Optagelsessystem. Sommerens kaos med optagelsesprøver til gymnasiet har betydet, at omkring 1.200 efterskoleelever i juni skulle til optagelsesprøve- og samtale til gymnasiet, selv om de allerede havde bestået 9. klasses afgangsprøve og var blevet erklæret uddannelsesparate. Det har særligt ramt elever, der har gået i prøvefri 10. klasse på efterskole. Optagelsessystemet har fået massiv kritik, særligt fordi systemet har været svært at gennemskue for elever og forældre. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil lave et helt nyt optagelsessystem, som hun tidligere har udmeldt til Politiken. På Efterskoleforeningens hjemmeside skriver efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, at han er glad for, at ministeren vil ændre reglerne. Han foreslår, at man har reglen »én elev – én prøve« fremover.
»Det er ikke i orden. Det er for kompliceret, der er for mange prøver, og for nogle elever er det decideret spild af tid. Det er afgørende, at de unge ikke skal igennem så mange prøver i deres grundskoleforløb. Hvis de har et tilstrækkeligt fagligt niveau i 9. klasse, falder niveauet ikke på et år« siger Torben Vind Rasmussen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her