Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS
Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS

Arkivfoto

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den skulle have løftet folkeskolen: Men fem år efter reformen er eleverne ikke blevet bedre

Der er stadig ingen faglig fremgang at spore, viser slutevaluering. Men ministeren vil ikke pille ved skolereformen.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alle elever – både stærke og især svage – skulle have mere ud af deres skolegang, og trivslen skulle højnes. Sådan lød nogle af formålene med folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014. Men målene er langtfra indfriet endnu, især ikke fagligt.​

Det viser den sidste rapport i det såkaldte følgeforskningsprogram, der hvert år siden reformens start har fulgt op på reformens effekter. Rapporten ’Den længere og mere varierede skoledag – en analyse af reformens elementer’, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, står bag, konkluderer blandt andet, at »folkeskolereformen endnu ser ud til at have begrænset betydning for eleverne«.

»I forhold til elevernes faglige resultater gælder det både overordnet, og vi kan heller ikke se en entydig tendens til, at reformen løfter nogle grupper elever mere end andre. Et stort formål med reformen var jo netop at løfte eleverne i bunden«, siger Vibeke Myrup Jensen, der er seniorforsker ved Vive og en af forfatterne bag rapporten.

Når det gælder elevernes trivsel, er der en lille positiv fremgang at spore, men ikke resultater, der er »100 procent entydige«.

Skolerne har fået til opgave selv at definere indholdet af reformen. Nogle lærere føler, at de står alene med den opgave, og at der ikke nødvendigvis er en skoleledelse, der sætter en retning

Forskerne har undersøgt betydningen af seks af grundelementerne i reformen, nemlig flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogerne rolle. I alt bygger analyserne på besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2.300 pædagoger og 1.500 skoleledere – samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever.

Men hvad man kan forvente af positive effekter fem år efter reformen? Ifølge Vibeke Myrup Jensen viser erfaringer fra for eksempel Sverige, at det tager fra 5 til 15 år at implementere skolereformer. Hun peger på, at folkeskolen har haft andre dagsordener som lærernes nye arbejdstidsregler samtidig med reformen:

»Men jeg tror heller ikke på, at effekterne kommer af sig selv, hvis bare tiden går. Det hele kommer meget an på, hvor vedvarende et fokus skolerne har på at implementere reformens elementer«.

Netop skolernes arbejde med at få reformens dna ind i skolens vægge kan være en del af svaret på, hvorfor der endnu ingen betydelige målbare effekter er at spore. Rapporten viser nemlig, at »implementeringen på nogle skoler ligefrem er gået i stå«.

»Skolerne har fået til opgave selv at definere indholdet af reformen. Nogle lærere føler, at de står alene med den opgave, og at der ikke nødvendigvis er en skoleledelse, der sætter en retning. Så fra ledelsesmæssigt hold er det vigtigt, at man fremadrettet støtter op og siger: Det er den her vej, vi går«, siger Vibeke Myrup Jensen.

Rasmus Edelberg, der er formand for Skole og Forældre, som er en landsorganisation for skolebestyrelser i folkeskolen, er ikke tilfreds.

»Vi er tydeligvis ikke i mål endnu. Der er fortsat behov for at have fokus på faglighed og trivsel og at arbejde med at give skolerne bedre rammer og ressourcer til at nå de ambitioner. Det er vigtigt, at vi får alle med, mens de går i skole, så flere får en ungdomsuddannelse«, siger han. ​

Vil ikke pille ved reform

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder det en »kæmpe katastrofe«, at de nationale tests viser, at alt for mange elever forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne.

Det dyk, vi havde frygtet, kom ikke, men vi ser heller ikke det løft, vi gerne vil have

Annonce

»Vi kan se, at den gruppe faktisk ikke er blevet mindre. Og det var vel netop hovedafsættet for at lave folkeskolereformen at gøre noget ved den problemstilling«, siger ministeren, der dog ikke vil pille ved skolereformen.

Hun henviser til forskning, der viser, at der kan opstå faglige dyk hos elever efter reformer, fordi der bruges kræfter på implementering.

»Det dyk, vi havde frygtet, kom ikke, men vi ser heller ikke det løft, vi gerne vil have. Vi skal ikke starte forfra. Vi skal have respekt for reformen. I stedet skal vi styrke lærernes muligheder for at give en så god undervisning som muligt«, siger ministeren og peger på, at lærerne bruger meget tid på ting, de er blevet pålagt ovenfra, der ikke giver mening – som elevplaner og dokumentationskrav.

»Og så har vi ikke løst problemet med inklusion. Eleverne får ikke den støtte, de har brug for. Til forældrene og lærerne vil jeg bare sige: Jeg har hørt, at I siger, det ikke fungerer«, siger ministeren.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden