Pletskud. Et stigende antal efterskoler tilbyder nichefag for at lokke elever til. På Efterskolen Flyvesandet kan eleverne blandt andet vælge en jagtlinje.
Foto: NANNA NAVNTOFT

Pletskud. Et stigende antal efterskoler tilbyder nichefag for at lokke elever til. På Efterskolen Flyvesandet kan eleverne blandt andet vælge en jagtlinje.

Efterskoleliv

Bueskydning og e-sport: Efterskoler lokker elever med nichefag

Ud med Grundtvig og ind med fag, der rammer lige ned i unges interesser på efterskolerne.

Efterskoleliv

På Nordfyns Efterskole står der computerspil på skemaet, på efterskolen Flyvesandet skyder eleverne bukke med bue og pil, og på Vostrup Efterskole kan eleverne fra næste år øve deres komiske evner.

Den grundtvigianske tanke om livsoplysning og demokratisk dannelse er ikke længere nok til at tiltrække elever til landets efterskoler. Derfor er et stigende antal efterskoler begyndt at specialisere sig og tilbyde nichefag som omdrejningspunkt for efterskoleopholdet. Fag, der rammer lige ned i de unges interesser.

Det er med til at give den demokratiske ballast og den demokratiske dannelse, som gør det at gå på efterskole i Danmark til noget unikt.

»Særlig i de sidste ti år er der sket en udvikling i de unges interesser, og det er naturligt, at efterskolerne også har øje for det. Ved at fange det, de interesserer sig for, har vi et godt grundlag for at møde dem og udfolde det, vi gerne vil«, siger formand i Efterskoleforeningen Troels Borring.

Nordfyns Efterskole er en af de i alt 15 efterskoler, der inden for de seneste to år har valgt at sætte e-sport – computerspil på konkurrenceniveau – på skemaet. Det gjorde de ifølge viceforstander Christina Flyman, fordi det var svært at få drengene til at tage på efterskole, når der samtidig »stod en stor computer købt for konfirmationspengene hjemme på værelset og trak«.

»På e-sport-linjen kan de have computeren, samtidig med at de bliver ført ind i et konkret forpligtende fællesskab og får den robusthed, der følger med, når de kommer væk hjemmefra«, siger hun og vurderer, at det især er muligheden for at tage computerspillet seriøst og afprøve drømmen om en professionel karriere som e-sport-udøver, der lokker drengene til.

Må ikke blive fornøjelse

Leo Komischke-Konnerup, der er chefkonsulent ved University College Syd, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og ekspert i frie skoler, »ser det ikke i sig selv som dårligt«, at efterskolerne specialiserer sig, men de skal dog passe på med, at de ikke ender med at blive rene »erhvervsuddannelser«.

»Det er en fejludvikling, hvis efterskolerne bliver for nicheorienterede ved for eksempel specifikt at gå efter at uddanne komikere, eller kun gør det for at lokke kunder i butikken – for så mister efterskolen sine rødder«, siger han.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) »har ikke noget problem med«, at efterskolerne tilbyder nichefag, men på linje med Leo Komischke-Konnerup mener hun, at det er vigtigt, at efterskolerne samtidig lader den grundtvigianske dannelseskultur skinne stærkt igennem.

»Det er med til at give den demokratiske ballast og den demokratiske dannelse, som gør det at gå på efterskole i Danmark til noget unikt. Ellers bliver det jo rent pleasure og leisure, og så kan man jo bare selv betale for at tage et sprogkursus i et andet land, tage på computerspilkursus eller noget andet«, siger hun.

På Nordfyns Efterskole er ikke alle elevpladser i år besat, men det forventer Christina Flyman, de er næste år, hvor hun regner med, at antallet af elever på e-sport-linjen er mindst fordoblet.

»Jeg tror, vi ville kunne få alle de e-sport-elever, vi gerne vil have. Det, der er afgørende, er, hvor vi selv sætter grænsen«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce