Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pletskud. Et stigende antal efterskoler tilbyder nichefag for at lokke elever til. På Efterskolen Flyvesandet kan eleverne blandt andet vælge en jagtlinje.
Foto: NANNA NAVNTOFT

Pletskud. Et stigende antal efterskoler tilbyder nichefag for at lokke elever til. På Efterskolen Flyvesandet kan eleverne blandt andet vælge en jagtlinje.

Efterskoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bueskydning og e-sport: Efterskoler lokker elever med nichefag

Ud med Grundtvig og ind med fag, der rammer lige ned i unges interesser på efterskolerne.

Efterskoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Nordfyns Efterskole står der computerspil på skemaet, på efterskolen Flyvesandet skyder eleverne bukke med bue og pil, og på Vostrup Efterskole kan eleverne fra næste år øve deres komiske evner.

Den grundtvigianske tanke om livsoplysning og demokratisk dannelse er ikke længere nok til at tiltrække elever til landets efterskoler. Derfor er et stigende antal efterskoler begyndt at specialisere sig og tilbyde nichefag som omdrejningspunkt for efterskoleopholdet. Fag, der rammer lige ned i de unges interesser.

Det er med til at give den demokratiske ballast og den demokratiske dannelse, som gør det at gå på efterskole i Danmark til noget unikt.

»Særlig i de sidste ti år er der sket en udvikling i de unges interesser, og det er naturligt, at efterskolerne også har øje for det. Ved at fange det, de interesserer sig for, har vi et godt grundlag for at møde dem og udfolde det, vi gerne vil«, siger formand i Efterskoleforeningen Troels Borring.

Nordfyns Efterskole er en af de i alt 15 efterskoler, der inden for de seneste to år har valgt at sætte e-sport – computerspil på konkurrenceniveau – på skemaet. Det gjorde de ifølge viceforstander Christina Flyman, fordi det var svært at få drengene til at tage på efterskole, når der samtidig »stod en stor computer købt for konfirmationspengene hjemme på værelset og trak«.

»På e-sport-linjen kan de have computeren, samtidig med at de bliver ført ind i et konkret forpligtende fællesskab og får den robusthed, der følger med, når de kommer væk hjemmefra«, siger hun og vurderer, at det især er muligheden for at tage computerspillet seriøst og afprøve drømmen om en professionel karriere som e-sport-udøver, der lokker drengene til.

Må ikke blive fornøjelse

Leo Komischke-Konnerup, der er chefkonsulent ved University College Syd, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og ekspert i frie skoler, »ser det ikke i sig selv som dårligt«, at efterskolerne specialiserer sig, men de skal dog passe på med, at de ikke ender med at blive rene »erhvervsuddannelser«.

»Det er en fejludvikling, hvis efterskolerne bliver for nicheorienterede ved for eksempel specifikt at gå efter at uddanne komikere, eller kun gør det for at lokke kunder i butikken – for så mister efterskolen sine rødder«, siger han.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) »har ikke noget problem med«, at efterskolerne tilbyder nichefag, men på linje med Leo Komischke-Konnerup mener hun, at det er vigtigt, at efterskolerne samtidig lader den grundtvigianske dannelseskultur skinne stærkt igennem.

»Det er med til at give den demokratiske ballast og den demokratiske dannelse, som gør det at gå på efterskole i Danmark til noget unikt. Ellers bliver det jo rent pleasure og leisure, og så kan man jo bare selv betale for at tage et sprogkursus i et andet land, tage på computerspilkursus eller noget andet«, siger hun.

På Nordfyns Efterskole er ikke alle elevpladser i år besat, men det forventer Christina Flyman, de er næste år, hvor hun regner med, at antallet af elever på e-sport-linjen er mindst fordoblet.

»Jeg tror, vi ville kunne få alle de e-sport-elever, vi gerne vil have. Det, der er afgørende, er, hvor vi selv sætter grænsen«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden