Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

STOP. Yasmin Davali er formand for Danske Studerendes Fællesråd og talsperson for Uddannelsesalliancen, der er en sammenslutning af 40 organisationer, der er gået sammen om en demonstration i dag.
Foto: Peter Hove Olesen

STOP. Yasmin Davali er formand for Danske Studerendes Fællesråd og talsperson for Uddannelsesalliancen, der er en sammenslutning af 40 organisationer, der er gået sammen om en demonstration i dag.

Uddannelse

Hvordan kan man klage over tårnhøj dansk SU?

Interview. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd forklarer, hvorfor der demonstreres over hele landet i dag.

Uddannelse

Selv om regeringens SU-besparelser gennemføres, kan studerende låne ca. 4.000 kroner og tjene mellem 7.500 og 12.000 kroner før skat ved siden af deres SU.

Alligevel demonstrerer studerende over hele landet i dag mod et uddannelsessystem, der »bliver langsomt dårligere« på grund af besparelser og en SU-besparelse oven i hatten.

De griber megafonen. Der skal siges fra. Nu. Sådan siger Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd og talsperson for Uddannelsesalliancen, der står bag demonstrationerne.

Men spørgsmålet er, om 4.300 kroner er umuligt at leve for - når man samtidig kan tage lån og arbejde?

:

Politiken spørger Yasmin Davali.

Regeringen vil nedsætte uddannelsessatsen, og selv derefter vil Danmark være et af de lande i verden, hvor de studerende får den højeste uddannelsesstøtte, så I vil stadig være privilegerede?

»Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skal være et argument for at lave et dårligt uddannelsessystem, at vi lige nu har et, der er godt. Jeg er faktisk stolt af, at vi har et af de bedste SU-systemer i verden. Det er ikke en grund til at gøre det dårligt«.

Når andre studerende rundt om i verden kan leve for mindre, kan danske vel også?

»Jeg tror ikke, at alle mennesker vil stoppe med at uddanne sig, fordi man laver nedskæringer, men jeg tror, at sammensætningen i hvem, der uddanner sig, vil ændre sig. Flere vil se på, om de har råd til at uddanne sig. Alle unge skal have samme muligheder«.

Uddannelse er lig med gæld

Hvorfor vil 4.300 kroner om måneden i SU i stedet for 5.100 kroner betyde, at nogle vil fraholde sig at starte på en uddannelse?

»Lige nu ser det ud til, at det at uddanne sig er forbundet med gæld. Det betyder, at man skal have nogle økonomiske overvejelser. Man bliver nødt til at stille sig spørgsmålet, om man overhovedet har råd. Grundlæggende handler det om, om samfundet vil sørge for, at unge fra alle samfundslag vil få muligheden for at uddanne sig«.

Hvorfor skulle 4.300 kroner i SU om måneden per automatisk føre til, at studerende tager SU-lån?

»Vi kan se at, en ud af fire studerende i forvejen bruger hele sin husleje på SU. Der er meget få studerende, der i forvejen kan få det til at løbe rundt på SU alene, fordi huslejepriserne er eksploderet. Så ikke meget peger i retning af, at man kan leve på en SU allerede nu«.

Udsolgt i Roskilde

Er det ikke et spørgsmål om, hvor man vil bo – hvor langt væk fra sit studium, man vil flytte sig?

»Det er rigtigt nok, at mange huslejepriser er lidt lavere længere ude, men de er til gengæld ikke ledige. Der er stort set ingen ledige studieboliger i København, og man skal faktisk ret langt ud«.

Hvad er ret langt ud?

Vi kan se at, en ud af fire studerende i forvejen bruger hele sin husleje på SU

»Studerende i København kan ikke engang regne med at finde et sted i Roskilde for eksempel«.

I Roskilde ligger i forvejen Roskilde Universitet og University College Sjælland, så det er formentlig derfor, at studieboligerne er optaget, så er det ikke et dårligt eksempel?

»De meldinger, jeg har fået er, at man ikke kan finde studieboliger i noget, der minder om en anstændighed afstand til universitetet. I hvert fald, når det gælder København«.

:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De studerende kan jo stadig tage et SU-lån, der sættes op til cirka 4.000 kroner om måneden. Man kan vælge at se det som en livsinvestering?

»At starte sit voksenliv med gæld kommer til at påvirke mulighederne for at slå dig ned, købe lejlighed og få børn. Derudover ved vi, at nogle af dem, der især fravælger uddannelse på grund af gæld, er unge fra mindre økonomisk bemidlede hjem«.

Mange arbejder for meget

Udover SU-lån kan man også arbejde ved siden af studiet – og så har man stadig mulighed for at få noget mad, købe nogle bøger og hygge sig lidt?

»De fleste studerende har i forvejen et job og kan i forvejen ikke få økonomien til at hænge sammen. Så det er ikke et spørgsmål om studiejob eller ej, men om endnu mere studiejob. Anbefalingen for studerende er ikke at arbejde mere end 15 timer om ugen. Muligheden for at være fuldtidsstuderende er i øjeblikket forbeholdt de få«.

Er det ikke bare et spørgsmål om forbrug og livsstil, når alt kommer til alt?

»Nej, det er det ikke, og det har vi talrige eksempler på. Vi lever bestemt ikke over evne. Det er et spørgsmål om, at SU’en ikke er til at leve for«.

Statens udgifter til SU er eksploderet

I løbet af de seneste 10 år er udgifterne til at understøtte danske studerende økonomisk vokset markant. Nærmere bestemt fra 10 til 20 milliarder kroner. Der er jo en grænse for, hvor mange penge staten kan blive ved med at hive op af kassen?

LÆS MERE:

»Det tal er komplekst og misvisende. Det dækker primært over, at flere har taget en uddannelse«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det ændrer ikke ved den udgift, som staten har?

»Nej, men det er et spørgsmål om prioritering: Om man gerne som samfund vil prioritere, at man får en veluddannet befolkning«.

Er det ikke nok, at uddannelse i Danmark er gratis?

»Det kommer an på, om ambitionen er, at det ikke er forældrenes baggrund og økonomi, der afgør, om unge får en uddannelse«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce