Foto: Finn Frandsen(arkiv)
Uddannelse

Lange dage skaber mistrivsel i 0. klasse

Børnehaveklasseledere vil have politikerne til at sætte skoleugen ned til 25 timer for de yngste. Venstre afviser blankt.

Uddannelse

Nogle af skolens mindste børn falder i søvn hen over bordet i klassen ved middagstid. Andre bryder grædende sammen sidst på dagen.

Ifølge en lang række børnehaveklasseledere er det nogle af konsekvenserne af, at 6-årige i landets børnehaveklasser har fået en markant længere skoledag.

Når jeg ser mig omkring i rummet ved middagstid, ser jeg børn med øjne, der zigzagger rundt i hovedet

I en rundspørge foretaget af Politiken Research svarer 4 ud af 5 børnehaveklasseledere, at den nye skoleuge på 30 timer går ud over børnenes trivsel. Rundspørgen er foretaget blandt landets 2.554 børnehaveklasseledere, hvoraf 468 har svaret. 49 procent svarer, at børnene i meget lav grad eller slet ikke trives.

En af dem er Bettina Lydersen, børnehaveklasseleder i Holstebro.

»Når vi stiller krav til dem sidst på dagen eller stiller dem spørgsmål, bryder de sammen i gråd. Jeg har børn, der helt ærligt tisser i bukserne. De kan ikke holde til at skulle alle de her ting«, siger hun.

Før var eleverne typisk i skole kl. 8-12, men da skolereformen blev implementeret for to år siden, blev skoledagen i mange tilfælde forlænget frem til kl. 14.

Øjne, der zigzagger rundt i lokalet

Udviklingen blandt de yngste af eleverne bekymrer Pia Jessen, formand for børnehaveklasselederne.

»Når jeg ser mig omkring i rummet ved middagstid, ser jeg børn med øjne, der zigzagger rundt i hovedet, fordi de er så trætte. De kan ikke mere«.

Pia Jessen understreger, at der bliver lagt bevægelse ind i løbet af dagen, men at børnene alligevel udmattes af den lange skoledag med meget struktureret undervisning i klassen som bogstavtræning.

Hun peger på, at barren for de faglige mål er hævet med skolereformen, og at eleverne derfor skal lære næsten lige så meget, som børn i 1. klasse tidligere lærte.

»Konsekvensen er, at det er den legende tilgang, der betaler prisen i børnehaveklassen«, siger hun.

Derfor ønsker hun, at landets politikere justerer på undervisningstallet til 25 klokketimer ugentligt.

God tid til at lege

På Christiansborg får appellen en blandet modtagelse. Både SF og Venstre henviser til muligheden for lokalt i kommunerne at ændre på opbygningen af skoledagen og i stedet have to voksne i klassen, der giver mulighed for kortere dage. En mulighed, som det er uklart, hvor mange af landets kommuner der benytter.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, gør det dog over for Politiken klart, at regeringspartiet ikke ønsker at sætte timetallet ned.

Hos Socialdemokraterne, der var med til at implementere og vedtage folkeskolereformen i 2014, finder man undersøgelsen bekymrende. Undervisningsordfører Annette Lind henviser dog til andre undersøgelser, der viser, at danske folkeskolebørn generelt trives:

»Jeg ser det som et udtryk for, at reformen måske ikke er implementeret rigtigt endnu. For det, vi lagde vægt på, da vi lavede de nye rammer for folkeskolen, var jo netop, at undervisningen skulle være længere, men varieret og afvekslende«.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College og ekspert i dansk og international skoleudvikling, vil det ikke nødvendigvis give mindre udmattede børn at reducere skoleugen til 25 timer. Løsningen ligger i selve indholdet af dagen.

Derfor er det centralt, at børnehaveklassebørn får god tid til at lege. Og at man søger inspiration i udlandet til en anden slags frikvarterer.

»I eksempelvis Tyskland, Frankrig og England, der har skoledage, som er cirka lige så lange eller lidt længere end i Danmark, er der mange steder en middagspause på halvanden time, og det giver børnene et frirum. Og i lande som Tyskland og Schweiz er undervisningen langt mere kreativ end i Danmark«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce