Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Elever på Rødding Højskole. Højskolen startede for 175 år siden. Men var den først? Arkivfoto.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højskoler er for sent ude med deres eget jubilæum

I disse dage fejres det, at Rødding Højskole for 175 år siden blev grundlagt som verdens første højskole. Men et speciale viser, at to højskoler blev grundlagt før Rødding Højskole.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke godt at komme for sent – og slet ikke til sit eget jubilæum. Men det er ikke desto mindre det, Mikkel Skovgaard, som studerer historie ved Københavns Universitet og skriver speciale om de tidligste højskoler, kritiserer Folkehøjskolernes Forening for.

Hans speciale viser, hvordan fortællingen om verdens første højskole i Rødding i Sønderjylland er baseret på en myte. I utallige værker om historie og højskolebevægelsen beskrives, hvordan Rødding Højskole åbnede 7. november 1844, og den danske højskolebevægelse dermed var født. Men ifølge Mikkel Skovgaard var Rødding slet ikke den første.

Der var andre skoler, der kom før Rødding

»Problemet er, at man ser bort fra, at der var andre skoler, der kom før Rødding«, siger Mikkel Skovgaard.

En af dem blev oprettet i 1844 og var en såkaldt ’ højere bondeskole’ i Sundbylille nær Frederikssund, hvor elever, der var gået ud af almueskolen, boede og blev undervist på skolen. Og allerede i 1842 åbnede en højskole i Rendsborg i Slesvig, der dengang var dansk, som var en inspirationskilde for den kreds anført af litteraturprofessor Christian Flor, der grundlagde Rødding Højskole.

»I en indsendt artikel fra Slesvigsk Forening til bladet Dannevirke i 1843 omtales bevæggrundene for, at man ønsker at etablere Rødding Højskole, og her står der ikke noget om, at den dermed skulle blive den første højskole. Tværtimod udtrykkes det sort på hvidt, at der er ønsker om at etablere en højskole magen til den i Rendsborg. Så den første danske højskole er altså stærkt inspireret – hvis de ikke ligefrem kopierer ideen – fra en slesvig-holstensk højskole«, siger Mikkel Skovgaard.

Ingen ny kage

Folkehøjskolernes Forening kender til de tidligere højskolers historie og hilser de nye oplysninger velkommen på sin hjemmeside. Men der står også, at »når Rødding Højskole alligevel i dag betragtes som den første, kan det hænge sammen med den centrale rolle, højskolen spillede i 1864, at den i modsætning til Rendsborg var dansksproget og ligger inden for de nuværende danske grænser, og at den i modsætning til både Rendsborg og Sundbylille viste sig at være levedygtig«.

Derfor bliver der ikke tale om at skifte årstal på fødselsdagskagen, som der kendes fra tv-serien ’Matador’, siger foreningens generalsekretær, Niels Glahn. I tv-serien fejrer fru Fernando Møhge som bekendt 100-års fødselsdag. Da hun viser sig kun at være 90 år, når fødselsdagskagen at få ny tekst og marcipan, før et telegram fra kongehuset overtrumfer realiteterne.

»Der må ikke gå tante Møhge i det her«, griner Niels Glahn.

»Nu har man gennem historien fejret 25-års jubilæer i Højskoleforeningen samme år, som Rødding Højskole er grundlagt. Det har man opfattet som den første højskole. Det fortsætter vi med«.

Så du vælger lidt som bankdirektør Varnæs at sige, at der bare er så meget desto mere at fejre, fordi højskolebevægelsen er to år ældre, end vi troede?

»Ja, det er fint. Og så glæder vi os over, at vi kan fejre højskolerne med en stigning på lige over fem procent i antallet af elever på de korte og lange kurser i forhold til sidste år«, siger generalsekretæren.

Selv om 200-års jubilæet falder uden for hans tid som generalsekretær, tør Niels Glahn godt gætte på, at det bliver fejret om 25 og ikke 23 år.

»Hvordan man så formulerer fejringen til den tid, er et andet spørgsmål. Og ros til Mikkel for at grave i historien. Det bliver vi alle klogere af. Vi har hidtil taget begyndelsesåret for givet, fordi man har sagt det igennem alle årerne«, siger han.

Røddings Højskoles forstander, Mads Rykind-Eriksen, er dog ikke villig til at slippe titlen som verdens første højskole.

Annonce

»Vi regner Rødding Højskole som den første, fordi den er først med den særlige skoleform i forhold til aldersgruppe, den hjemlige skoleform, og det at være fri for eksaminer. Bevægelsen starter her«, siger Mads Rykind-Eriksen, der selv er uddannet historiker og har skrevet speciale om højskolebevægelsen.

Rødding Højskoles grundlæggere siger selv, at de vil lave en højskole magen til den i Rendsborg. Er det så ikke at smykke sig med lånte fjer at kalde Rødding for verdens første højskole?

»Jo, det er uomtvisteligt, at der er den reference. Rødding Højskole står på ryggen af mange skoleformer, der er gået forud. Men den skoleform, som kendes på højskoler i dag, kommer først med Rødding Højskole«, siger Mads Rykind-Eriksen.

Diskussionen om, hvilken højskole der kom først, er ikke med i den jubilæumsbog, der udgives i anledning af jubilæet. Den handler om Rødding Højskoles genrejsning i 2006, da skolen var tæt på at gå konkurs.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden