Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Nour Mamora (sort kasket) har fundet plads til sin tro på en efterskole i Tarm. At den er kristen, har ingen betydning. Det er respekten for religionen, der gør forskellen.
Foto: Astrid Dalum

Nour Mamora (sort kasket) har fundet plads til sin tro på en efterskole i Tarm. At den er kristen, har ingen betydning. Det er respekten for religionen, der gør forskellen.

Efterskoleliv

Elev: Jeg bliver en bedre muslim og mere dansk af at gå på missionsk efterskole

Rama og Nour Mamora er muslimer, men går på en kristen efterskole. Her er bøn og bibellæsning dagligdag, kriminelle kammerater er skiftet ud med kristne og arabisk erstattet af vestjysk. Alligevel føler søskendeparret, at de kommer tættere på Allah, for selv om elevernes religioner og ritualer er forskellige, er ønsket om at finde vejen til Gud det samme.

Efterskoleliv

Nu takker alle Gud med hjerte, mund og hænder«, synger 98 stemmer lavmælt.

I den store fællessal sidder unge med skinnende sølvkors om halsen, strømpefødder og H2O-sandaler. Fra talerstolen læser forstanderen højt fra Johannesevangeliet.

»Lad os alle bede«.

Over en lille rød bibel med guldskrift samler 18-årige Rama Mamora hænderne. Mens hendes sidemand i en sort Levis-T-shirt beder for de kristne, der er forfulgt, og takker Gud for det kristne fællesskab, sidder Rama Mamora med lukkede øjne og foldede hænder og beder for sin familie, der befinder sig i det krigshærgede Syrien.

Rama Mamora har morgenandagt på den luthersk missionske efterskole Solgården i Tarm i Vestjylland. Hun er en af 5 muslimske elever. Og selv om de 98 elever dagligt beder til forskellige guder, er de fælles om at leve deres liv, så der er en plads til dem i himlen.

Netop kristne efterskoler er i høj kurs, når muslimske unge skal et år væk hjemmefra. Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt landets 56 kristne efterskoler. Her siger man på 32 af de 36 skoler, der har svaret, at man har eller har haft muslimske elever på skolen.

Vores forstander sagde, at skolen ikke ville forsøge at pådutte mig kristendommen. Her er plads til forskellighed

Håndfaste regler om alkohol og sex og respekten for religion tiltrækker ifølge de kristne efterskoler mange muslimske unge og deres forældre. Rama Mamoras forældre var usikre på, om det var en god idé at sende datteren på efterskole i Danmark, men gik med til at tage et møde med skolens forstander, som forklarede, at drenge og piger bor opdelt på skolen, og at man ikke må drikke alkohol og have sex. Regler, som en muslimsk efterskole ifølge Rama Mamora også kunne have formuleret.

»I min religion plejer piger ikke at sove uden for hjemmet. Hvis en pige skal væk hjemmefra, er det til hendes mands hjem, når hun skal giftes«, siger hun.

Familien forhørte sig også hos venner og bekendte, om et efterskoleophold var en god idé for en muslimsk pige.

»Nogle sagde, at det syntes de var rigtig fint, og at jeg ville komme til at lære meget dansk. Andre sagde, at det syntes de ikke var godt, for så ville jeg blive en helt anden og komme til at lave noget forkert«, siger Rama Mamora.

Forældrene var spændt på, om Rama Mamora fortsat kunne være en god muslim på en skole, hvor der hver uge står bordbøn, bibellæsning og søndagsgudstjenester i Skjern Kirke på skemaet.

»Men vores forstander sagde, at skolen ikke ville forsøge at pådutte mig kristendommen. Her er plads til forskellighed, og flere af de andre muslimske piger går med tørklæde«, siger Rama Mamora på næsten fejlfrit dansk med vestjysk dialekt.

Hun har nu gået på efterskolen i to år, og sidste år begyndte hendes bror Nour Mamora også på efterskolen. Han er 17 år og går i 9. klasse.

Nye kammerater

Nour Mamora holder pause med rumboen Jonas Osmundsen på deres værelse, der ikke bærer præg af at huse to teenagedrenge. Sengene er sirligt redt, og sko står linet op på række.

Nour Mamora sidder i sin mørkeblå hættetrøje tilbagelænet på stolen og med fødderne på bordet. Han kom ligesom sin søster på efterskolen på grund af dens kristne værdier og regler. Familien håbede, at et efterskoleophold ville holde ham væk fra hans nye venner i Varde, der solgte stoffer og var voldelige. Nu laver han beats og skriver rapsange på dansk om at holde sig fra kriminalitet.

På sengen sidder Jonas Osmundsen. Han er vokset op på en gård i Gårde, hvor han gik til prædikener i Missionshuset om torsdagen og gudstjenester om søndagen. Han er også medlem af den kristne organisation Luthersk Missions Unge, hvor de spiser slik, drikker kaffe og bowler, når Jesus ikke er i centrum.

De to er gode venner. Og selvom de begge er religiøse, vil de hellere spise chips, spille bordtennis og computer.

På værelset får Gud og Allah i stedet opmærksomhed, når lyset og computeren bliver slukket.

»Jeg beder ikke fem gange om dagen på de rigtige tidspunkter, som man skal. Når jeg har en hård dag, eller der er sket noget, så beder jeg til Gud om, at han skal hjælpe mig, og så tænker jeg, at jeg skal være glad og taknemmelig for de muligheder, jeg har«, siger Nour Mamora.

Også Jonas Osmundsen beder aftenbøn, hvor han takker Gud: »Og når der er ting, jeg er i tvivl om, beder jeg til, at han vil vise mig vejen til den rigtige beslutning. Det kan for eksempel være, hvilken linje jeg skal vælge på efterskolen. Når jeg er færdig med at bede, bliver det lagt over i Guds hænder. Det gør mig dejlig tryg«, siger Jonas Osmundsen, der føler, at Gud er med ham, når han føler sig sikker i en beslutning.

Ingen af de to drenge har mødt nogen på skolen, der har haft negative fordomme om deres religioner. Men i folkeskolen i Varde skulle Nour Mamora ofte forsvare sin religion.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Islamisk Stat bruger Koranen helt forkert. Og det gør min tro stærkere. For jeg har et stort behov for at vise, at det ikke er det, det vil sige at være muslim«, siger Nour Mamora, der i weekenden skal optræde med sine rapsange til Købmandsdag i Varde.

Når han er færdig på efterskolen, er det hans drøm at komme i gymnasiet, så han kan læse til læge. Jonas Osmundsen skal på landbrugsskole i Grindsted og vil gerne have egen gård: »Jeg er meget interesseret i kvæg, og så kan jeg godt lide at køre traktor«.

Danskhed og Dirch Passer

I et af skolens fællesarealer sidder Rama Mamora med sin gruppe. Pigerne har dansk og beskæftiger sig med emnet ’Hvad er danskhed’. De har netop læst Benny Andersens digt ’I begyndelsen’.

»Puha, jeg forstod det slet ikke. Det var så mærkeligt«, siger Rama Mamora, og de andre piger stemmer i, inden de kaster sig over spørgsmålene til digtet.

De er nået til spørgsmålet om, hvilken rolle humor spiller i digtet, og snakken falder på Dirch Passer.

Rama Mamora går i 10. klasse og skal på gymnasiet næste år, så hun kan læse videre til lærer. I sommer var hun til eksamen og fik efter 3 års ophold i Danmark 7 i dansk og 10 i naturfag og samfundsfag.

Hun er ikke træt af Bibelen, selv om hun har studeret den hver dag i mere end 2 år. Tværtimod.

»Jeg føler, at jeg bliver en bedre muslim og mere dansk af at gå her. Hvis jeg ikke var på en kristen efterskole, ville de andre nok synes, at det var mærkeligt, at jeg hele tiden skulle bede. Men her gør alle det«, siger Rama Mamora, der ikke læser i Koranen på skolen. Det er for besværligt.

»Hvis jeg skal læse i Koranen, skal jeg tage tørklæde på og være ren, og det er lidt svært her på skolen. Men Bibelen kan man altid læse i, også uden tørklæde, så det gør jeg bare, og så hører jeg Koranen på YouTube på mit værelse, når jeg er meget ked af det«, siger hun.

Nogle drenge har kristendom og skal finde forskelle og ligheder mellem islam, kristendom og jødedom.

»Hvilke af de tre er lovreligioner«, læser en dreng op.

»Islam og jødedommen«, noterer de hurtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Næste spørgsmål er, om man kan tale om sandhed som begreb i religion.

»Øh nej, jeg tror måske på noget, mens andre tror på noget andet. Der er forskellige veje til Gud, og hver har sin vej«, siger Nour Mamora.

»Men hvad er så sandt?«, spørger læreren.

»At Real Madrid vandt Champions League«, siger en af drengene.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce