0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Skolelederforeningen har netop holdt møde om dilemma, der kan gå ud over nattesøvnen

En, to, tre... Flere skoler vil lukke. Ingen ved hvornår de vil åbne igen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Malling Skole lukker midertidig efter to smittetilfælde af CORVID-19. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolen er lukket midlertidig’. Sådan lyder teksten på det opslag, der møder forældre og elever ved indgangen til Malling Skole. Den lakoniske tekst på skolen syd for Aarhus rummer ingen forklaring på lukningen. Det er sådan set også unødvendigt. For selv de mindste skolebørn kender grunden: Coronavirus. ​​​​

En tekst i den stil vil møde mange elever og forældre i de kommende uger. Skoler, daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner vil lukke. Ingen tør gisne om antallet. Men på verdensplan oplyser FN-organisationen Unesco, at hver femte elev ikke er i skole på grund af coronavirus.

Derfor var der ét ekstraordinært punkt på dagsordenen, da Skolelederforeningen tidligere i dag holdt hovedbestyrelsesmøde. Det var – rigtigt gættet – coronavirus.

Skoleledere landet over skal nemlig manøvrere i et utroligt vanskeligt farvand, efterhånden som der kommer flere tilfælde af elever og lærere, der enten er konstateret smittede eller har været udsat for smitten.

Uden panik

Skolelederforeningen nåede frem til nogle henstillinger til skolelederne, der godt kunne tjene som eksempel for hele Danmark. Det handler om at handle og samtidig undgå panik.

Det handler selvsagt også om at følge Sundhedsmyndighedernes anbefalinger og ikke gå længere, end det, de anbefaler. Som et konkret eksempel kan nævnes, at selv om det kan være fristende at fraråde al færdsel med offentlige transportmidler for at nedsætte smitterisikoen, så er der ikke belæg for den anbefaling. Sundhedsmyndighederne anbefaler at undgå offentlige transportmidler i myldretiden.

Som formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, udtrykker det, er der mange led i kommunikationskæden fra Sundhedsmyndighederne til kommunalforvaltningerne til skolelederne. For hvert led er der en risiko for at lægge lidt til i bedste mening og for en sikkerheds skyld.

Utallige spørgsmål

Skoler, elever og forældre reagerer ifølge beskrivelser på Folkeskolen.dk roligt og med overskud på, at elever og lærere sendes i karantæne, og på at skoler lukkes. For eksempel fik en elev i karantæne på Hedegårdenes Skole i Roskilde bunker af fødselsdagsgaver leveret på trappestenen.

Men det kan hurtigt ændre sig. For mens der er udløbsdato for elever i karantæne, bliver det straks sværere, når først skoler er lukkede. Og hvem skal tage sig af de små elever? Den klassiske model med at lade bedsteforældre passe vil mange fravælge, fordi ældre mennesker løber en større risiko, hvis de udsættes for smitte.

Dertil kommer spørgsmål om, hvordan elever kan undervises gennem fjernundervisning, hvis smitten bliver langvarig. Det kræver tid og forberedelse at få teknikken på plads, og den tid er der bare ikke for de skoler, der rammes i disse dage.

Det gælder også afholdelse af prøver. Rysensteen Gymnasium var første uddannelse, som lukkede midlertidigt, fordi to elever var smittet. Her er netop afholdt terminsprøver gennem computerkabler, og meldingen fra elever var, at det efter omstændighederne gik godt.

Hvem har ansvaret?

Netop fordi situationen udvikler sig så hurtigt bliver skoleledere og gymnasierektorer udsat for en del dilemmaer, der kan gå ud over nattesøvnen.

Skolelederne på de ramte skoler har lænet sig op ad forvaltningen i beslutningen. I nogle kommuner har direktør og forvaltningschefen nedsat et kriseberedskab, som har kontaktet sundhedsmyndighederne. For, som også Skolelederforeningen peger på, at undgå signalforvirring.

Men hvad med andre beslutninger - for eksempel om afholdelse af studieture på gymnasier? Her har rektorer på de statsejede gymnasier ikke en kommunalbestyrelse at læne sig op ad og har selv måtte tage de svære og upopulære beslutninger.

Rektorerne har i de spørgsmål heller ikke fået hjælp fra den hjemmeside med spørgsmål og svar, som Børne- og Undervisningsministeriet har oprettet. Klikker man på spørgsmålet om afholdelse af studieture, står der, at det er ledelsernes beslutning. Derfra kan lederne så klikke videre til Udenrigsministeriets hjemmeside og selv finde en anbefaling. Det har allerede ført til meget forskellige beslutninger, hvor Birkerød Gymnasium aflyste alle studieture, mens Nærum Gymnasium nåede at sende klasser til Italien så sent som i søndags.

På pressemødet tirsdag anbefalede statsminister Mette Frederiksen, at alle rejser til til røde og orange zoner undgås. Men det er stadig op til rektorerne at træffe beslutningen.

SF efterlyser nu en særlig Corona-strategi for skoler og uddannelser, især hvad angår den faglige del. Her er særligt tidsfaktoren afgørende. Hvis skolelukninger varer længe, skal der findes et svar på, hvordan eleverne lærer, det de skal, mens de er hjemme. Det svar tør ingen, Politiken har talt med, give et bud på nu.


Læs mere:

Annonce

Læs mere