Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

Folkeskoleelever får ikke nok bevægelse og praksisnær undervisning, viser ny rapport.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For lidt bevægelse og feedback: Sådan står det til i folkeskolerne fem år efter reformen

Der er ikke nok bevægelse i undervisningen, og eleverne får ikke tilstrækkeligt med feedback. Det viser ny følgeforskning om, hvordan det står til i folkeskolerne fem år efter folkeskolereformen trådte i kraft.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Syv ud af ti lærere tilrettelægger deres undervisning ud fra de såkaldte Fælles Mål, der var en del af folkeskolereformen fra 2014. Men lærerne anvender kun i »begrænset omfang« alternative undervisningsformer, som bevægelse og praksisnære problemstillinger i dansk og matematik.

Det viser følgeforskning foretaget af Undervisningsministeriet, som er baseret på klasseværelseobservationer på 20 skoler i 10 klasser og spørgeskemaundersøgelser besvaret af 7.740 elever fra 6. klasse. Man undersøgte, hvordan skoleundervisningen foregår i dansk og matematik i forhold til skolereformen.

Thea Enevoldsen, der er formand for Danske Skoleelever, genkender rapportens pointer om, der ikke er nok bevægelse i undervisningen.

»Det er en enorm skam, fordi bevægelse i undervisningen er en måde at dele undervisningen op på. Det er ikke alle elever, der lærer ved at sidde på en stol og lytte på en lærer dagen lang. Jeg tror, at man kan gå glip af en del ’aha- øjeblikke’, hvis der ikke er nok bevægelse og praktisk undervisning«.

Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014 blev et omfattende følgeforskningsprogram sat i gang, hvor der løbende bliver fulgt op på, hvilken effekt reformen har.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College og er en af de forskere, der står bag følgeforskningen, så tyder alt på, at man som lærer godt ved, at undervisningen skal varieres og tilgodese eleverne alt efter niveau.

»Men det er vanskeligt at gøre i nogle situationer. Det peger på, at man underviser indenfor en presset ramme.«

Han vurderer, at en af konsekvenserne af det kan være, at undervisningen bliver sigtet mod midtergruppen i klasseværelset, hvilken rapporten også peger på.

»En af de største udfordringer vi har i den danske skole er undervisningsdifferentiering, og det har været en del af målsætningen med reformen, at det skulle styrkes. Men det sker ikke, i hvert fald ikke alle steder og ikke i det omfang, man kunne ønske sig« siger Andreas Rasch-Christensen.

Overordnet positivt

At følgeforskningen peger på, at alternativ, praksisnær undervisning med bevægelse er begrænset i undervisningen, kommer ikke bag på Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Praksisnær undervisning stiller nemlig langt større krav til lærerne i forhold til forberedelsestid, som lærerene ifølge Bondo har alt for lidt af.

»Hvis man skal inddrage praksisnære elementer, skal læreren have gjort sig en række overvejelser, så man stadig sikrer et højt fagligt niveau og ikke bare har aktiviteter for aktiviteternes skyld. Der er lærere, der har ganske få minutter til at forberede en lektion«, siger han.

Ifølge formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er billedet i rapporten overordnet positivt.

»Det, vi kan se siden sidste rapport, er, at undervisningen ligger mere op ad fælles mål, fordi man bruger materialerne, og at metoderne understøtter læring og trivsel. Men hvad kan vi lære ...,« siger han og fortsætter:

»Vi mangler noget i forhold til at gøre undervisningen mere varieret, men det handler meget om forberedelsestid. Lærerne forsøger at snakke med kollegaer og gøre sig kloge rundt omkring, men de har simpelthen ikke tid. Hvis vi får mere tid kan vi få det til at fungere«.

Claus Hjortdal pointerer, at resultaterne er indsamlet i 2018 og derfor ikke er helt opdaterede.

Annonce

Undersøgelsen viser også, at kun hver anden elev svarer, at de får tilbagemelding omkring, hvordan de klarer sig i forholdet til fagenes mål. Det er et problem, vurderer Andreas Rasch-Christensen:

»At eleverne er i dialog med lærerne er måske den vigtigste del af undervisningen overhovedet, altså at der er feedback eller evaluering. Altså det at de rent faktisk individuelt eller i grupper taler med læreren om, hvad man har været igennem af stof, og hvad man har fået ud af det. Det er fuldstændig afgørende.«

Der har været et fald på omtrent syv procentpoint i elever, der har svaret, at de får nok feedback siden 2016. Men det tillægger Andreas Rasch-Christensen dog ikke en væsentlig betydning.

Ifølge Anders Bondo-Christensen kan en løsning på, at der ikke er nok feedback i folkeskolerne være at skære i undervisningstimerne.

»God feedback om, hvad eleven er god til, og hvordan man kan blive endnu dygtigere, er langt vigtigere end at have 35 timer om ugen. Så er det bedre, at de har 30 timer, hvis de så fik en god feedback og spændende undervisning. Undersøgelsen kommer ikke spor bag på mig, det er også det, jeg hører.«

Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), har ikke ønsket at kommentere.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden