Efterskoleliv

Flere og flere vælger specialefterskoler

De seneste år har interessen for specialefterskoler været stigende. Skolerne er blevet bedre, og afgangsprøver er blevet en mere oplagt mulighed for børn med særlige behov.

Efterskoleliv

Jordbrug, køkken, heste og højnet selvværd. Det er noget af det, elever med særlige behov kan se frem til, hvis de vælger at bytte et år i folkeskolen ud med et år på specialefterskole. Og det er der de seneste år flere og flere, der har valgt at gøre.

Siden sidste år har efterskoler for ordblinde udvidet med 37 elever, og skoler for unge med særlige behov har udvidet med 16.

»Specialefterskolernes udvidelse skal ses i lyset af, at de også udvidede sidste år med 114 elever, og året før igen udvidede ordblindeefterskolerne med 60 elever. Der er altså støt og roligt kommet flere elever til på disse skoler«, siger Mette Hjort Madsen, der er specialkonsulent i Efterskoleforeningen.

En magisk verden af ånder og onsdagssnegle

I Danmark er der 248 efterskoler, hvoraf 20 er for ordblinde elever, og 18 skoler er for elever med særlige behov. Det kan for eksempel være elever med adhd, autisme eller psykiske handikap.

Jeg tror, at det handler om, at flere finder ud af, at vi supplerer folkeskolen, og vores tilbud er helt klart blevet forbedret i løbet af de sidste fem år.

Leo Komischke-Konnerup, der er chefkonsulent ved University College Syd og ekspert i frie skoler og uddannelser for unge med særlige behov, nikker genkendende til den tendens. Han er i gang med et ph.d.-projekt ved Aalborg Universitet, som omfatter næsten alle landets specialefterskoler, og ifølge ham skyldes den stigende interesse for specialefterskolerne, at flere og flere får øjnene op for, at også elever med særlige behov kan have gavn af at gå på efterskole.

»Specialefterskolerne er igennem de sidste 8-10 år blevet meget bevidste om, at de har udviklet en pædagogik, som har nogle kvaliteter, der gør, at den er værd at gøre opmærksom på. Det er med til at styrke og udvide efterskoleformen generelt til at være mere inkluderende og til at have en højere grad af social ansvarlighed«, siger han.

Skolerne er blevet bedre

Leo Komischke-Konnerup ser stigningen som en positiv udvikling.

»Der er en særlig gruppe blandt de unge mennesker med særlige behov, som der ikke rigtig har været plads til før. Og det er ekstremt positivt, at der også er dukket steder op, hvor der er plads til dem. Steder, hvor de får mulighed for helt reelt at indgå i et ungdomsmiljø og gå i skole på lige fod med alle andre«, siger han.

På specialefterskolen Try Efterskole i Nordjylland oplever de også den øgede interesse, og i år havde skolen cirka dobbelt så mange henvendelser og besøg, som den har plads til at optage. Og ifølge efterskolens forstander, Mogens Gregersen, er den telefoniske interesse »markant stigende«.

»Jeg tror, at det handler om, at flere finder ud af, at vi supplerer folkeskolen, og vores tilbud er helt klart blevet forbedret i løbet af de sidste fem år. Det er noget, vi bruger rigtig mange ressourcer på«, siger han.

Mogens Gregersen mener dog, at interessen for specialefterskoler er steget endnu mere på Sjælland, »fordi der bor mange unge i forhold til, at der kun er tre skoler«.

Det nikker Nikolaj Schomacker, der er viceforstander ved Waldemarsbo Efterskole på Sjælland, genkendende til, og han er enig med Mogens Gregersen i, at udviklingen først og fremmest skyldes, at specialefterskolerne er blevet bedre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For en del år siden var der nogle efterskoler og frie fagskoler, der samlede sig om projektet ’Plads til alle’, hvis formål er at skabe nogle skolemiljøer, der også giver plads til unge med autisme«, forklarer Nikolaj Schomacker.

Den mindre festlige side af det er, at der også er forældre, der vælger specialefterskoler, fordi mulighederne for deres børn ikke længere er gode nok i folkeskolerne.

Derudover er skolen begyndt at tilbyde afgangsprøver i dansk, engelsk og matematik. Noget, som Nikolaj Schomacker også mærker har indflydelse på den stigende interesse.

»Hvis en elev faktisk er rigtig dygtig til matematik, hvorfor skal han så ikke have lov til at tage afgangsprøve i det, bare fordi han går på en skole som vores? Vi fokuserer på at gøre eleverne dygtigere fagligt, men først efter at de har haft tid til at falde til. Der er også rigtig meget arbejde i tilvænningsperioden, for de unge er jo helt ude af deres vante miljø. Så den opgave gør vi også meget ud af at varetage ordentligt«, siger Nikolaj Schomacker.

Eleverne trives ikke i folkeskolen

Leo Komischke-Konnerup er enig i, at specialskolerne har større mulighed for at have mere fokus på, hvad de enkelte unge har brug for, og nævner, at der også er en bekymrende side af udviklingen, som handler om, at valget af specialefterskoler for nogle handler om et fravalg af folkeskolerne.

»Den mindre festlige side af det er, at der også er forældre, der vælger specialefterskoler, fordi mulighederne for deres børn ikke længere er gode nok i folkeskolerne. Der er en række børn med særlige behov, der ikke trives i folkeskolen, fordi inklusionsøvelsen har slået fejl for dem, og den del af det er jo bekymrende«, siger Leo Komischke-Konnerup.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby er enig i, at folkeskolerne på nogle områder ikke har været gode nok til at inkludere elever med særlige behov, og på den baggrund satte regeringen et eftersyn af inklusionsindsatsen i gang, da den trådte til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ellen Trane Nørby mener dog ikke, at man kan sige, at efterskolerne fejer op efter folkeskolerne. Ifølge hende er specialefterskolerne et tilvalg af »nogle meget stærke specialt orienterede efterskoler«.

Der er virkelig fuldt knald på faglighedsbegrebet

»Jeg synes, det er forkert at gøre det udelukkende til et fravalg af noget andet. Man kan ikke sammenligne et efterskoleophold med det at gå i en almindelig grundskole. En efterskole er 24 timer i døgnet, og det handler også om mange andre ting som sociale relationer og at lære sig selv at kende på en anden måde, end når man bor hjemme ved mors altid opfyldte køleskab. Nogle af specialefterskolerne skaber et fællesskab, hvor rigtig mange af de unge går fra at være den eneste i klassen, der sidder med ordblindhed, til at føle, at de ikke er alene med de her udfordringer«, siger Ellen Trane Nørby.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce