Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix

Tingbjerg Skole er den eneste skole i København, der skal gennemføre de obligatoriske sprogprøver. Skoleleder Marco Damgaard tør ikke håbe på, at han kan undgå at dumpe nogle elever til sommer.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er første indblik i sprogprøvernes resultater: Hver fjerde elev dumper

Mere end hver fjerde elev dumper sprogprøverne, viser en rundringning foretaget af Politiken Skoleliv. Forsker advarer mod at påføre elever tidlige nederlag, mens undervisningsministeren anser sværhedsgraden i sprogvurderingerne for passende.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver fjerde elev har dumpet den første runde af de obligatoriske sprogprøver, som regeringen indførte ved skoleårets begyndelse.

Det viser en rundspørge, som Politiken Skoleliv har foretaget blandt de udvalgte skoler i udsatte boligområder, som har gennemført sprogprøverne.

Ud af i alt 38 deltagende skoler har Skoleliv fået svar fra 20 skoler fordelt over hele landet. På skolerne er 665 børnehaveklasselever blevet sprogtestet, og af dem er 176 erklæret 'ikke sprogparat'. Det svarer til 26 procent.

Sprogprøven er den første af i alt tre forsøg, som kan udvides med en selvbetalt sommerskole, før det endeligt bliver besluttet, om barnet i yderste konsekvens skal gå børnehaveklassen om på grund af sprogvanskeligheder.

Resultaterne er »nogenlunde som forventet«, siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.

Han vurderer, at prøverne kan have konsekvenser navnlig for børn på de skoler, hvor en enkelt eller ganske få elever ikke bliver vurderet sprogparate og dermed skal være alene om at tage prøven igen.

»Det, tror jeg, at mange børn vil reagere på,« siger forskeren.

Selv om det er vigtigt at teste den sproglige udvikling, er det unødvendigt at have en »stopprøve« som en sanktion i forløbet, siger Andreas Rasch-Christensen:

»Det medfører unødvendige slagsider og et behov for, at skolerne har en veludviklet støttestruktur, så de kan håndtere de nederlag, eleverne møder meget tidligt.«

»Meget er på spil«

Sidste skoleår gennemførte den daværende VLAK-regering et pilotprojekt med sprogprøverne. Tingbjerg Skole i København var en del af forsøget, og det har betydet, at lærerne har været godt klædt på til at forberede eleverne på prøverne i år, siger skoleleder Marco Damgaard, som mener at kunne spore en lille forbedring.

Ud af de 69 elever i skolens børnehaveklasser, der har gennemført sprogprøverne, er 13 elever vurderet ’ikke sprogparat’ - altså knap hver femte. Skolelederen tør imidlertid ikke håbe på, at han kan undgå at dumpe nogle af eleverne i 0. klasse.

»Det er svært at turde regne med noget,« siger Marco Damgaard.

Tingbjerg Skole er den eneste folkeskole i København, som skal gennemføre sprogprøverne, og det sætter et yderligere pres på skolen for at holde på forældrene, så de ikke flytter deres børn væk for at undgå prøverne.

»Forældrene er meget kritiske over for, at deres børn kan dumpe 0. klasse, og de bliver oprigtigt nervøse på deres børns vegne i forhold til at skulle blive taget ud af klassefællesskabet. Man er nødt til at forstå, at der er rigtig meget på spil for både dem og os,« siger Marco Damgaard.

Skolelederne: Politikerne skulle skamme sig

Hos Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er der ingen overraskelse at spore over resultatet.

»Jeg kan ikke svare på, om det er mange, for succes og fiasko skal måles på, hvilken baggrund eleverne kommer med. Hvis alle 26 procent er født eller opvokset i Danmark, har vi et alvorligt problem. Hvis de lige er kommet til landet og har siddet i flygtningelejre, så er sagen en anden,« siger han.

Det er ganske enkelt udansk, at man dumper børn i folkeskolen i stedet for at gøre en ekstra indsats i første klasse

Hjortdal mener, at sprogprøverne er »dybt problematiske«, blandt andet fordi de ikke tager højde for elevernes forskellige forudsætninger.

»Det er ganske enkelt udansk, at man dumper børn i folkeskolen i stedet for at gøre en ekstra indsats i første klasse. Det har vi ikke gjort i hundrede år. Politikerne skulle skamme sig,« siger skoleledernes formand.

»Vi straffer børn for nogle ting, de ikke kan gøre for. Vi sender nogle af dem på sommerferie, uden at de ved, hvilken klasse de skal starte i efter ferien. Det er umenneskeligt for små børn,« siger han.

Minister: Vigtigt sted at sætte ind

De obligatoriske sprogprøver i 0. klasse er en del af den ghettopakke, som VLAK-regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2018.

Annonce

Sprogprøverne har været omstridte fra begyndelsen, men i juli sidste år trodsede den nyudnævnte undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), kritikerne og indførte dem.

Det fortæller mig, at sværhedsgraden i sprogvurderingerne ligger godt

Ifølge ministeren ligger de foreløbige resultater ikke langt fra den vurdering, som ministeriet foretog under de politiske forhandlinger om ghettopakken.

»Det fortæller mig, at det er et meget vigtigt sted, vi har valgt at sætte ind, og at sværhedsgraden i sprogvurderingerne ligger godt. Derudover er det vigtigt at understrege, at alle elever i børnehaveklassen jo har op til fire forsøg til at blive vurderet sprogparat,« skriver ministeren i et svar til Politiken Skoleliv.

Hun understreger, at der skal tages højde for, at »det er små børn, som hurtigt kan komme til at opleve et pres i forhold til at kunne præstere«.

»Derfor er sprogvurderingerne indrettet som sproglege, som eleverne i fællesskab gennemfører i trygge og velkendte rammer i klassen,« skriver Rosenkrantz-Theil.

Undervisningsministeriet kender først de endelige resultater af sprogprøverne i september. Dermed ved ministeriet først til næste skoleår, hvor mange elever der eventuelt skal gå om.

Artiklen er bragt på Politiken Skoleliv.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden