Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det nye forældreintranet Aula, tages nu i brug på diverse folkeskoler i hele landet. Aula er forinden blevet testet på 24 skoler i 12 kommuner.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Farvel til ForældreIntra: Aula er den nye digitale megafon mellem skole og hjem

De fleste folkeskoler går mandag over til den nye kommunikationsplatform Aula, der afløser ForældreIntra.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når klokken mandag ringer ind efter efterårsferien, har de fleste af landets folkeskoler fået et helt nyt ansigt udadtil.

Efter mere end fire års tilløb og flere runder af udsættelser går den nye kommunikationsplatform Aula i luften.

Det sker, når Aula fra mandag den 21. oktober afløser SkoleIntra, der blandt andet er den digitale paraply for ElevIntra og ForældreIntra.

Aula er kommunernes hidtil største it-projekt.

Og ifølge projektleder Jakob Volmer i Kombit, der er kommunernes selskab til indkøb af it-løsninger, kan forældre og børn godt glæde sig.

»Først og fremmest er Aula en forenkling af det, de er vant til. Der er ryddet op og skåret ind til benet for at understøtte den gode kommunikation mellem skolerne og børnene og deres forældre«, siger han.

Hvor kommer forældrene især til at mærke en forskel?

»Kommunikationen med skolen bliver lettere tilgængelig og mere overskuelig. Og så er det en løsning, der er helt fremme i bussen i forhold til sikkerhed og dataetik«.

Kommunikationen med skolen bliver lettere tilgængelig og mere overskuelig

I første omgang omfatter Aula kun folkeskolerne, men fra næste år bliver det også muligt for de kommunale dagtilbud at kommunikere med forældrene via Aula.

»Det giver fra et forældreperspektiv den fordel, at man kan stå med ét sted, hvor al kommunikationen omkring ens børn er samlet«, siger Jakob Volmer.

Stadig en del benspænd

Frem mod premieredatoen mandag har Aula været i brug på 24 testskoler i 12 kommuner.

På en af skolerne, Vester Hassing Skole i Aalborg Kommune, har tilbagemeldingerne fra personalet generelt været gode.

Men flere af forældrene har ifølge Niels Holger Thrane Skovmand, der er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen, ikke delt begejstringen.

»Det er selvfølgelig work in progress, og der er mange af de fejl, vi har oplevet, der er blevet rettet løbende. Men der er altså en del benspænd stadigvæk«, siger han.

Det er selvfølgelig work in progress, og der er mange af de fejl, vi har oplevet, der er blevet rettet løbende. Men der er altså en del benspænd stadigvæk

Niels Holger Thrane Skovmand fortæller, at han fra flere forældre har fået tilbagemeldinger om, at de faktisk foretrækker ForældreIntra, som han ellers betegner som notorisk udskældt.

Derfor frygter han også, at en del forældre vil vende Aula ryggen, når de møder de problemer, som forældrene på Vester Hassing Skole har oplevet.

»Sagt på en meget diplomatisk måde vil de mindre ressourcestærke måske ikke have tålmodigheden til at komme på«, siger han.

Ti af landets 98 kommuner har ifølge Kombit valgt at udskyde introduktionen af Aula til senere på året eller til næste år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden