0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Går det galt, så går det galt. Så prøver vi bare igen«

I børnehaven Møllegården i Hjallerup arbejder Søren Thomsen for at give børn oplevelser i naturen. Han lærer dem at kløve brænde, viser dem, hvad pindsvin spiser og lægger madrester ned under jorden for at illustrere, hvad nedbrydningsproces er for en størrelse.

20. oktober 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem høns kommer skræppende i en lille flok fra gyngestativet og går rundt om hjørnet på den tidligere gård Møllegården. I dag er det en børnehave.

Børnene, som er klædt i flyverdragter og huer, ænser ikke hønsene. De er vant til dem.

Søren Thomsen er i færd med at låse op til redskabskuret sammen med Isabella. I skuret finder de sammen en trillebør frem.

»Kom, vi skal ud at finde brænde«, siger han og lader Isabella føre trillebøren.

På vejen til Paradishaven støder flere børn til slænget. Brændet ligger i Paradishaven foran en shelterplads.

Imens Søren Thomsen og en lille gruppe børn læsser brændet op i trillebøren, leger fem drenge på en slackline, en bred line, som er spændt op mellem to træer. De får lov til at eksperimentere selv.

Ida har fundet et blad, som hun viser Søren Thomsen. Hun vil gerne putte det i munden.

»Uh, dem kan vi ikke spise. Det er et egeblad«, siger han til hende.

I samlet flok går han og børnene med fuld trillebør tilbage til bålpladsen, der er placeret ved siden af redskabsskuret.

Går det galt, så går det galt. Så prøver vi bare igen. Det er vigtigt, at børn lærer det

Går det galt, prøver vi igen

Søren Thomsen er pædagog og en af 7 vindere af Politikens Pædagogpris for sit arbejde med at skabe aktiviteter i naturen, hvor børnene kan være med og fatter interesse for udelivet.

Han arbejder i den samme børnehave, Møllegården, som han selv gik i, da han var barn i Hjallerup, der ligger nord for Aalborg.

På en løbetur forleden så Søren Thomsen, at der lå nogle kastanjer på jorden. Han tænkte, at han ville vise børnene, at man faktisk kan spise dem.

Han har samlet en bunke spisekastanjer i en pose, hvor de fortsat ligger i deres kuglerunde grønne skal med små tynde pigge.

»Søren, er det her kastanjer, man kan spise?«, spørger en af pigerne.

Det er det.

»Hvad tror I, de smager af?«, spørger han.

At forestille sig, hvordan en kastanje smager, er der tilsyneladende ikke mange, der har fantasi til.

Søren Thomsen viser dem, at spisekastanjen har en lille »hårtut« i enden, som den almindelige kastanje ikke har. For at illustrere forskellen blander han spisekastanjerne med den slags, der ligger rundtom i børnehaven, nogle større kastanjer, hvis skal er uden pigge.

De skal lægge mærke til, hvilke af dem der er de spiselige.

Før de fortsætter med at løsne kastanjerne fra skallen, er det vigtigt at få bålet til at brænde. Søren Thomsen stiller børnene op i kø til en såkaldt kindling cracker, hvor de selv kløver brændet med slag med en hammer.

»Hvis man bare bliver ved med at banke, flækker den til sidst«, instruerer Søren Thomsen.

Mange forældre har aftensmaden klar, og så kan børnene bare sætte sig, men hvorfor skal de ikke hjælpe til? Fordi vi har ikke tid? Jamen altså ...

Adda løfter hammeren over hovedet, ser sig over skulderen og sikrer sig, at hun ikke rammer nogen bag sig.

Søren Thomsen holder et overblik, men lader også til at have sluppet kontrollen. Han vil vise børnene, at han stoler på, at de godt kan selv.

»Jeg siger ofte til dem: »Det er et forsøg, det her«. Og hvad betyder det? At det kan gå galt«, siger han.

»Og går det galt, så går det galt. Så prøver vi bare igen. Det er vigtigt, at børn lærer, at det er okay at fejle, og derfor øver vi os. Og hvis de brænder sig eller slår sig, så skal vi selvfølgelig hjælpe dem. Men det er jo en del af livet at erfare de her ting. Det er en del af læringsprocessen«.

Og Søren Thomsen gør et grundigt stykke arbejde for at have børnene med hele vejen i processen: fra at hente trillebørn, lægge brænde op i den, kløve brændet, lave bål, mærke de tynde pigge på kastanjernes skal og fjerne de små mahognifarvede nødder, før de til sidst spiser dem.

Ligesom vi mennesker ikke kan spise plastik, kan naturen heller ikke spise plastik

Egentlig ville en nem løsning for ham være at have brænde, bål og kastanjer klar, så børnene bare kunne sætte sig til rette og spise ristede kastanjer rundt om bålet.

»Jeg tror, at vi voksne er slemme til at gøre det hele. Men hvorfor, når børnene også kan? Mange forældre har aftensmaden klar, og så kan børnene bare sætte sig, men hvorfor skal de ikke hjælpe til? Fordi vi har ikke tid? Jamen altså ...«, siger han og slår opgivende ud med armene.

Som om naturen har spist det

Efter at Søren Thomsen sammen med børnene har fjernet kastanjerne fra deres skaller, skærer han et lille kryds i toppen med en urtekniv og kaster dem ned i en sort støbejernsgryde.

Imens fortæller han en anekdote fra en dag, hvor han havde taget otte drenge med ud i en nærliggende skov.

I skoven fik han den idé at gemme nogle rester af deres madpakker i jorden. Et lille stykke gulerod, tomat og lidt rugbrød. Og så det, maden var pakket ind i, sølvpapir og husholdningsfilm.

Sammen gravede de det ned i jorden og satte et flag ovenpå for at kunne finde det præcise sted igen. To måneder senere vendte de tilbage. Guleroden, tomaten og rugbrødet var væk. Men plastikken og sølvpapiret lå der stadig.

»Det er, som om naturen har spist det«, lød det begejstret fra børnene, fortæller Søren Thomsen.

»Og det var jo det, jeg prøvede at vise dem: at ligesom vi mennesker ikke kan spise plastik, kan naturen heller ikke spise plastik«, tilføjer han.

To drenge sidder klar med deres madpakker ved et bord-bænke-sæt foran bålet og holder dem artigt lukket, indtil de andre børn slutter sig til dem. Pludselig vælter den ene drengs blå madkasse ned på jorden, og to pølsehorn ryger ned på bænken, mens gulerødder, agurker og tomater fordeler sig rundtomkring på jorden.

Søren Thomsen går roligt hen og børster jord af de grøntsager, der kan reddes.

Brændet i bålet er ved at være helt gråt. Støbejernsgryden sættes over gløderne.

Nu er det bare at vente. Når kastanjerne begynder at poppe under låget, skal de spises med smør og salt.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Læs mere

For abonnenter