0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nå, Rosenkrantz-Theil, tør du udfordre danske overskudsforældre og deres børn?

Ghettogymnasier er endnu en møgsag på regeringens bord.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tobias Selnæs Markussen
Foto: Tobias Selnæs Markussen
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Eleven Delsa Kamali fra Viby Gymnasium rammer hovedet på sømmet:

»Det at gå på gymnasiet handler også om at blive dannet – og så går det ikke, at man vælger hinanden fra, for det får vi ikke mulighed for senere i livet«, siger hun ifølge Jyllands-Posten.

Så enkelt er det. Eleverne skal ikke klumpes sammen i gymnasier, som kan kaldes brune og hvide. Det står nemlig i vejen for elevernes dannelse, hvis der kun er elever, der ligner én selv.

Det vil de fleste nok være enige i. Men det har vist sig svært at gøre noget ved det, så længe gymnasierne får penge per elevnæse og derfor er motiveret for at tage imod så mange elever som muligt. Det har ført til, at gymnasier konkurrerer med næb og kløer om eleverne. Nogle gymnasier i og omkring landets store byer kæmper især hårdt med at få fyldt pladserne op, hvor de udenlandsk klingende navne fylder godt op på klasselisterne. Disse gymnasier ender med at blive kaldt ghettogymnasier, hvilket bringer udfordringer med sig. I de senere år er nogle gymnasier på den måde blevet fanget i en spiral, så eleverne bliver stadig mere opdelt efter etnicitet og social baggrund.

Skiftende undervisningsministre har da også givet gymnasieeleven Delsa Kamali ret, men de har ikke anet, hvad de skulle gøre ved det. Derfor har de har sagt noget i retning af æh, bæh og buh og ikke ret meget mere, for hvem tør anfægte etnisk danske overskudsforældres tilvalg af gymnasier, hvor de øvrige elever ligner deres egne poder til forveksling?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce