Forældreintra i uge 43, men det har kommunerne Køge, Mariagerfjord, Sorø og Horsens udskudt.

Kommunernes it-fællesskab Kombit meldte fredag ud, at en kommune kan forvente ekstraudgifter på en kvart million, hvis den udskyder planerne.

Derfor besluttede både Langeland Kommune og Samsø kommune samme dag at overgå til Aula i uge 43.

»Vi har været voldsomt betænkelige, men vi lægger os fladt ned nu og rydder kalenderen, så vi bliver klar til uge 43. Og det handler om økonomi, fortæller forvaltningschef for børn, unge og kultur Helle Griebel Anesen til kommunen.dk.

Kombit oplyser, at den endelige ekstraomkostning for kommunerne i værste fald vil løbe op i de 250.000 kroner.

Det endelige beløb vil blandt andet afhænge af, hvor drypvis udrulningerne kommer, og hvor meget støtte kommunerne får brug for.

Blandt årsagerne til kommunernes bekymringer er utryghed og frygt for datasikkerhed.

I Horsens skyldes udskydelsen dog et hensyn til lærernes planlagte arbejdstid, skriver fyens.dk.

»Vi har valgt at tage hensyn til medarbejdernes i forvejen planlagte arbejdstid.

»Det kræver en del af medarbejderne at komme ind i et nyt system som Aula, og det mener vi ikke, at de har tid til i efteråret, da deres arbejdstid allerede er planlagt meget nøje, fortæller Kaspar Hro Kragh Jensen, som er projektleder for Aula i Horsens Kommune, til fyens.dk.

Horsens Kommune venter derfor til foråret med at implementere systemet.

Ifølge kommunen.dk skulle Varde, Faxe, Albertslund, Lolland, Faaborg-Midtfyn, Hobro og Stevns også have overvejelser om at udskyde Aula, men det er ikke bekræftet, skriver mediet.

ritzau

Annonce

Læs mere