Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasier får mere frihed til at fordele elever

Op til næste skoleår får fordelingsudvalg mulighed for at ændre på sammensætningen af elever i gymnasier.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når der næste år skal fordeles elever til landets almene gymnasier, får gymnasierne mulighed for at præge sammensætningen af elever på de enkelte skoler.

Det er resultatet af en bred politisk aftale i Folketinget, der er indgået torsdag.

Aftalen skal sikre en mere ligelig fordeling af elever i gymnasierne. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

De seneste år har nogle gymnasier været udfordret af en skæv sammensætning af elever.

Nogle har haft en meget stor andel af elever med indvandrerbaggrund. Andre har haft en stor andel af etniske danskere.

Skoler er blevet betegnet som ghettogymnasier eller 'brune gymnasier'.

Fordelingsudvalg kan fastsætte lokale regler

Aftalen betyder, at de fordelingsudvalg, der fordeler eleverne på gymnasierne, kan fastsætte lokale regler, hvis et eller flere gymnasier oplever udfordringer med at sammensætte elever.

Det kan være udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter.

Dermed kan der for eksempel bliver set på karakterniveau fra folkeskolen eller bopæl, når det skal vurderes, om eleverne skal på det ene eller andet gymnasium.

Tidligere har kriterierne for fordelingen været angivet i loven og en bekendtgørelse fra ministeriet.

Fordelingsudvalgene består af rektorer fra gymnasier. Hvis ikke de enkelte udvalg kan blive enige om fordelingen, får regionen mulighed for at gribe ind.

Aftalen er gældende et år. Den bliver betegnet som en midlertidig løsning.

Aftalen er indgået med alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understreger, at regeringen arbejder videre med at finde en varig løsning.

Indtil da afventer politikerne en rapport fra en gruppe eksperter, der skal komme med anbefalinger på en fremtidig sammensætning af eleverne.

Hos De Radikale mener undervisningsordfører Anne Sophie Callesen, at aftalen kan løse nogle akutte udfordringer.

»I Danmark skal vi leve sammen, ikke hver for sig. Det betyder blandede gymnasier, så tosprogede elever ikke isoleres på få skoler, siger hun i en pressemeddelelse.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden