0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Formand for Skolelederforeningen: »Jeg synes, vi er for hårde ved os selv, når vi siger, at det ikke lykkes«

Slutevaluering af folkeskolereformen viser, at der ikke er faglig fremgang. Der kan dog være mange usikkerheder i sådanne resultater, mener Claus Hjortdal, formanden for Skolelederforeningen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

Formålet med folkeskolereformen var blandt andet, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Ny rapport viser, at målene langtfra er indfriet endnu, især ikke fagligt.​

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Med de forudsætninger og al den uro, der har været, må vi sige, at status quo faktisk er et fornuftigt resultat«.

Sådan lyder det fra formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, i kølvandet på slutevalueringen af folkeskolereformen fra 2014.

Politiken har tidligere beskrevet konklusionerne i rapporten, der er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive. Her lød det, at »folkeskolereformen endnu ser ud til at have begrænset betydning for eleverne«. Når det gælder elevernes trivsel, er der en lille positiv fremgang at spore, men ikke resultater, der er »100 procent entydige«.

Ifølge Claus Hjortdal er der mange parametre, der kan påvirke sådanne resultater. I foreningen har de generelt været skeptiske over for målingen af effekterne.

»Det er rigtig svært, fordi det hele tiden er skiftende børn, vi har med at gøre, og det er skiftende lærere, fordi der kommer nye til. Der er rigtig mange usikkerheder. Hvor meget er reform? Hvor meget er efterdønninger af lærerkonflikten? Hvor meget er efterdønninger af en forligskreds, der sidder og skændes og ikke kan blive enige om, hvad de vil med folkeskolen?«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter