Jo før, jo billigere. Sådan lyder det i kommuner, når det gælder om at få børn hurtigt fra vuggestue til børnehave.
Jyllands-Posten beskriver i en nylig artikel, at 41 af landets kommuner giver mulighed for at sende børn i børnehave, inden de er fyldt 3 år. Det kan være børn helt ned til 2 år og 3 måneder, som tager turen fra vuggestuen med middagslur og bleskift til børnehaven, hvor der er færre trøstende arme, og hvor de ældste børn glæder sig til at blive sluppet løs i skolegårdenes vilde leg i frikvarteret.
Prisforskellen er til at få øje på. Jyllands-Posten citerer professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg for, at det koster lidt over 100.000 kroner om året per dryppende næse i vuggestuer og cirka 80.000 kroner per barn i børnehaven.
Eksperter, forældre og pædagoger siger med én stemme, at udsigten til en kommunal besparelse ikke modner børn til de nye omgivelser. De ser derfor gerne, at Folketinget ved lov vedtager, at børn skal være 3 år, før de starter i børnehaven.
SF sendte for et år siden et lovforslag til afstemning. Radikale og Enhedslisten bakkede op, men der var ikke flertal for det. Men SF har ikke opgivet. Jacob Mark siger, at man skal tage udgangspunkt i børnene og ikke kommunernes budgetter.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind