Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
LEJRTUR. Noget, som flere forældre oplever at skulle betale til, er lejrskoler. Her er det to 8. klasser fra Risskov Skole, der har været på lejrskole i Tjekkiet.
Foto: GORM BRANDERUP (arkiv)

LEJRTUR. Noget, som flere forældre oplever at skulle betale til, er lejrskoler. Her er det to 8. klasser fra Risskov Skole, der har været på lejrskole i Tjekkiet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældreforening: Skjult brugerbetaling i folkeskolen sker i alle afskygninger

Mens forældre frygter, at brugerbetaling vil skabe et A-og B hold i folkeskolen, mener skolelederformand, at »brugerbetaling kan være okay«.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Penge til teaterbilletter og ture i Tivoli.

Eksemplerne er mange, og de spænder bredt, når det handler om, hvad lærere i folkeskolen har bedt forældre betale for. Det forklarer formanden for foreningen Skole og Forældre.

»Det er en tendens, at lærere kræver penge af forældre til både små og store ting. Det er en skjult brugerbetaling i folkeskolen, som sker i alle afskygninger«, siger Mette With Hagensen.

Derfor råber forældreforeningen nu vagt i gevær.

»Brugerbetalingen i folkeskolen truer med at skabe et A-og et B hold. Ikke kun skolerne imellem, men også blandt klassens elever«, siger forældreformanden, som kalder betalingen for en »farlig nedadgående spiral«.

'Bring your own device' skaber store problemer

Debatten om betaling i folkeskolen er blusset op efter, at Kristina Terpling, som er forælder og folkeskolelærer, har skrevet et indlæg til Politiken.

Her forklarer hun, at hun har betalt for sine børns ture til Fårup Sommerland og bustransport til Skagen i skoletiden.

»På et mere overordnet niveau er problemet, at der er skoler ude i Aalborg Øst, hvor man ikke kan bede forældrene om betaling, og så er der andre skoler, der ligger i velhavende områder, hvor forældrene godt kan betale. Og så har man skabt A og B skoler, hvor dem på a skolerne kan komme i teateret og eleverne på b skolen må tage til takke med en tur på fodboldbanen eller det lokale spejderhus. Og så er der ikke lige adgang til folkeskolen«, siger Kristina Terpling.

Det er en frygt, som bliver delt af Skole og Forældre.

»Det gør noget ved vores fælles folkeskole, at der kommer penge imellem os. Uanset om det er store eller små beløb. Selv om man ikke tror, at 50 kroner betyder meget for den enkelte, kan det for nogen være det beløb, som er tilbage til aftensmaden den sidste dag i måneden«, siger Mette With Hagensen.

Vi har sparet så meget på folkeskolerne, at der snart ikke er mere at give af. Områder som lejrskoler og udflugter er udenfor vores kerneområde, og det er der, vi kan spare

Hos forældreforeningen har man de seneste år oplevet et stort fokus på særligt 'Bring your Own Device' i folkeskolen, hvor forældre bliver bedt om at give deres børn en computer eller tablet med til undervisningen.

»Her sker der en opdeling, hvor børn har forskellige undervisningsmidler til rådighed, alt efter forældrenes indkomst. På den måde får man A-og B elever i samme klasse. Hvis der samtidig er skoler med mange ressourcestærke forældre, som lige kan sponsorere noget nyt teaterudstyr til skolen og fede studieture til deres børn, så får vi også A-og B skoler«, siger Mette With Hagensen.

Skolelederforening: »Brugerbetaling kan være okay«

Ifølge Undervisningsministeriet skal skolerne blandt andet betale entreen til museer og busture eller togture.

Selv reglerne er klare, mener Skolelederforeningen, at det kan være nødvendigt for skolerne at bede forældrene om penge på grund af et meget presset budget.

»Vi har sparet så meget på folkeskolerne, at der snart ikke er mere at give af. Områder som lejrskoler og udflugter er udenfor vores kerneområde, og det er der, vi kan spare. Så enten beder vi forældrene om penge til bestemt ting, ellers så lader vi helt være med at gøre det«, siger skolelederformand Claus Hjortdal.

Han mener, at det er op til den enkelte skole at lave nogle klare retningslinjer for betaling i folkeskolen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Skolebestyrelsen må vedtage nogle principper om brugerbetaling - hvad må man bede forældrene om, og hvad må man ikke«, siger Claus Hjortdal.

Men hvorfor ikke bare følge lovens retningslinjer?

Det gør noget ved vores fælles folkeskole, at der kommer penge imellem o

»Fordi man som forælder gerne vil have, at ens barn får den bedst mulige skolegang med mange gode oplevelser. Brugerbetaling kan være okay, hvis alle forældre er enige om det i en klassehvis alle forældre er enige om det i en klasse. Og så er det skolebestyrelsen ansvar, at det ikke tager overhånd«.

Kan det ikke ende med at skabe et A-og et B hold mellem eleverne?

»Nej, det tror jeg ikke. Selvfølgeligt skal vi ikke skabe en kultur, hvor man spørger forældrene om mere og mere hele tiden. Men hvis forældrene til to elever i en klasse eksempelvis ikke har råd til en udflugt, så er det skolens ansvar at dække beløbet for de forældre, som ikke har råd. På den måde udligner vi jo faktisk sociale skel, og undgår den ulighed, som der ellers kunne være«.

»De må ikke bede forældrene om penge«

På Gammel Hasseris Skole i Aalborg, hvor Kristina Terplings børn er elever, har skoleleder Michael Sørensen under et møde skærpet reglerne overfor sine medarbejdere.

Han mener ikke, at der er brug for yderligere retningslinjer på skolen udover dem, der allerede er i loven.

»Lovgivningen er tydelig nok, som de er, og jeg har derfor sagt til lærerne, at de ikke må bede forældrene om penge til busbilletter, Fårup Sommerland eller anden brugerbetaling«, siger han og uddyber, at der før har været lærere, der har bedt forældre om tilskud til bolde og lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og rektoren kan godt forstå hvorfor.

»Vi har pædagoger og lærere, som vil lave den bedst mulige undervisning for eleverne, og derfor ender med at spørge forældrene om hjælp. Men det dur ikke, for folkeskolen skal være så godt som udgiftsfri for forældrene, og det er den ikke, hvis tingene begynder at skride«, siger skolelederen.

Han forventer, at forældrene på Gammel Hasseris ikke længere vil opleve brugerbetaling i fremtiden.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden