Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

En lille undersøgelse fra Herlev Gymnasium & HF med 104 piger fra 1. og 2. g viser, at 85 procent af pigerne i snit bruger mindst 4 timer dagligt på deres mobiltelefon. Hver anden bruger 37 timer om ugen, svarende til en arbejdsuge.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærer, der tænkte, »det tror jeg simpelthen ikke på«, laver sin egen alarmerende undersøgelse af pigernes mobilforbrug

Gymnasielærer fra Herlev Gymnasium & HF har kortlagt elevers mobilforbrug. Nogle af dem har brug for professionel afvænningshjælp, siger han.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Matematiklærer Julian Bybeck Tosev, Herlev Gymnasium & HF, var bekymret over elevernes mobilforbrug.

Han besluttede sig derfor for at tage billeder af 104 15-17-årige pigers mobiltelefoner og bruge tallene for deres skærmtid i matematikundervisningen.

»Jeg ser jo, hvor meget mobilen er en del af deres liv. Deres hjemmearbejde er ikke så godt, som jeg kunne ønske. Eleverne bruger ikke længere så meget tid på det, og besvarelserne minder meget om hinanden. Tidligere fik jeg flere unikke besvarelser«, fortæller læreren.

Vi skal hjælpe de unge med at frigøre sig fra at tjekke Instagram hvert fjerde minut

Miniundersøgelsen viser, at pigerne i snit bruger 5,5 timer dagligt på mobilen. 85 procent bruger mindst 4 timer og 10 procent mere end 8 timer. Pigerne bruger oftest tid på sociale medier og spil.

»Det er et alarmerende højt niveau. De, der bruger mere end tre døgn om ugen på mobiltelefonen, har behov for professionel hjælp. Deres afhængighed virker uskyldig, men kan have samme konsekvenser som alkohol- eller spilafhængighed. Der bør være fokus på det her, og forældrene skal forstå, at det har nogle konsekvenser«, siger Julian Bybeck Tosev.

Sår tvivl om landsundersøgelse

I foråret viste ’Skolebørnsundersøgelse 2018’, at 27 procent af de 15-årige piger bruger mindst 4 timer dagligt på sociale medier eller andre kommunikationstyper. Altså markant færre end 85 procent.

»Jeg tænkte: Det tror jeg simpelthen ikke på og lavede min egen undersøgelse. Den er ikke repræsentativ, men jeg tror ikke, at eleverne her er fundamentalt forskellige fra resten af landet«.

Læreren problematiserer, at tallene i skolebørnsundersøgelsen, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) står bag, bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor de unge selv opgiver deres skærmforbrug.

Minister: Lærer har fat i noget

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder lærerens ministudie »vildt interessant«.

»Det er meget fint, at han har lavet den undersøgelse. Jeg tror, at han har fat i noget, og at han er tæt på det reelle billede frem for det billede, de unges selvoplevede situation giver«, siger han og tilføjer, at han vil bede SIF tage Julian Bybeck Tosevs »forfriskende og lavpraktiske tilgang« med i deres overvejelser.

Morten Grønbæk, der er direktør i SIF, understreger, at skolebørnsundersøgelsen er repræsentativ i modsætning til stikprøven fra Herlev Gymnasium. Men han erkender, at der er mere objektive målemetoder, som er mere præcise, og at Julian Bybeck Tosev »helt sikkert har en pointe« i, at der er fejlkilder i undersøgelsen.

»Det er der i alle undersøgelser. Vi har dog en god formodning om, at de fleste af de spørgsmål, vi stiller i denne, bliver besvaret ærligt og uden grund til at over- eller underdrive, blandt andet fordi det er en anonym besvarelse«, siger han og påpeger, at de unges skærmforbrug vil blive undersøgt igen.

»Hvis der er et fejlskud, hvad angår niveauet, bliver undersøgelsen gentaget hvert fjerde år«, siger han.

Det er et alarmerende højt niveau. De, der bruger mere end tre døgn om ugen på mobiltelefonen, har behov for professionel hjælp

Sundhedsministeren har for nylig bedt Sundhedsstyrelsen om at udarbejde anbefalinger til, hvordan børn, forældre, pædagoger og lærere bør forholde sig til skærmforbruget.

»Jeg tror ikke, at vi endnu har set konsekvenserne af det. Især piger har meget store mentale problemer, og der må vi ikke være blinde for, at der kan være en sammenhæng. Vi skal hjælpe de unge med at frigøre sig fra at tjekke Instagram hvert fjerde minut. Det er ikke godt. Vi ved også, at mange ligger vågne om natten«, siger Heunicke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forsker: Fjern mobilen

Dorte Ågård, der forsker i gymnasiepædagogik ved Aalborg Universitet, har i sin ph.d.-afhandling vist, at mobiltelefoner i undervisningen virker negativt på elevernes koncentration, motivation for at lære samt på relationen til lærerne.

»Hvis man lige kigger 15 sekunder på telefonen, skubber man matematikopgaven ud af hjernen. Læring kræver uafbrudt opmærksomhed i tilstrækkelig lang tid«, siger hun og uddyber om motivationsdelen:

»Hvis man aldrig når længere ned i stoffet end en halv centimeter, før man bliver afbrudt, åbner stoffet sig ikke for én, og så bliver det ved med at være kedeligt. Men lærerne kan gøre noget. Første skridt er at få telefonerne ud af undervisningen«.

Ifølge Dorte Ågård er en del gymnasier begyndt på det:

»Eleverne kan ikke selv styre det, selv om de gerne vil, glem det. Det er lærerne og skolen, der skal optræde som en autoritet. Der er sådan en ukritisk teknologibegejstring, men jeg er bekymret for alle vores unge, hvis ikke vi gør noget«.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden