Højskole er lig med integration

Flygtninge i Roskilde Kommune får masser af sprog og dansk kultur fra dag 1.

Højskoleliv

For fire år siden måtte flygtninge i Roskilde vente op til tre uger, før de kunne starte på deres danskundervisning. Sådan er det ikke længere. I dag begynder de at terpe dansk på dag 3. Forskellen er bedre forberedelse, forklarer Maria Tvarnø, der er administrationschef for Sekretariat og Integration i Roskilde Kommune.

»Allerede inden flygtningen kommer til kommunen, tager vi en samtale, så den nye borger med det samme kan starte deres treårige integrationsprogram. For os gælder det om at modtage dem så hurtigt som muligt«, siger hun.

Siden kommunesammenlægningen i 2007 har Roskilde modtaget et stigende antal flygtninge. Men for at undgå længere ventetider tog kommunen initiativ til nye tilbud. Et af de nye tilbud var et højskoleophold.

På trods af at kommunen så et godt potentiale i det nye tilbud, var det kun 2 ud af kommunens godt 35 flygtninge, der i foråret 2011 valgte at tage på højskole som en del af deres treårige integrationsprogram.

»Flere af flygtningene havde vanskeligt ved at forholde sig til tilbuddet. De kunne derfor være mere tilbøjelige til at fravælge det ukendte frem for det klassiske forløb med sprogskole og praktik«, forklarer Maria Tvarnø.

Målet blev at gøre højskoleopholdet til en fast del af det treårige integrationsprogram, og det blev det året efter.

Flere spillere på banen

Siden Roskilde Kommune for første gang sendte en håndfuld flygtninge af sted på højskole, er interessen for tilbuddet steget over hele landet.

»Vi kan se, at der bliver mere rift om højskolepladserne. Det vokser lige i øjeblikket, og det vokser hurtigt«, siger Maria Tvarnø, der har taget sine forholdsregler og forhåndsbestilt 40 pladser på Højskolen på Kalø til sommer.

For fem år siden var kampen om pladserne ikke lige så trang. Dengang var Roskilde Kommune en af de eneste spillere på banen. En af de kommuner, der også har meldt sig på banen, er Assens Kommune, der altid har over fem flygtninge af sted på højskole, forklarer Jacob Lundgaard, der er integrations- og familiekonsulent på Jobcenter Assens.

»De kommer tilbage og er blevet langt bedre fagligt. De har fået en forståelse af omverdenen, som de ellers aldrig ville have fået«, siger han og tilføjer, at højskoleopholdet ikke er obligatorisk, men blot et tilbud.

Sådan er det også i Vejle Kommune. Dog har kommunen de bedste erfaringer med, at et højskoleophold ikke tilbydes lige fra starten. Ifølge Connie Nør Larsen, der er integrationskonsulent i Vejle Kommune, har flygtningene brug for »tid til at lande«.

»Vi ville møde virkelig meget modstand, hvis højskoleopholdet blev obligatorisk. Vores flygtninge har travlt med blot at forholde sig til Vejle. Det har en stor betydning for den enkelte at komme godt fra start«, siger hun. Connie Nør Larsen tilføjer, at opholdet er en mulighed for alle nyankomne. I øjeblikket har Vejle Kommune fem flygtninge på højskole.

En god investering

Tilbage i Roskilde Kommune forstår Maria Tvarnø ikke, hvorfor der ikke er flere kommuner, som vælger at sende flygtninge direkte på højskole. De vil ikke nå at slå rod i byen, inden de igen skal bryde op for at tage på højskole.

»Hele meningen med det er, at de får en direkte sprogstimulering. Døgnet rundt. Det er vigtigt, at de får et ’sprog- boost’ helt fra starten, og her er et højskolemiljø det mest optimale«, siger Maria Tvarnø, der samtidig erkender, at nogle flygtninge godt kan reagere med utryghed, ved tanken om at de skal på højskole. Det er typisk, fordi de netop er på vej ind i kommunen fra asylcentret.

»Vi må mange gange bruge ressourcer på at motivere dem. Men når først de er landet på højskolen, kommer de utrolig glade tilbage. De har fået et netværk. De har selv en mærkbar fornemmelse af at have lært dansk«, siger Maria Tvarnø og tilføjer, at kommunen også gerne vil gøre det muligt at sende familier på højskole.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden