Børn. Med et beløb på 30 milliarder kroner årligt er Danmark et af de lande, der bruger flest penge på dagtilbud, men der er ifølge Agi Csonka ikke overblik over kvaliteten. Her er det Poppelhuset på Amager.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Børn. Med et beløb på 30 milliarder kroner årligt er Danmark et af de lande, der bruger flest penge på dagtilbud, men der er ifølge Agi Csonka ikke overblik over kvaliteten. Her er det Poppelhuset på Amager.

Uddannelse

Råd kræver klare mål for dagtilbud

Formandskabet for Rådet for Børns Læring vil undersøge kvaliteten i alle dagtilbud. Forældre og pædagoger vil hellere have øjeblikkelig handling.

Uddannelse

Hvor god er Oskars vuggestue egentlig? Er personalet uddannet? Og hvad med Sofies børnehave – er den helt skidt?

Ingen ved, hvordan kvaliteten er i dagtilbuddene. I modsætning til folkeskolen stiller loven ingen klare mål for dagtilbuddenes indhold og kvalitet. Det er dybt problematisk og bør ændres.

Det er »bydende nødvendigt – og nødvendigt nu«, fastslår Agi Csonka, der står i spidsen for formandskabet i Rådet for Børns Læring, der som del af skolereformen blev nedsat for at rådgive undervisningsministeren om børns udvikling og læring.

»Vi skal have nogle mål, som klart siger: Det er den her retning, vi vil i. Og vi skal have nogle få indikatorer, der siger noget om, om vi er på vej derhen«, siger hun og tilføjer, at indikatorerne skal udvikles i et samarbejde, så alle parter oplever dem som relevante. Eksempler på indikatorer kan være normeringer, andelen af uddannet og ikkeuddannet personale eller forældrenes tryghed ved at aflevere deres børn i daginstitutionerne.

LÆS ARTIKEL

Med et beløb på 30 milliarder kroner årligt er Danmark et af de lande, der bruger flest penge på dagtilbud, men ifølge Agi Csonka ved vi ikke, om pengene bliver brugt bedst muligt – ingen har overblik over, hvor kvaliteten er høj eller lav. Derfor offentliggør formandskabet i dag en række anbefalinger i publikationen ’Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud’.

»Vi har brug for at blive skarpere på, hvad det er for en kvalitet, vi gerne vil opnå. Hvis ikke vi ved, præcis hvilken kvalitet vi forventer af vores dagtilbud, har man heller ikke noget at prioritere sine ressourcer efter«, siger hun.

Det er handling, der er brug for

Hos Bupl, pædagogernes fagforening, vækker de nye anbefalinger fra Rådet for Børns Læring dog ikke ligefrem begejstring. Selv om der i dag ikke findes en national kortlægning af, hvordan kvaliteten ser ud, mener Bupl-formand Elisa Bergmann, at undersøgelsen er »en undskyldning for at handle«:

»Vi ved godt, hvad der skal til for at skabe god kvalitet. At sætte et stort projekt i søen, hvor man skal afdække daginstitutionerne, er ikke det, vi har brug for allerførst. Vi har brug for ordentlige rammer, så pædagogerne kan sikre børnene de bedst mulige opvækstbetingelser frem for en masse ’forskernørderi’«.

Men er det ikke netop de ordentlige rammer, formandskabet nu anbefaler politikerne at få sikret?

»Jo, men det, man også peger på, er en afdækning af hele dagtilbudsområdet, og vi er bekymrede for, at afdækningen bliver en overspringshandling i stedet for at handle her og nu. Lad politikerne komme i gang«, siger Elisa Bergmann.

Vi er ikke overbevist om, at der er brug for en national standard og en ensartet måde at måle kvalitet på

Hos Fola, Forældrenes Landsforening, mener formand Dorthe Boe Danbjørg, at der er mange gode elementer i anbefalingerne, men hun er enig i, at det, der er mest brug, er handling:

»Det er rigtigt, at vi mangler en fyldestgørende oversigt, men man kan jo starte med at tage fat i det, vi ved allerede«, siger hun.

Anna Mee Allerslev, der er formand for KL’s børne- og kulturudvalg, er enig i, at der er brug for at sætte mere fokus på dagtilbudsområdet, men at »kvalitetsmålinger først og fremmest skal give mening tæt på praksis«. Hun vurderer derfor, at det er bedst, at beslutningerne om at følge op på kvaliteten bliver truffet i de enkelte kommuner:

»Vi er ikke overbevist om, at der er brug for en national standard og en ensartet måde at måle kvalitet på. Vi er bekymret for at begrænse gode lokale løsninger«, siger hun.

Nej tak til nationale målinger

Formandskabet for Rådets for Børns Læring anbefaler blandt andet en lovændring, så alle dagtilbud fremover skal måles på fire-fem indikatorer, så kommunerne ved, præcis hvordan det står til i alle dagtilbud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det ser undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) dog ikke som løsningen, selv om hun erkender, at det halter med viden om, »hvordan vi får god kvalitet ud af de 30 milliarder kroner«.

LÆS OGSÅ

Er du enig i, at der er behov for en lovændring, der kan sikre dagtilbuddenes indhold og kvalitet?

»Nej, det er jeg ikke. Nu kommer vi med vores børneudspil først i det nye år, og jeg mener ikke, at det sted, man skal starte, er nationale målinger, hvor man tror, at man kan måle alt ned til mindste detalje. Det, der er behov for, og det ligger jo også i anbefalingerne, er, at man får en fælles national retningsgivning og en diskussion af, hvad der er god kvalitet.

For vi kan se, at det svinger rigtig meget fra kommune til kommune. Det er ikke nok at tro, at hvis bare man har nogle standarter, bliver det det samme alle steder, for det gør det ikke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce