0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian (arkivfoto)
Foto: Joachim Adrian (arkivfoto)

Aldrig før har så mange søgt ind på en videregående uddannelse.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

94.604 har søgt ind på en videregående uddannelse

I alt har 5.850 flere personer valgt at søge ind på en videregående uddannelse end sidste år. Det er en stigning på 7 procent.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at årets ansøgertal var rekordhøjt. I 2016 var ansøgertallet imidlertid højere end i år.

Klokken 12 i dag lukkede muligheden for at søge ind på en videregående uddannelse i år.

Og den mulighed har 94.604 personer benyttet sig af i år. Det skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på Twitter:

Rekorden slår næsten tallet 2016, hvor 94.744 personer søgte ind. Sidste år var antallet 88.754.

I alt har 5.850 flere personer valgt at søge ind på en videregående uddannelse end sidste år. Det er en stigning på 7 procent.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, kan godt forstå, at flere søger ind.

»Det er klart, at flere unge søger mod uddannelse, når vi oplever, at vores umiddelbare fremtidsmuligheder forandres markant. Arbejdsløsheden stiger, og det er ikke på samme måde sikkert at rejse til udlandet«.

Eksperter, ministre og organisationer havde forventet, at flere ville søge ind som følge af coronakrisen, for efter finanskrisen søgte flere mod uddannelsessystemet, og mange fik afslag.

Derfor har uddannelses- og forskningsministeriet sammen med Folketingets partier afsat penge til, at uddannelserne landet over kan oprette 5.000 ekstra studiepladser for at imødekomme den store efterspørgsel.

»Vi ved, at der er mange kvalificerede ansøgere, som bliver afvist, selv om de søger ind på uddannelser med lav ledighed og gode beskæftigelsesmuligheder. Det er at smide guld på gaden, og derfor må uddannelsesinstitutionerne på banen og oprette de pladser, der skal til«, siger underdirektør i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen.

Nu gælder det om at få flere ind.

»Vi skylder vores kommende medstuderende at afvise færrest mulige fra at tage en uddannelse - særligt i en krisetid, hvor mange unge ellers risikerer at ende i arbejdsløshed«, siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd.

Ansøgerne får svar 28. juli på, om de får en plads. Herefter er det muligt at søge ledige pladser.

ritzau/politiken

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden