Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marius Nyheim
Foto: Marius Nyheim

CBS bortviser 25 studerende for brud på alkoholregler og grænseoverskridende adfærd. Nogle af de bortviste står nu frem. De mener ikke, det er rimeligt, og derfor har de nu klaget over afgørelsen. Arkivfoto

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bortviste CBS-studerende inviterede til 'en masse snav og body tequila': »Der var tale om et privat arrangement«

Studerende fra CBS underskrev en »overdrevet« invitation med »vejlederteamet«, selvom festen var privat. Nu er de bortvist.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I starten af december blev 25 studerende fra Copenhagen Business School (CBS) bortvist fra skolen på grund af »brud på alkoholreglerne, grænseoverskridende adfærd og sexistisk sprogbrug«.

Nu står seks af de bortviste studerende frem i Berlingske og fortæller deres historie.

De seks studerende er blevet bortvist fra deres uddannelse HA Europæisk Business frem til 31. august 2020. Den konkrete anledning til bortvisningen er, at de i september 2019 oprettede en Facebook-invitation til en fest på en natklub i København, som skulle afholdes en måned efter introforløbet.

De studerende har været introvejledere og havde stået for et introforløb på CBS, men de understreger, at festen ikke havde noget med hverken introforløbet eller skolen at gøre.

Berlingske har fået et skærmbillede af invitationen til »Slutty Fall-break«, hvor der blandt andet står:

»Så drenge – gem kortet væk og få i stedet hældt en masse (gratis) alkohol på de piger, som I håber på at hive med hjem senere«, og »Så piger – find den mest nedringede trøje, korteste nederdel eller mest tætsiddende kjole frem, så I kan lege med alle drengene på klubben«.

Invitationen afsluttes med: »Vi ses til en masse snav og body tequila«.

»Det er så uretfærdigt. På det her tidspunkt var vi ikke længere introvejledere, så det var et privat arrangement i vores privatliv. Arrangementet var både for nogle af vores venner på CBS, men også for nogle af vores venner andre steder fra og for offentligheden. Og vi nævner hverken »CBS«, »HA Europæisk Business«, »introforløb«, »introvejleder« eller »intro« i invitationen«, siger Signe.

Men invitationen til festen indledes med »kære EB’ere« og er underskrevet »vejlederteamet«, og det mener ledelsen på CBS har relation til introforløbet og de studerendes rolle som vejledere på uddannelsen Europæisk Business.

Invitationen var ment som en joke

Advokaten for de seks studerende, advokat Asaf M. Fazal fra Aumento Advokatfirma, oplyser til Politiken, at han anser bortvisningen for ugyldig, da CBS ikke har hjemmel til at straffe de studerende på den måde for en privat fest.

Ifølge rektor Nikolaj Malchow-Møller passer saktionen til de handlinger, de studerende har foretaget.

»Jeg vil sige, at vi indførte de her regler i 2016, fordi vi ville have gjort op med den adfærd, der var på introforløbene på daværende tidspunkt. Når man så alligevel konstaterer, at de her meget klare regler åbenlyst ikke bliver overholdt, så synes jeg ikke, det er en hård sanktion«, sagde han i et tidligere interview med Berlingske.

Der var altså i alt 25 elever, der blev bortvist fra CBS. Ifølge tidligere udtalelser fra CBS, Nikolaj Malchow-Møller, har der blandt de øvrige grunde til at bortvise elever været, at der er blevet drukket alkohol før klokken 17, og der er blevet drukket stærk spiritus, hvilket er imod reglerne.

De seks studerende, der holdt festen på natklubben, er blevet bortvist i to semestre. De 19 andre er blevet bortvist i én til to semestre.

For nogle af de bortviste betyder det, at de først kan vende tilbage i september 2020. Konsekvensen af en midlertidig bortvisning er, at man bliver udskrevet af universitetet, og derfor ikke er studerende i den periode.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden