0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han er idemand bag den nye læreruddannelse: »Professionshøjskolerne har banket dannelsen ned under gulvbrædderne«

Præst Morten Kvist har fået ideen til den nye, frie læreruddannelse, som er milimeter fra at blive til virkelighed. Skolemonitor har spurgt ham, hvorfor der er brug for en ny uddannelse, der har kristendommen og dannelsen i centrum, og hvordan sangundervisning skal gøre en dansklærer bedre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Præst Morten Kvist har fået en ide om en ny læreruddannelse til at spire. Med stor sandsynlighed vil ideen blive til lov inden udgangen af indeværende folketingsår.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den er blevet kaldt »en skandale«, der vil have »alvorlige konsekvenser« for de eksisterende læreruddannelser.

Men et beslutningsforslag om en ny, fri læreruddannelse med fokus på den kristne oplysningstradition og dannelse har alligevel samlet et flertal uden om regeringen. Og tirsdag andenbehandler Folketinget forslaget, der dermed vil modtage folkestyrets anerkendende nik.

Ideen blev undfanget langt fra Christiansborg - hos den midtjyske præst Morten Kvist, der i årevis har arbejdet for, at ideen blev til virkelighed. Han følger intenst debatten om den nye læreruddannelse. Og han forstår ikke, at tiltaget af nogle bliver opfattet som kontroversielt.

»Skolen er blevet et input/output-system, der skal generere elever, der kan det samme. De lærer, hvad man kan måle. Det er katastrofalt på mange måder. Så jeg må nok spørge: Er det så slemt, at der kommer en læreruddannelse, der udfordrer det system?« lyder det fra valgmenighedspræsten.

Morten Kvist har i snart et årti talt dunder mod »uddannelsesbureaukrati« og »det fejlslåede læringsparadigme« fra sin position i Herning. Det er sket i læserbreve og debatter, hvor han også har gjort sig bemærket som blandt andet medlem af Det Etiske Råd og Islamkritisk Netværk.

Men det var især årene, der førte op til folkeskolereformen i 2013, der vakte hans interesse for uddannelsespolitik.

»Da man indførte læringsparadigmet, hvor man begyndte at udskifte ordet undervisning med læring, var vi nogle, der kunne se, det ville gå skævt,« siger Morten Kvist.

Han er fortaler for, at man griber uddannelsen af lærere an på en helt ny måde, hvor man blandt andet fokuserer på at give lærerne andre kompetencer, end de får i dag. Men mere om det senere.

Et livtag med skolereformen

Lad os i stedet starte ved ’læringsparadigmet’, som Morten Kvist kalder det.

Det er nemlig den fremmeste årsag til, at der er brug for en ny uddannelse, mener han. Læringsparadigmet dækker over en række af de skolepolitiske tiltag, der blev indført i 10’erne: Skolereformen, de mere end 3.000 færdighedsmål, som lærerne skulle undervise ud fra, og de gennemgående test af elevernes evner.

Men skolereformen slår sprækker, færdighedsmålene er blevet gjort vejledende i stedet for obligatoriske, og der er lavet en politisk aftale om, at de nationale test skal ændres. Så prøver præsten at løse et problem, der på naturlig vis er ved at afskaffe sig selv?

»Jeg mener da, man skal blive ved med at ændre reformen,« siger han.

»Men selve læringsbegrebet hersker stadig. Og det gør den evidensbaserede undervisning også. Og det er vigtigt, at der kommer et nyt syn på skolen.«

Hvad har du imod evidensbaseret undervisning?

»Der er ikke noget i vejen med evidens og videnskab i sig selv, men der er en tilbøjelighed til, at det presser den enkelte lærers erfaring ud,« mener Kvist.

Han understreger, at evidens for ham er et meget vigtigt begreb, når det bruges i en naturvidenskabelig sammenhæng – eksempelvis når man snakker om vacciner. Men det er en anden sag, når snakken falder på undervisning.

Han giver et eksempel: Hvis én type undervisning bliver vurderet til at virke i 80 procent af tilfældene, bliver den sat i produktion. Den bliver optaget på professionshøjskolerne, som giver den videre til lærerne. Lærerne tager den derefter med ud i klasselokalerne.

Men for 20 procent af eleverne virker den type undervisning ikke. Og nutidens lærere er ikke rustet til at håndtere de 20 procent. De ved simpelthen ikke, hvordan de skal afvige fra det, de har lært, mener Morten Kvist.

»Man har med de her evidensbaserede skabeloner fjernet meget af lærerens autonomi. Man understøtter ikke lærerens personlige myndighed. Hvis man har en fast metode med ind i klassen, defineret af evidens, så hører autonomien op,« mener han.

En lærer skal have sangtræning

Meget af kritikken mod den nye uddannelse har været rettet mod selve ideen om en fri og privat uddannelse. Men hvordan vil en studerende konkret se en anderledes hverdag, hvis han eller hun optages på den nye læreruddannelse?

»Som dansklærer skal man blandt andet kunne tale, artikulere og fortælle en historie, så folk lytter. Så man fanger eleverne og lærer fra sig. En sådan lærer skal have stemmetræning og lære at være meget tydelig i sit mundtlige og skriftlige dansk. Det kan understøttes af eksempelvis sangundervisning. Man skal måske have et fag, der hedder fortælling. Det kan være et understøttende fag,« siger Morten Kvist.

Kan man ikke indføre nogle af de metoder på en eksisterende uddannelse?

»Det kan da godt være, at man kan det. Men det ene udelukker ikke det andet. Og jeg tror, der er brug for, at nogen går forrest.«

Men når vi har så mange læreruddannelser i landet, kan en af professionshøjskolerne så ikke gå forrest?

Man nedskriver skolen, når man gør det til velfærd


»Det tror jeg desværre ikke. Hvis jeg var undervisningsminister, ville jeg tage alle læreruddannelser væk fra professionshøjskolerne og gøre dem selvstændige igen.«

Hvorfor?

»Professionshøjskolerne er optegnede og definerede som velfærdsforanstaltninger. Og folkeskolen og uddannelsen af lærere er ikke en velfærdsforanstaltning. Det er en uddannelses- og dannelsesforanstaltning. Man nedskriver skolen, når man gør det til velfærd. Det er som om, velfærd er livets mening. Det er noget sludder,« lyder det kontant.

Professionshøjskolerne har dræbt dannelse

Morten Kvist tvivler med andre ord på, at professionshøjskolerne kan reformere sig selv hen mod dannelse. Faktisk mener han, at professionshøjskolerne har »banket pædagogiske traditioner om dannelse ned under gulvbrædderne.«

Hvilke traditioner er det?

»Dem der nu er tilbage i et fag med den mærkværdige titel KLM (kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, red.),« siger Kvist og fortsætter.

»Det er dannelse, der er blevet skåret ned til det næsten ukendelige. Før fyldte den almene dannelse meget mere, men da seminarierne blev til velfærdsforanstaltninger, blev det hele skrumpet og underprioriteret. Det har UC’erne selv stået i spidsen for,« mener Morten Kvist.

Også plads til islam

Tilbage står, at Folketinget efter alt at dømme vil gøre Morten Kvists ide om en ny og fri læreruddannelse til virkelighed. Noget, der har fået de, der ikke støtter uddannelsen, til at råbe op.

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) langede i et interview i Berlingske forleden ud efter ideen om at have et kristent grundlag til en læreruddannelse.

Annonce

Men hun har misforstået intentionerne, mener Morten Kvist.

Nu er ministeren jo ikke glad for vores initiativ, og så forsøger man altid at lede efter argumenter for det, man føler

»Nu er ministeren jo ikke glad for vores initiativ, og så forsøger man altid at lede efter argumenter for det, man føler. Det gør vi alle,« siger Morten Kvist.

Han understreger, at uddannelsen ikke skal have et grundlag, der bekender sig til kristendommen. Den vil som enhver anden uddannelsesinstitution både være til for religiøse og ikke-religiøse studerende.

Så man kan godt være muslim og studere til lærer på den nye skole?

»Ja, det kan man. Der er plads til alle. Vi vil beskæftige os med Europas, Vestens og Danmarks åndelige rødder. Og her hører kristendommen og religionskritikken jo med. At islam også er ved at tilkæmpe sig en plads, er vi åbne for. Islams tilstedeværelse vil sandsynligvis ændre dansk folkelighed. Det er jo netop, hvad vi debatterer så intenst. Det forandrer ikke, at frihed og folkelighed er det vigtigste,« siger valgmenighedspræsten.

Ingen fagbeskrivelse

En anden af kritikerne er Uffe Elbæk, der tidligere har harceleret over, at uddannelsen i hans øjne bliver skabt i alt hast på et bagtæppe af groft politisk sjusk. Elbæk efterlyser blandt andet en klar fagbeskrivelse for uddannelsen, før man stemmer forslaget igennem.

Men Morten Kvist mener ikke, at det er nødvendigt.

»Det kan vi af gode grunde ikke lave endnu. Vi har ventet på at få den lov vedtaget. Og det giver ikke mening at lave detaljerede programmer og fagbeskrivelser, hvis vi ikke kan få en lovændring igennem Folketinget,« siger han.

Synes du ikke, det er svært som politiker at vide, hvad man stemmer igennem, når der ikke er en fagbeskrivelse?

»De har vores tanker og grundværdier, som står i idegrundlaget. Det har vist sig at være nok. Og der skal nok komme mere.«

Artiklen er oprindeligt bragt på Skolemonitor.dk.

Læs mere:

Læs mere